Mens vi venter... Juleeventyr i genudsendelse :)

Forum > Hyggesnak

<< < (4/5) > >>

Mette Nygaard:
15. December

I dag skinner solen fra en skyfri himmel og det er meget koldt ved trægrænsen på den anden side af skoven. Kraka har igen taget en runde for at se efter de unge gæs, som Gustav måtte efterlade til overvintring sammen med sin mage, den gamle gås, der nu ligger i kassen i køkkenet i det lille hus på den modsatte side af skoven, for at få helet sine sår og skader efter bl.a. sammenstød med ræven.
Kraka bliver fulgt af de vilde fugle der er på vej til fuglebrættet i haven ved det lille hus, og så skal de give besked til Magnus gårdhund om at hun stadig ikke har fundet den lille flok.
De vilde fugle flyver lavt gennem skoven for at se om gæssene har været efter lidt af det foder manden har lagt ud, men det ligger urørt omkring det væltede træ, så de flyver mod fuglebrættet.
Ræven finder det også underligt at en flok gæs kan forsvinde op i den blå luft, når de går på vinterfoder i ly i skoven, og sneen er så høj, så de umuligt kan få tilløb og sætte af, så han har taget mod til sig og går langs med Krakas å for at se om han kan finde noget spiseligt, og så kan han da lige se efter de gæs med det samme, og hvis han kan handle med Magnus kan de måske begge få noget ud af det hvis han finder dem.
Men han holder skarpt øje med kraka så hun ikke tager ham i at jage på hendes domæne, for den store hund kan ikke tåle synet af ræven, eller bare lugten af ham, og ræven ved godt at Kraka er på eftersyn for Magnus, så det er vigtigt at holde sig vågen og ikke henfalde til bare at følge næsen.
Magnus skal med manden i dag, og han ved at manden vil undre sig over at det ikke er svundet i foderet i skoven ved trægrænsen, og Magnus er helt desperat over at han ikke har orden på sit domæne, og ikke ved hvor de gæs er blevet af, som han føler han er nødt til at passe på nu hvor Gustav og den gamle gås ikke er her.
Magnus og manden tager af sted fra det lille sted på landet før frokost, og Cornelius og hans høns er lige gået under halvtaget ved køkkenet for at ligge i bunke en times tid, og vente på at høre fra Sigurd hvordan det er fat med den gamle gås i dag.
Da Sigurd kommer ud af køkkendøren falder alt lyset fra taget og rundt om døren igen ind over køkkengulvet og rammer kassen ved komfuret, og det kan få gåsemor til at løfte hovedet og se efter lyset.
Cornelius rejser sig fra bunken ryster halskraven og træder ud på fliserne, og følges med Sigurd og den Sorte høne for at snakke om hvad de kan gøre for den gamle gås i køkkenet.
Cornelius foreslår at nogle af hønsene kan gå på sygebesøg og prøve at muntre gåsemor op, men katten siger, og hvem skulle det så være Cornelius, ideen er måske ikke så dårlig, bare du ikke sender de to forvirrede madammer du har i din flok, der ikke kan tænke to sammenhængene tanker, jamen det er da også en tåbelig tanke, Cornelius bliver sur fordi katten tror han er så dum, at ville sende de to skræppende rundstrikkede ind til den stakkels gås. Måske kunne den Sorte høne og kattepels gå på besøg, kattepels fordi hun er stille og høflig, og kender køkkenet, og den lille sorte fordi hun kender til alt og alle, og opfører sig korrekt under alle forhold.
Sigurd mener ikke noget så vidt de andre ved, uden at have talt med Magnus, så de må vente, men han synes det er en udmærket ide.
Magnus sidder på vognen med manden for at hente alle de ting konen mangler, og måske skal han selv have en ting eller to, og så skal de en tur til trægrænsen inden det bliver mørkt, det er ikke så tidligt i dag, fordi sneen lyser op over alt, så man kan se sig om længere, dog er der meget mørkt inde i skoven, for træerne står tæt, og dækker for lyset, men der ligger også sne på grenene, så helt mørkt bliver der aldrig, og det drysser hyggeligt ned fra alle træerne, så selvom det ikke sner i øjeblikket så sner det lidt inde i skoven, men der er meget stille, ingen lyde, ingen kendt skræppen, ingen kalden efter foderet, absolut ingenting.
Manden står lidt og kikker på området ved det væltede træ, så skraber han lidt med foden for at se om der ligger fjer under sneen, for sneen kan dække over mange synder, man ikke lægger mærke til før sneen er væk igen, men han kan ikke se noget som helst, der tyder på at der er sket gæssene noget, de er der bare ikke. Manden skraber fri omkring foderet, så de unge gæs kan finde det, hvis de skulle vende tilbage til skoven ved trægrænsen.
Først på morgenen hos de grå gæs bag hegnet, langt hjemmefra får Gustav sine værste anelser bekræftet, da han tidligt om morgenen, står først ved døren for at se om han i dag har sin mulighed for at slippe forbi mennesket, og komme afsted mod trægrænsen, men netop fordi han står forrest, så bliver han grebet fast om halsen og snuppet om vingerne, og løftet op over den nederste halvdør og ud i det skarpe lys, Gustav er nok ældre og skadet på sin ene vinge, men alt det glemmer han, da det går op for ham at mennesket har fanget ham og er på vej væk med ham, Gustav bliver helt slap og hænger med hovedet, og mennesket ser efter om den store gås er faldet død om i armene på ham.
I samme øjeblik lågen til indhegningen går op, går Gustav helt amok, og mennesket der nu er helt uforberedt, og har slækket sit greb, bliver bidt i kinden og slået over nakken med de store vinger, mens Gustav sætter af med sine skarpe kløer på menneskets ene skulder. Således er Gustav nu i luften igen, og mærker den høje klare frostluft i lungerne mens han sætter mod nord med fornyede kræfter, og han mærker ikke mere at vingen er dårlig, kun at den skal bevæge sig.
Den store fugl er et mageløst syn for de folk der er på vej på arbejde den morgen, den 15. december.

