Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Lidt om sandsynlighed...  (Læst 9378 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Magnus

  • Bruger
  • Indlæg: 696
  • magnusfundal@gmail.com
Lidt om sandsynlighed...
« Dato: 07 Juni , 2009, 11:10 »
Jeg har før nævnt, at en krydsning mellem Araucana og Landhøns gav et noget overraskende resultat. Faktisk har jeg været lidt bekymret for, om jeg overhovedet fik snakket om andet...

Tre Araucana-æg og ét Landhønseæg gav to landhønsekyllinger og to Araucana-blandinger. Altså måtte én af landhønsene være klækket af et Araucana-æg.
Det drejer sig om hønen på billedet her. Vi kan kalde hende Liselotte.



Nu var det bare, at jeg fandt på at regne på sandsynligheden for at det kunne ske...

Der er tre forskellige træk, som samtlige af disse 1. generationskrydsninger allesammen burde vise:

1) Ærtekam - koblet med blågrøn æggeskal
2) Manglende halefjer (eller delvist manglende)
3) Anderledes fjerfarve ("vildtfarvet")

Derudover er der også de karakteristiske ørekvaster, som halvdelen burde have.

Alle disse træk styres af uafhængige dominante gener, og den eneste måde, jeg har kunnet finde frem til, at et æg fra hende kunne give en kylling, der ikke viser nogen somhelst af de træk, var ved at moderen havde splittet arv for dem alle sammen.

Hvis modered f. eks. var homozygot (renavlet) for ærtekam, kunne vi tegne følgende krydsningsskema (vi kalder genet for ærtekam "G," og det allele (modsatte) gen for enkeltkam "g":

               Moder
               G     G

Fader  g    Gg   Gg

         g    Gg    Gg                

Altså ville de alle få ærtekam. Modsat hvis moderen havde splittet arv for ærtekam (hun var "heterozygot"):

               Moder
               G     g

Fader  g    Gg   gg

         g    Gg    gg  

Halvdelen ville have ærtekam, den anden halvdel enkeltkam.

Samme mønster gør sig gældende ved de andre træk.
Problemet er bare, at jeg udklækkede fem andre kyllinger fra Araucana-hønen, og de var alle sammen vildtfarvede med ærtekam og manglede helt eller delvist halen (jeg har to af dem endnu).


Men hvis moderhønen var heterozygot for alle tre ting, var det eksempelvis ligså sandsynligt at den enkelte kylling fik enkeltkam, og da det er tre uafhængige gener, burde der have været forskellige kombinationer af generne, f. eks. enkeltkam, haleløs og vildtfarvet eller ærtekam, brun og med hale. Det var der ikke noget af.

Her er det, at min sandsynlighedsberegning kommer ind i billedet. Teoretisk set burde halvdelen af kyllingerne have ærtekam, den anden halvdel enkeltkam. Halvdelen af kyllingerne burde have hale, den anden ikke, og det samme med fjerfarven.
Halvdelen af kyllingerne med ærtekam burde have hale, den anden ikke, og kun halvdelen af kyllingerne med ærtekam og uden hale burde være vildtfarvede.

Altså burde 1/2 af kyllingerne være haleløse, 1/4 burde være haleløse med ærtekam, og 1/8 burde være vildtfarvede og haleløse med ærtekam.

Det vil sige, at noget, der kun var 1/8's sandsynlighed for, er sket 5 gange. Sandsynligheden for det er = 1/85, altså 1/32768 eller 0,0031 %.

Alt i alt er der faktisk større sandsynlighed for at jeg har taget fejl af æggene, og der i virkeligheden var to af hver.
« Senest Redigeret: 08 Juni , 2009, 14:40 Fra Magnus Fundal »
Matematiklærer på gymnasieniveau. Tidligere ivrig avler af danske Dværglandhøns og entusiast omkring hønsegenetik. Beboende i økofællesskabet Karise Permatopia.

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Lidt om sandsynlighed...
« Svar #1 Dato: 07 Juni , 2009, 12:26 »
Kunne det tænkes, altså at du har taget fejl af æggene? Jeg har måske ikke hørt ordentlig efter, men var det ikke almindelige æg og turkisfarvede æg?
Det var i hvert fald spændende at læse det, du skrev, og jeg lærte nyt, spørgsmålet er så, om jeg kan huske det  :D
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline Danny Westh

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 733
Sv: Lidt om sandsynlighed...
« Svar #2 Dato: 07 Juni , 2009, 16:16 »
Ang. enkelt kam vs. ærtekam.
Alle dem jeg kender (inkl. mig selv) får araucana'er med enkelt kam når der bliver ruget kyllinger ud. Om der så på et tidspunkt har været noget "andet" ind over skal jeg ikke gøre mig klog på. Men dem der laver udstillingsdyr får også araucana'er med enkelt kam. Og man skulle da ellers mene at en udstiller har racetypiske dyr... Og sandsynligvis af en god standard.

