Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: 1 høne tilbage, hvad nu?  (Læst 1107 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline PernilleBD

  • Bruger
  • Indlæg: 2
1 høne tilbage, hvad nu?
« Dato: 13 Juni , 2023, 10:04 »
Hej allesammen
Tak for en god side med masser af info til en hønse-novice som mig.

Jeg har brug for et råd.  ;D

Lidt baggrundshistorik:
Vi købte for 3 år siden vores første høns. 2 Isa Brown og 2 tværstribede skovhøns.
Den ene Isa Brown døde for ca. 1 år siden, hun var faldet af pinden en morgen. Ingen tegn på at hun var dårlig.
For et par uger siden måtte vi tage livet af den ene skovhøne. Hun havde et kæmpe prolaps og havde tabt en masse blod en morgen jeg kom ud til dem.
I weekenden døde den sidste Isa Brown. Hun havde lagt sig i redekassen om formiddagen, jeg troede hun lagde æg. Om aftenen lå hun der fortsat. Hun så lidt træt ud, men ellers har vi ikke lagt mærke til noget anderledes. Vi undrede os lidt, overvejede om hun kunne være skruk  selvom racen jo ikke har tendens til det, så vidt jeg ved. Næste morgen var hun død. Vi kiggede hende efter så godt vi kunne, hun så helt fin ud.

Nu er der så en tilbage.
Skal vi være bekymrede med denne historik? Kan der være noget sygdom vi ikke har opdaget eller er det bare tilfældigheder? De er jo ikke blevet så gamle. Det er mest den sidste Isas død jeg undrer mig over.
Kan vi tilføje nye høns til den sidste vi har? Synes det er synd hun går alene.
Vi vil jo nødig købe nye, hvis der er noget sygdom vi ikke har opdaget. Men vil heller ikke tage livet af den sidste, hvis der ikke er noget at være bekymret for.
Hvad tænker i? 🤔

God dag til jer  :D

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 6 094
Sv: 1 høne tilbage, hvad nu?
« Svar #1 Dato: 13 Juni , 2023, 10:53 »
I kan være ganske rolige - der er garanteret ingen sammenhæng mellem de tre høners død og den sidste er ikke gået bort pga en smitsom sygdom.

Alle jeres fire høner var/er ægge-hybrider. Dejlige, tamme, nysgerrige og meget sociale høner, men de er fremavlet til at sprøjte en masse æg ud af en meget spinkel krop. Det slider slemt på organismen og disse æggehybrider bliver meget sjældent mere end 3-4 år gamle. Prolaps og æggelederbetændelse er de hyppigste dødsårsager hos disse søde høner.

Jeg synes, I hurtigst muligt skal give jeres enlige høne et par veninder eller tre. Høns er flokdyr og trives ikke alene
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, sussex, Isa ialt 1.14

Offline PernilleBD

  • Bruger
  • Indlæg: 2
Sv: 1 høne tilbage, hvad nu?
« Svar #2 Dato: 13 Juni , 2023, 10:58 »
Hvor lyder det bare godt!

Og det giver så god mening, det du skriver.
Vi må have skaffet hende nogle veninder, så hun kan få noget selskab.

Tusind tak for hjælpen 🥰