Mette Nygaard:
D.16.December

Gustav er virkelig flyvende. I strålende humør svæver han over landegrænserne i højt klart frostvejr, han slog en kort periode følge med en anden gås der havde opgivet at komme sydpå og nu ligesom han selv var på vej til sit hjem nordpå, men de skiltes da den anden gås satte kursen mere vestover mod England, men det var rart at være to for en tid, så kom de hurtigere frem og kunne skiftes til at hvile.
Nu har Magnus og Sigurd aftalt at Cornelius høns, kattepels og den lille Sorte høne skal gå på sygebesøg hos gåsemor, og se om de kan bedre hendes humør, hvis hun kan komme sig kan juleglæden komme til gården, så Nogen kan komme videre med juleforberedelserne. Det er godt han har nået at arrangerer alle de små lys i tagkanterne, selv på kanten af fuglebrættet er der små lys der glimter i sneen og det er et hyggeligt syn når de vilde fugle flokkes om maden som konen sætter ud, de flyver dagligt fra trægrænsen langs med åen, gennem skoven og videre til fuglebrættet, for at få deres fedt i de dejlige halve kokosnødder, som konen med de ternede sutsko har lavet af fedt fra klejnerne, hirsefrø, birkes, solsikkekerner, havre og små æblestykker, fuglene elsker den dejlige mad på konens fuglebræt, og der er ingen fare for at nogen dør af underernæring og kulde, for der vil altid være mad og ly på det lille sted, og det giver masser af energi til at holde varmen, selvom det er hundekoldt.
De vilde fugle har givet Magnus besked om at hverken Kraka eller de selv har set skyggen af de unge gæs, og det er et stort problem for Magnus, han og Nogen er meget bekymrede for den lille flok, og Nogen beder Magnus om at tage ham med næste gang manden skal til trægrænsen på den anden side af skoven, for Nogen vil gerne selv se efter de unge gæs, der bare er pist forsvundet, for selv Nogen der kender til magi ved at ting ikke bare forsvinder, og slet ikke en hel flok gæs.
Inde i det gamle køkken ved brændekomfuret er konen i gang med vaniljekransene da den lille Sorte høne kalder som hun gør når hønsene kommer til morgenmad, men Cornelius har jo været der med sin hønseflok, så konen slipper hvad hun har i hænderne, og går til døren for at se hvad det skyldes for det er højst usædvanligt, så noget må være på færde.
Da konen åbner døren falder det dejlige lys fra de små taglys igen gennem køkkenet, og lyser på kassen hvor gåsemor ligger, og hun løfter hovedet og lægger hovedet på skrå og ser på lyset med sine klare blå øjne, og mens konen ser ud af døren for at se efter den lille Sorte høne, så træder Kattepels over dørtærsklen og er ved at falde over de ternede sutsko, fordi hottentotten på hovedet forhindrer hende i at se klart. Konen ser ned, og den lille Sorte høne spadserer ind lige bagved Kattepels der har genvundet balancen.
Konen med de ternede sutsko ler og ser spørgende efter de to små høns og siger, hvad har i to at gøre i mit køkken? men hun lader dem gå, og ser at de går pludrende hen mod kassen ved komfuret, så hun tier og fortsætter med vaniljekransene.
Gåsemor ser på de to høner, og de to ser imponeret på den store fugl i kassen. Gåsemor spørger til deres ærinde i køkkenet, og de ser høfligt ned og siger, at de mente hun måske ville synes om lidt selskab i køkkenet. Gåsen synes det er sært at de to er kommet for at tale med hende, men hun glæder sig over at der er nogen der tænker på hende.
Der er ikke nogen langs hele trægrænsen der ikke har hørt om det lille sted på landet med den store stolte hane og de blandede høns der lever efter egne regler og bliver passet af konen med de ternede sutsko, alle ved at den umage flok har været der altid ligesom konen og manden med den lille hest.
Mens konen nu står i køkkenet over vaniljekransene, pludrer de to høflige høns og gåsemor stille om noget hun ikke kan høre, men hun tænker at sludderen mellem damerne måske kan lokke en krumme ned, så hun taber tilfældigvis lidt krummer på gulvet og ned i kassen, da hun tager en bakke med færdige vaniljekranse fra bordet ved siden af komfuret hvor de har stået til afkøling, og de to høns klukker fornøjet og nipper til krummerne, gåsemor ser til og lader sig friste af den dejlige duft og de hyggelige høns, så hun smager på krummerne og ser fornøjet op på konen der ikke ser noget som helst, i hvert fald ikke officielt.
Opmuntret af det lille optrin bager konen en ekstra plade vaniljekranse, og tænker, min kloge Cornelius skal også ha’ småkager, og tager en håndfuld med, da hun følger Kattepels og den lille Sorte høne til døren hvor lyset igen falder over køkkengulvet.
Cornelius står og misser med øjnene på dørtrinet og venter på sine høns, der træder ud i dagslyset og ser meget hemmelighedsfulde ud, og sammen spiser flokken af de dejlige småkager, mens konen nyder synet af sin prægtige hane og hans flotte høns.
Hvis man kommer til det lille sted på landet på sådan en dag, kan man se en stor hane med en flok høns der spiser krummer på husets dørtrin, men der er altid mere end øjet ser
Fortsættelse følger:

