Arveligshedslære

[Helen Ørndorf]

http://home.ezweb.com.au/~kazballea/belgians/genetics.htm på engelsk

http://www.hadstenfjer.dk/php-files/downloads/arvelighed.pdf

Flemming Schiøtte´s arveligheds lære, mener den stadig kan købes ved henvendelse til DFFR´s kontor i Holstebro

I 1996 udgav specialklubben hæftet, ”Arvelighedslære for Silkehøns og deres ejer” af Jan Andersen Pris : kr. 100,00 inkl. porto

kan bestilles her http://www.silkehoenseklubben.dk/index-filer/Page1817.htm

[Magnus]

Flemming Schiøtte´s arveligheds lære

Hvad hedder den? For den tror jeg ikke jeg har hørt om...

[Helen Ørndorf]

Hent den linket er lige ovenover eller køb den hos DFFR, den er værd at eje

[Magnus]

Pokkers! Så har jeg læst den.

Og jeg kan tilføje, at den giver et glimrende, men noget overfladisk, indblik i arveligheden hos høns. Er absolut værd at læse.

[Helen Ørndorf]

overfladisk? vil du være rar at forklare..

[Magnus]

Måske med et lille uddrag?

En hård begrænsningfaktor, som kom ind med de såkaldte Chittagong-høns, er den faktor, der bærer det forunderlige navn: Columbian-faktoren (af British Columbia i USA, hvor den første gang blev renavlet som lys Brahma). Vi kender den først og fremmest fra Lys Sussex, men den indgår som delfaktor i en række andre tegningsformer.
   Kombineres den autosomale tværstribning således med Co-faktoren, fås det vi kalder "spættet", som vi kender det fra Hamborgerne, og lader vi Co-faktoren spille sammen med Sp-faktore, som vi mødte i porcelænsfarven, fås de plettede varieteter, som vi også bedst kender fra Hamborgerracen.
   Co-faktoren leger også med randtegning, hvor den kombineres med Lg-faktoren, der yderligere kan intensiveres med Ml-faktore, der er en ren dybdefarve-faktor.

Det var, hvad der stod om "Columbia-faktoren". Grunden til, at jeg finder den overfladisk, er blandt andet manglen på forklaring af, hvad denne faktor gør, hvordan den "spættede" og "plettede" farve ser ud, og hvad Columbia har med randtegning at gøre.

Dette har jeg heldigvis kunnet supplere andre steder fra, om ikke andet så fra mit eget hovede.
   Det ser ud til, at Columbia-faktoren ingen effekt har på den sorte grundfarve, selvom det kunne lyde sådan ud fra Flemming Schiøttes arvelighedslære. Et sort individ med Columbia-faktor er bare sort, mens et brunt/vildfarvet individ er Columbia-farvet (mere eller mindre). Et sort individ med genet (eller generne) for randtegning, ser da også bare sort ud (de blå randtegnede får derne ensfarvet sort afkom). Men et sort individ med randtegning og Columbia, vil blive sølv/guld randtegnet, som set ved Sebright. I hvert fald hvis jeg har forstået det ret.

Alt dette står bare beskrevet som at "Co-faktoren leger med randtegning". Derfor overfladisk.

Til gengæld står det beskevet på en rimeligt letlæsende måde, ognår man har læst den, kan man pludselig forstå en langt større bid af lærde menneskers arveligheds-jargon. Desuden var den med til at gøre mig nysgerrig. Og det på en god måde, da jeg nu havde noget at arbejde ud fra.

[Helen Ørndorf]

Magnus, hvis du har tænkt dig at give viden fra dig om specifike emner udi arvelighedslære, så gør du det ved at oprette en selvstændig tråd om emnet.....
Jeg er vred over at du bare med et pennestrøg udråber Flemmings Schiøttes arvelighedslære som overfladisk.... skam dig.

[Magnus]

Arvelighed er et stort enme, og teksten fylder kun 27 sider, hvordan kunne den på nogen måde være dybtgående?

Du sagde "vær rar at forklare", og jeg forklarede mig. Desuden roste jeg rent faktisk teksten, så jeg har svært ved at se, at jeg har noget at skamme mig over. Desuden kan jeg tilføje, at jeg meget beundrer Flemming Schiøtte, så det er bestemt ikke for at nedgøre ham.

Hvis det er min formulering der støder dig, kan jeg godt ændre "noget overfladisk" det til "ikke helt grundigt", men betydningen er den samme.