Når man snakker sandsynlighed så er det ikke altid "bare" at der burde komme 1/8 der ser sådan ud og 1/4 der ser sådan ud.
Et eksempel til sammeligning: Når kvinder er gravide bliver de tilbudt en nakkefolds scanning for at se om barnet har downs syndrom (mongolisme). Nogen får et tal der eks. hedder 1:10000. Umiddelbart lyder det jo fint men det kan jo faktisk godt være at netop HUN er den ene ud af de 10000. Og at hun derfor alligevel får et barn med downs syndrom.
Så selvom dine odds er små for at dine kyllinger ser ud på den ene eller anden måde. Så er der jo stadigvæk sandsynlighed for det ;)

Danny
Himlen bør altid være blå!

Offline Børge Bech Jensen

  • Chicken rules
  • Bruger
  • Indlæg: 2 338
  • Opdrætter af Norske Skovkatte
    • ShaggyTail's Norske Skovkatte
Sv: Lidt om sandsynlighed...
« Svar #3 Dato: 08 Juni , 2009, 11:55 »
Der er meget der tyder på, at Ærtekam ikke bare er et gen, som enten er recessiv eller dominant, ud fra det der skrives i foregående indlæg. (Eller også er det bare som Lugovets siger, der er stadig recessive gen pga. indparringer fra andre typer, men med selektiv udvælgelse vil disse recessive med tiden forsvinde)


Men samtidigt skal det da også siges, at verden ikke altid giver det man forventer.
Jeg har lige haft et kuld killinger, hvor moderen er alm stribet, og faderen blå/hvid.

Da jeg ved, at moderen er agouti og bærer af non agouti (Genet der bestemmer, om striberne kommer til udtryk, og som er dominant) skulle 50% jo komme med striber.
Der kom 4 killinger, alle sort/hvide
Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen
ShaggyTail

1.5 Brahmaer, 0,3 Australorps, 4.9 Norske skovkatte + Rie, som er faldet for dem alle.

Offline Magnus

  • Bruger
  • Indlæg: 696
  • magnusfundal@gmail.com
Sv: Lidt om sandsynlighed...
« Svar #4 Dato: 08 Juni , 2009, 14:49 »
samtidigt skal det da også siges, at verden ikke altid giver det man forventer.
Jeg har lige haft et kuld killinger, hvor moderen er alm stribet, og faderen blå/hvid.

Da jeg ved, at moderen er agouti og bærer af non agouti (Genet der bestemmer, om striberne kommer til udtryk, og som er dominant) skulle 50% jo komme med striber.
Der kom 4 killinger, alle sort/hvide
Det er rigtigt, at 50% ikke betyder, at får man fire, ser de to ud på den ene måde, mens de to andre ser ud på den anden. Det er derfor vi fjerkræavlere nogen gange oplever et kuld på 12 haner og ingen høner.
Sandsynligheden for at alle fire ser ud på den ene måde er = 1/24, altså 1/16 eller 6,25 %. Dvs. en temmelig stor sandsynlighed.

Det er rigtigt, at hønen kan sagtens alligevel kan være datter af Araucana-hønen. Det er bare så usandsynligt, at det er helt utroligt, og når du der rent faktisk er en mulighed for at jeg kan have taget fejl.

Der er forøvrigt en anden mulighed. Der var to i kuldet, som var landhøns. Det kunne godt være hendes bror, der var fra Araucana'en.
Matematiklærer på gymnasieniveau. Tidligere ivrig avler af danske Dværglandhøns og entusiast omkring hønsegenetik. Beboende i økofællesskabet Karise Permatopia.

Offline Magnus

  • Bruger
  • Indlæg: 696
  • magnusfundal@gmail.com
Sv: Lidt om sandsynlighed...
« Svar #5 Dato: 11 Juni , 2009, 13:04 »
Jeg har nu været henne og se hos den avler, der gav mig rugeæggene. Han har én høne gående med en hane. Den er gammel, og den har meget kalkben, men i fjerdragten ligner den næsten Liselotte. Så hun er nok en landhøne...
Matematiklærer på gymnasieniveau. Tidligere ivrig avler af danske Dværglandhøns og entusiast omkring hønsegenetik. Beboende i økofællesskabet Karise Permatopia.