Hvor er jeg i tvivl. Vores lille ælling spiser og drikker fint, men den har en dårlig ballance og vælter omkuld og kan tit ikke rejse sig ved egen hjælp. Den er fra i lørdags og blev fundet med benet hårdt viklet ind i siv.
Det er så svært, for til tider når vi har den ude, kan den løbe fint omkring. Pludselig vælter den og kan ikke rejse sig igen.
Den svømmer men på samme måde, som når den går rundt.
Her til aften har vi hentet to ællinger (også gråænder) hos en opdrætter. Begge ællinger er fra i lørdags, altså samme alder som vores men større i vækst og helt klart bedre motorik.
Vi er sådan i tvivl. Kan den komme til at "fungere", men bare skal have lidt mere tid. Intet tyder på noget er brækket. Vi er naturligvis glade for "kræet", men den skal absolut ikke holdes i live for enhver pris.
Jeg håber der er nogle her, der kan hjælpe os med et godt råd.
En meget usikker "andemor" Ina