som så mange andre...sikke en fed tråd.
jeg er næste selvforsynende med grønsager. køkkenhaven står flot med kartofler, løg, spinat, persille, dild, gulerødder, grønkål, spidskål, majs, hokaido, ærter, rødbeder, jordbær og asparges.
derudover et hav af krydderurter(timian, oregano, estargon, kørvel, purløg, salvie, rosemarin, laurbær), rabarber, bærbuske(hindbær, brombær, solbær, blåbær, japanske multebær) og frugttræer(2 æbler, 2 pærer, 1 blomme, 1 kirsebær, 1 mandel). glæder mig til at høste de første kirsebær i eftermiddag
i drivhuset har jeg tomater, agurker, chilier i alle styrker, vin, figen og blomkål. (havde sået hele køkkenhaven til, og havde ikke plads til blomkål, så det kom i drivhuset) tror dog jeg gentager det næste år, da jeg endnu ikke har set en kålorm, og blomkål kræver meget vand, og vi vander alligevel drivhuset dagligt.
rundt om hønsegården har 2 hasselnøddetræer, så skulle hønsene hjælpe mig med at holde dem fri for orme. og når den bliver udbygget skal jeg også have plantet mit lille trøffeltræ, som også er en hassel og om fem år gerne skulle forsyne mig med trøfler...mums.
sidste år fik jeg en masse sylteglas forærende. så jeg fik henkogt noget af det hele. som andre skriver er det virkelig lækkert med tomater. jeg kan også godt lide at henkoge rabarber og hindbær, så holder de formen, uden at koge helt ud og stadig bliver dejligt møre. det ser flot ud, med en hyldeblomst nederst i glasset. mere end en veninde er blevet glad for sådan en værtindegave...
i år er mit projekt at jeg skal begynde at tørre frugt og grønt. jeg vil bygge et tørreskab a la det fra john seymours bog, så det bliver tørret ved hjælp af solvarmen...jeg har stor adgang til stevns kirsebær og har planer om at lave mine egne "rosiner".
jeg lader også altid en af hver af mine afgrøder gå i blomst, så jeg har frø til at så igen året efter. selvom et brev frø ikke koster så meget, så er det bare fedt at lave det selv.