Mette Nygaard:
D.17 december

På de smukke solbeskinnede skråninger i Spanien går en gigantisk flok gæs og græsser, de er for længst kommet godt frem til deres vintersted som mange af dem kender rigtig godt, og nogle andre besøger for første gang, men fælles for dem alle er, at de nyder varmen og den frodige jord og det store fællesskab.
Den store Svenske gase står på det højeste sted med sin mage, og ser ud over de mange artsfæller som de nu har ansvaret for.
Svenskeren er stolt over at Gustav overlod ham sin dyrebare flok, da Gustav var nødt til at returnere til trægrænsen, og de to svenske gæs taler om, at de håber at det er gået Gustav rigtig godt, og at han er velbeholden hjemme, og de aftaler at når de om nogle måneder vender nordover igen, vil de besøge trægrænsen først, for at se om alt er i orden, og igen overlade Gustav sin flok, og ellers ved svenskeren godt hvem af Gustavs afkom der er den værdige aftager af flokken, så de kan fortsætte deres dejlige liv på trægrænsen ved skoven. Når der så er ro ved trægrænsen vil den svenske gase igen lette og fortsætte med sin flok mod de Svenske græsgange, men indtil videre bliver de i Spanien og nyder varmen.

Højt mod nord er der stille alle vegne, der ligger nu så meget sne, så Magnus og Sigurd tilbringer den meste tid i stalden i selskab med den lille hest der ellers gerne vil ud og gå i haven, men manden har endnu ikke været ude med morgenfoder, han går på flisegangen og skraber og fejer for at Cornelius og damerne kan komme til huset og få deres morgenmad, der er efter hånden højt med sne på hver side af flisegangen for manden stabler jo sneen når han skraber og fejer, så nu er der vægge hele vejen til køkkenet.
Cornelius er utilfreds, for sne er fint men meget sne er ikke godt, for nu ligger sneen højt om foden på grantræet i haven så Cornelius tænker om Nogen mon er forsvundet ned i sin hule, eller om han holder til sammen med Magnus og Sigurd i stalden, så han ikke er forhindret i at lave jul det lille sted på landet. Cornelius venter på at blive lukket ud, men han kan godt se fra sin vinduesplads på pinden at manden har travlt med at feje på flisegangen, så han kan sige til damerne at de roligt kan gå ud, og at der ikke er fare for våde fjer i højere grad, og det er en af de ting der kan få især Amalie til at blive rigtig hysterisk, hun kan ikke ”tåle” at have våde fjer, og Cornelius tænker, at han heller ikke kan tåle at Amalie får våde fjer, så han er meget taknemmelig for at manden går foran med kost og skovl.
Da han endelig er ude, bliver der kaglet en del over at det alt sammen er så hvidt, og Skræk og Rædsel mener aldrig at de finder hjem igen. Cornelius ryster hovedet og forklarer, at de jo ikke kan komme væk fra flisegangen på grund af snemuren manden har lavet, så selvfølgelig kan de finde hjem. Ligesom han har sagt det hopper den ene rundstrikkede op i snedriverne for at bevise at hun da sagtens kan fare vild, og i bare forskrækkelse flakser hun nu rundt oven på sneen, og kan ganske rigtigt slet ikke finde nogen steder hen. De andre høns ser måbende efter hende. Cornelius tror ikke sine egne øjne, den tåbelige høne tænker han, og fortsætter resolut over mod køkkendøren og tager opstilling for at få sin morgenmad.
Konen med de ternede sutsko, kommer straks til døren da hun hører sine høns ved døren, og hun drysser de gode ting fra køkkenet ud på den fejede plads foran døren, men bemærker straks at der mangler en, så hun ser sig omkring og får øje på den forpjuskede fjerbunke oppe på snedriverne, hun ler og trækker i røjserne for at gå over og redde den nu temmelig våde høne med at komme på rette vej.
