I min ande-verden opstår fjerpilleri, når ællingerne begynder at sætte fjer - og "turbo" på vokseriet og foderindtaget.
I denne alder begynder de også at løbe om kap efter dræbersnegle, kyllinge- og andeskrog fra middagsbordet og andet animalsk protein.
Faktisk tror jeg at 'hunden' ligger begravet her: Manglen på
animalsk protein i nutidens foder. Protein er ikke bare protein; der er forskel på fx indhold af aminosyrer og andre 'byggesten', og soya kan ikke bare lige erstatte en god dræbersnegl eller mundfuld myg, ligesom indholdsstofferne i forarbejdet kød (f.esk. stegt kylling eller skinketern) og i råt kød (f.eks. dræbersnegl eller firben) er forskellige.
- og hvor tit ser vi i øvrigt lige en and riste sin snegl over bål?
Moskusanden spiser meget alsidigt - både 'kød' og grønt. Og jeg mener faktisk at dens andel af 'kød' er ret høj. Jeg har set mine ænder stjæle mus fra mine katte og sluge dem i en mundfuld :0
Så mangel på animalsk protein på det tidspunkt i deres vækst hvor behover herfor stiger, tror jeg, får dem til at opdage hinandens fjerstubbe.
Og som Gåsepigen skriver ang
b-vitamin: I ande-biblen "Storey's Guide to Raising Ducks" står, at bruger man kyllingestartfoder til ællinger skal man tilsætte ekstra b-vitaminer, især niacin, fordi ællingers behov er meget større end kyllingers. Andet steds i bogen foreslås bl.a. ølgær som b-vitamin-tilskud, da ølgær indeholder alle b-vitaminer (vist nok pånær b12) samt div. mineraler, aminosyrer m.m. Desuden er det min egen og mine kattes erfaringer at stort indtag af b-vitamin holder stikkende kryb på afstand
Så jeg starter også mine ællinger på alm kyllingestartfoder men drysser altså ølgær over (købt hos America-Thisted under Kosttilstud til duer; kan vist også købes i sække som tilskud til heste) - 1 tsk per kilo sådan cirka...
Efter nogle uger begynder jeg at blande NAG's andefoder i sammen med lidt korn. Og nu hvor de er ca. 1 1/2 måned gamle, får de 2 dele andefoder og 1 del korn med ølgær blandet op i startfoder (for at ølgæren ikke bare drysser af). NAG's andefoder bliver i øvrigt altid spist først, af unge som gamle! Selv mine høns foretrækker andefoderet fremfor korn - det er aldrig sket før med noget andet foder i pilleform
Alligevel oplever jeg fjerpileri i netop det beskrevne voksestadie, og så skyldes det altid for meget tid på stald og for lidt tid i haven. Moskusænder er i min erfaring frihedselskende dyr - og dermed meget pladskrævende. De bevæger sig meget omkring, især ællingerne! Så kedsomhed og frustration er helt klart også en årsag.
Bedste løsning er at kunne give dem (næsten) ubegrænset plads - eller i hvert fald meget plads men også gerne stor variation (grene, stubbe, sten, afklip osv) i deres andegård.
Og så er fjerpilleri "arveligt"!
De første gange jeg havde fjerpillende ællinger, gik det over med alderen, og jeg så det aldrig hos de pågældende ænder igen (hos dem der ikke røg i fryseren altså).
Men så et år "sneede jeg inde" med resterne af et kuld, og ænderne nåede både at blive skruk og få ællinger - hvor jeg til min skræk opdagede, at nogle af dem begyndte at pille deres egne ællinger!!!
Den ene har jeg endnu - af uransagelige årsager, for hun er bindegal! Styrer direkte mod min ællingeflok med et glubsk blik i øjnene, når hun ser dem - selv på bittesmå dunede ællinger piller hun
Og hun ved, hun ikke må, for hun løber, når hun ser mig komme for at lukke hende ind i stalden... Af samme grund hedder hun Rillette / Ri'Jette (det samme som at kalde en høne for Suppe).
Når det så sker, at ællingerne - af den ene eller anden årsag - begynder at pille hinanden, er det ofte en eller tre der er banditterne. Dem har jeg med held isoleret fra de andre en periode, dels så de ikke 'smitter' de andre, dels har det nærmest en opdragende effekt på dem, så når jeg har sat dem tilbage til de andre, har de ligesom 'glemt' deres unoder? (Medmindre de hedder Rilette...). Jeg har så ladet dem gå med de andre ud i haven om dagen, for her er både pladsen og adspredelsen stor nok til at de lader være.
-------
Benproblemer har jeg ikke oplevet, men kender en der havde med en enkelt ælling, der var afkom af ællinger af mine ænder. Ællingen fik mangan og b3, det hjalp den op at gå igen, men den fik skæve ben. Måske ølgæren er med til at forhindre benproblemer også? Jeg har dog heller ikke haft benproblemer, før jeg begyndte på ølgær - måske fordi ænderne selv supplerer med det de skal i haven?
Noget helt andet kan være mængden af startfoder som de vokser til - det skal vel 'fortyndes' med korn eller udskiftes med voksefoder, for ikke at give for hurtig tilvækst??Igen vil jeg anbefale at købe et decideret andefoder, udviklet til ænder (selvom en and ikke bare er en and…) - og så selvfølgelig motion
---
Det korte af det lange: Spadsereture i det fri uden for andegården kan løse en hel del problemer