Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Lotus efter 28 Juli , 2014, 23:23

Titel: Bliver kyllinger seje af at løbe rundt?
Indlæg af: Lotus efter 28 Juli , 2014, 23:23
Jeg slagtede en masse kyllinger sidste år, de blev allesammen meget seje i kødet, og var faktisk en kedelig oplevelse.
De blev slagtet for sent, og det har nok en stor del - hvis ikke hele skylden for at de blev som de nu gjorde.

Men de gik i en stor indhegning på en græsmark, og når de skulle fra punkt A til punkt B i deres indhegning, så foregik det altid i hurtigt løb.
Kan det have nogen negativ effekt på hvordan de er når de ender på middagsbordet?
De var ekstremt fysisk aktive...
Titel: Sv: Bliver kyllinger seje af at løbe rundt?
Indlæg af: Anna Christina Landmark efter 28 Juli , 2014, 23:47
Racen kan have noget at sige, for hvis det er en let race, vil den være meget mere aktiv, end en tung race. Men ja, høns kan godt blive lidt seje af at røre sig så meget. Få dig en tungere race og slagt den i god tid, det vil sige ved 5-6 måneder alderen. ;)

Har fået infoen fra tråden slagtning, måske du skulle tage et kig derind. :)
Titel: Sv: Bliver kyllinger seje af at løbe rundt?
Indlæg af: Anne Grethe efter 29 Juli , 2014, 02:49
Det har nok mere med tilberedningen at gøre. En hjemmeopdrættet kylling skal tilberedes noget anderledes en en stakkels købekylling. Den skal have mindre varme i meget længere tid. Og der må man prøve sig frem, for vægt og alder har også meget at sige.
Titel: Bliver kyllinger seje af at løbe rundt?
Indlæg af: Lene Lestat efter 29 Juli , 2014, 06:58
Lidt mere Info om alder og hvilke slags kyllinger kunne måske være en hjælp også. Jeg slagter rigtig mange haner om året af følgende racer Jersey kæmper, brahma, maran og sumatra og jeg har endnu til gode at få nogle seje. Jeg begynder at slagte dem i 4 måneders alderen og opefter til et år efterhånden som jeg får sorteret i dem. Men igen hjemmelavede kyllinger som kommer ud har jo muskler og muskler kan ikke bare blive møre på en halv time på fuld drøn som en papkylling på 32 dage som ikke kan gå kan.
Titel: Sv: Bliver kyllinger seje af at løbe rundt?
Indlæg af: nimrod efter 29 Juli , 2014, 09:19
Hvor sent er for sent? de skal jo selvfølgeligt ikke når til suppehøne stadiet i livet ;)

Selv en økokylling har jo "struktur" i kødet pga. de ganske få ekstra kvadratmeter, så det får dine egne naturligvis også når de går frit - men det må ikke forveksles med sejhed.
Som de andre siger betyder tilberedning virkeligt noget for sådan en kylling, vi er bare blevet så vant til at papkyller kan voldsteges, hvor en hjemmeavlet fritgående kylle nok mere skal tænkes på som et stykke lækkert okse, der jo sagtens kan tilberedes til sålelæder hvis det er ;)

Lavere temperatur og længere tilberedningstid er nøgleordene, mormorretter er et andet ;)
Titel: Sv: Bliver kyllinger seje af at løbe rundt?
Indlæg af: Lotus efter 29 Juli , 2014, 10:26
De har været omkring 6 måneder da de blev slagtet.

Grunden til at jeg spørger er at mine kyllinger fra sidste år var delt i 3 grupper:
1. Nogle gik i en hesteboks - hele deres korte liv.
2. Nogle blev lukket ud til deres 'forældre' når de blev vurderet store nok, og boede i hønsehuset med de andre voksne høns.
3. Den sidste gruppe gik i en stor indhegning, og løb faktisk altid rundt.