[Finn Jensen]

Hellere 27 siders god tekst end 150 siders vrøvl. Kvalitet har sjældent noget med kvantitet at gøre, selv om de to tit forveksles...

Efter sigende skal "biblen" om arveligshedslære indenfor fjerkræ være Creative Poultry Breeding af WC Carefoot (Nov 1985), ISBN-10: 0951105906. Den er udsolgt fra forlaget, men den må du på jagt efter.

[arnewisachsen]

Creative poultry Breeding kan kjøpes fra Veronica Mayhew i England, som har trykket opp et faksimileopplag på 300 ekspl. desverre husker jeg ikke lenger prisen fra jeg kjøpte den, men det var ikke avskrekkende. (Anbefales, men en del småting er foreldet)

E-postadresse: veronica.mayhew@virgin.net

Problemet med Schiøttes gamle artikler er vel ikke kvaliteten. Han skulle forklare et komplisert område med sin egen terminologi til folk som ikke hadde noen forkunnskap. Da må man forenkle og prøve å være pedagogisk. Det var et nybrottsarbeid da det kom (med enkelte "skjønnhetsfeil"), men tida har løpt fra artiklene på vesentlige områder. Derfor må de leses med "en klype salt", som vi sier i Norge.

Det ser ud til, at Columbia-faktoren ingen effekt har på den sorte grundfarve, selvom det kunne lyde sådan ud fra Flemming Schiøttes arvelighedslære. Et sort individ med Columbia-faktor er bare sort, mens et brunt/vildfarvet individ er Columbia-farvet (mere eller mindre). Et sort individ med genet (eller generne) for randtegning, ser da også bare sort ud (de blå randtegnede får derne ensfarvet sort afkom). Men et sort individ med randtegning og Columbia, vil blive sølv/guld randtegnet, som set ved Sebright. I hvert fald hvis jeg har forstået det ret.

Selvfølgelig virker Co på sorte høns. Hvordan vil du ellers forklare lys Sussex' tegning? For å forklare dette må man ha litt kunnskap om de grunnleggende genene; E, ER, e+, eb, eWh. Man kan tenke seg dette som grunnlaget som fargene "males" på.

På E og ER, som riktig nok er grunnlaget for mange svarte dyr, undertrykkes effekten av Co. De vil kunne bære Co uten at det synes.

Svarte dyr kan jo også lages på andre grunnlag, og da vil Co synes.

Randtegning er en helt annen historie som innebærer samspill av flere gen, såvidt jeg husker i farten Pg, Ml samt Co.

Det finnes en helt oppdatert og lettforståelig bok om hønsegenetikk, men problemet er at den foreløpig bare finnes på nederlandsk!!!    Men den er i ferd med å bli oppdatert og oversatt til engelsk (Det hjelper vel noe?) Her er en link til PDF-info, på engelsk, om den engelske utgaven, med mye bilder og noen prøvesider:

http://www.tuinvee.nl/Chicken%20Colour%20Genetics%20Dummies.pdf

Ellers for dem som behersker engelsk, er det mye informasjon om hønsegenetikk her: http://www.the-coop.org/cgi-bin/UBB/ultimatebb.cgi?ubb=forum;f=3

Lykke til! 

[Hanne Lottrup]

Tak for en fin forklaring Arne!!

[Susanne Ebbe]

Ja mange tak Arne. Den hollandske sag bliver et sikkert hit i reolen (når den altså er oversat til engelsk  )

[Magnus]

Det var da lige før man skulle erhverve sig en grundlæggende hallandsk sprogforståelse... Jeg holder meget af at læse bøger på det oprindelige sprog.

Hvordan købte du Creative Poultry Breeding? skrev du bare til Veronica Mayhew?

[arnewisachsen]

Du kan bare sende henne en epost og spørre.
Hun driver antikvariat med bøker om fjørfe og smådyr, så be om å få tilsendt hennes siste katalog også. Pleier å være mye interessant der.

[arnewisachsen]

Kom til å tenke på:
For dem som er interessert i genetikk/arvelighetslære er det endel om det på det norske forumet. Bla nedover i de gamle emnene, så kanskje dere finner noe av interesse? Jeg kan også prøve å svare her.
http://www.fuglepraten.no/index.php?board=31.0

Men kanskje hadde det vært en ide om arvelighetslære ble plasser et annet sted enn under "Oppdretterliste og links"?