Alle udruget i maskine.
Gruppe 1 & 2 blev slagtet ca. 2 måneder før gruppe 3. Men de var meget mindre fysisk aktive, også dem der gik frit rundt.
Gruppe 1 & 2 var klart de bedste på spisebordet, mens gruppe 3 bedst egnede sig som suppekyllinger.
Alle er blandinger af forskellige racer.
Titel: Sv: Bliver kyllinger seje af at løbe rundt?
Indlæg af: nimrod efter 29 Juli , 2014, 10:47
jeg vil sige at som 6 md er man jo kønsmoden og derfor ikke en kylling længere, så der nærmer man sig nok tarteletstadiet ...
Når jeg har lavet 6 mds hanekyller så er det med det formål at lave tarteletfyld og coq au vin og der giver de jo en fantastisk smag fordi de netop er så gamle - også plejer mine at gale som 6 mds så der er det på tide ...

hvis det er til grydekylling eller ovn vil jeg sige op til 4 mds - tænk på at en industri kylle kun bliver lidt over en md.

Der er givetvis forskelle i racer også, mine erfaringer er på new hampshire og plymouth rock, der jo er store flotte allround dyr - men de er også rolige og ræser ikke rundt i indhegningerne, så det gør måske også en forskel? mine går sammen med hønsene i starten, er netop nu som 10 ugers separeret fra til en anden tilsvarende gård fordi de nu skal fedes og kræses om  8)
Titel: Sv: Bliver kyllinger seje af at løbe rundt?
Indlæg af: Lene Lestat efter 29 Juli , 2014, 11:06
Jeg har nu lavet en sumatra hane på 8-9 måneder og ca. 2 kg. som grill kylling og den blev fint mør
Titel: Sv: Bliver kyllinger seje af at løbe rundt?
Indlæg af: Edmond efter 29 Juli , 2014, 12:59
Jeg har aldrig haft seje kyllinger uanset race, og mine har altid været meget aktive.
Nu laver vi selvfølgelig mormormad, men det alene skulle ikke kunne gøre det.
Vi tilbereder som kyllinger, til de er omkring 1 år. Så har de også lidt mere smag.
Jeg tror, at det seje ligger ved slagtningen. Alt kød risikerer at blive sejt, hvis det ikke hviler/modner før tilberedning.
Det kan ikke modne, hvis det først har været frosset
Titel: Sv: Bliver kyllinger seje af at løbe rundt?
Indlæg af: nimrod efter 29 Juli , 2014, 13:39
Ja det kunne også godt være modningen der er smuttet i farten, vores plejer at ligge en dag i køleskab - ved nogen anbefaler flere dage, men det bruger vi nu kun til ænder/gæs.
Det kan sagtens modne hvis det har været frosset, det modner fint under optøning i køleskab og modner faktisk også ganske lidt i fryseren.
At modne først og så fryse er imod god fødevarehygiejne - omvendt giver mindre bakterievækst ;)

Vi har haft seje dyr, 2½ års høner - de duede kun til suppe ;)
Titel: Sv: Bliver kyllinger seje af at løbe rundt?
Indlæg af: Pimu efter 29 Juli , 2014, 14:20
Det kan sagtens modne hvis det har været frosset, det modner fint under optøning i køleskab og modner faktisk også ganske lidt i fryseren.
At modne først og så fryse er imod god fødevarehygiejne - omvendt giver mindre bakterievækst ;)


Det er nyt for mig, at man ikke må lade kød modne FØR nedfrysningen, men hellere skal vente til under optøningen!

Vores lokale jæger opfordrer os altid til at lade vildtkødet(incl hønsekødet) ligge 4-5 dage i køleskabet inden nedfrysning. Men det er så altså uhensigtsmæssigt i forhold til hygiejnen?
Titel: Sv: Bliver kyllinger seje af at løbe rundt?
Indlæg af: nimrod efter 29 Juli , 2014, 15:51
Det er simpelthen fødevare hygiejnebekendtgørelsen der angiver dette og dermed er det fødevarestyrelsens officielle retningslinjer - hvilket jægere også er bekendt med da det er et krav for at få jagttegn :)

Citér
Kød til frysning skal straks indfryses, men kan for
inden undergå stabilisering i en periode. Det betyd
er i praksis, at kødet skal indfryses uden unødig
forsinkelse.
Kød kan opsamles over nogle få dage og derefter ind
fryses, også selv om det er kød, som normalt ikke s
kal modnes. Det er naturligvis en forudsætning, at
kødet stadig er egnet til menneskeføde, og at der i
kke opstår hygiejniske problemer

Fjerkræ er per definition (fødevarestyrelsens definition) kød der ikke skal modne, hvilket jo heller ikke er et problem for industriens babykyller - vi andre ved jo godt at vores fritgående dyr har godt at lidt kvalitetstid i køleskabet ;)

Det der i praksis sker ved at gøre det i gør er at modningen er komplet og der opstår en del (naturlig) bakterievækst, så fryser i og når i så tør op, så sker der yderligere modning, men også yderligere bakterievækst, hvorved i ender med at have ikke helt så friskt kød som det kunne have været.
Dermed ikke være sagt at det er blevet dårligt, men modning vs friskt er lidt en balancegang, der er jo en grund til at supermarkederne ikke må fryse det ferske kød  de har haft på køl nogle dage og ikke nået at sælge ;)
Titel: Sv: Bliver kyllinger seje af at løbe rundt?
Indlæg af: Edmond efter 29 Juli , 2014, 17:01
Nu kan jeg jo mest tale fra egne og familiens erfaringer, men vi er aldrig blevet syge af vores eget.
Som nogen af jer ved, har jeg et par år på bagen, og hold da op, hvor de fylder. :laugh:
Man skal være mere forsigtig med høns. Når de tages ud af fryseren og tilberedes, skal det færdige produkt stå koldt, hvis de har fået lov til at modne, ellers bliver det lynhurtigt surt.
Når vi slagter kommer de pillede høns/kyllinger i iskoldt rindende vand fra vores egen boring, så de køler hurtigt ned.
Jeg er kun blevet syg en gang med campolybactor. Det var af en  KØBT økologisk kylling. En uhyggelig oplevelse.
Vildt og marskfår kan hænge 1-3 uger uden problemer ved den rette temperatur.
Der er heller ingen problemer med vildtfugle.
   
Titel: Sv: Bliver kyllinger seje af at løbe rundt?
Indlæg af: Lene Lestat efter 29 Juli , 2014, 20:24
Jeg får som regel slagte om morgen kl. 7-8 også hænger dyrene og køler af og bliver derefter smidt i fryseren senere om eftermiddagen.
Når de så skal bruges, så tager jeg dem op aftenen før.

Det virker fint hos mig.
Titel: Sv: Bliver kyllinger seje af at løbe rundt?
Indlæg af: Pimu efter 30 Juli , 2014, 08:09

Man skal være mere forsigtig med høns.


Der er heller ingen problemer med vildtfugle.
   



Hvad er problemet helt præcist med høns i forhold til vildtfugle?
Titel: Sv: Bliver kyllinger seje af at løbe rundt?
Indlæg af: Lene Lestat efter 30 Juli , 2014, 08:21
Hvis slagtede høns bliver sure, så er det mange gange fordi de ikke har været kølet ned og dryppet ordentligt af, inden de fryses ned.

Men det er jo klart at de skal ligge køligt inden de kommer i fryseren og mens de tøes op igen, men det skal vel alt kød, for det går dæleme hurtigt i varmen med forrådnelsen.
Titel: Sv: Bliver kyllinger seje af at løbe rundt?
Indlæg af: Edmond efter 30 Juli , 2014, 11:51
Jeg ved ikke hvorfor, men vildtkød holder meget længere uden at blive dårligt.
Mørkt kød har længere holdbarhed end lyst.
Er der nogen, der ved hvorfor?