Da hønsene er færdige med at spise deres morgenguf lukker konen de to besøgsvenner ind til gåsemor, der allerede har løftet hovedet mod lyset fra tagrenden der falder over gulvet hver gang nogen åbner køkkendøren.
Konen har til morgen bagt et stort brød, for at der skal være nok hvis der i anledning af julen skulle komme gæster, og der plejer jo at komme mange børn der skal køre med på hestens vogn eller kane, bestemt af vejret, og de spiser æbleskiver og synger mens bjælderne på vognen eller kanen klinger sprødt i vinden. Det er den bedste juledag for dyrene på det lille sted på landet, for der drysser store mængder æbleskivekrummer fra børnenes hænder fordi de har store vanter på, og så er det svært at holde på en æbleskive, men det betyder jo bare at høns og fugle og selv Magnus får del i de dejlige æbleskiver fra konens køkken, og i konens æbleskiver er der rent faktisk små æblestykker indeni, så fuglene flokkes om børnene mens de voksne spiser brød og drikker kaffe.
Mens konen nu skære af sit brød husker hun at tabe passende mængder på gulvet og i kassen, så det lille dameselskab ved komfuret kan tage for sig, og det virker, gåsemor spiser brød og de små høns spiser de mindste krummer, mens de taler om ting de selv kender til.
Da de to høns igen forlader køkkenet skræpper gåsemor efter dem som tak for besøget, og lægger så igen hovedet til hvile under den ene vinge, konen smiler tilfreds efter de to små høns da de træder ud i sneen.
Gustav har været meget på vingerne, og det har været fantastisk flyvevejr, hans vinge bliver ikke mere øm, bare lidt træt, og det generer ham ikke, han er nu tilbage i Tyskland og er fortrøstningsfuld for resten af turen, nu kan det kun gå godt, selvom vejret ser ud til at være lidt koldere jo nærmere han kommer trægrænsen og sit hjem.

Fortsættelse følger:

Mette Nygaard:
D. 18. december

Der er uro på marken ved trægrænsen i dag, ræven vil gerne i kontakt med Magnus, så han søger rundt i skoven.
Kraka er på vagt, hun ved at ræven har været alle vegne, og hun vil gerne have fat i ham, det ved ræven, men han er virkelig bange for Kraka, for hun har en gang for alle fortalt ham at næste gang hun får muligheden så slår hun ham ihjel, og så er den ikke længere, og han mener ikke han får nogen mulighed for at tale sin sag over for Kraka, så han må afvente at Magnus kommer med manden til foderstedet. Lige i det øjeblik er han rigtig glad for at han er på acceptabel talefod med Magnus.
Ræven har set spor efter de unge gæs, men han tør ikke komme i nærheden af dem, af skræk for at Magnus eller Kraka skal se ham og tro han vil æde dem, så han holder sig på afstand, og afventer.
Nogen har travlt på det lille sted på landet, der er gang i alle hans små historier, og drillerier og han glæder sig rigtig meget til at høre alle de glade børns latter når de køre med hesten rundt på gården, så nu har han fået manden til at hænge tusinde små lamper op i det store grantræ, så der er næsten oplyst i hele haven, og Cornelius kan sidde på sin pind og se hele haven oplyst og alt hvad der foregår i den selv om natten, og det er det bedste den gamle hane ved.
Nogen har travlt med sine julegerninger, men nu har han også andre ting at tænke over, for han har lovet Magnus og Sigurd at hjælpe med at finde ud af hvordan de skal få den gamle gås op på de store fødder igen, Nogen ved at det betyder alt for julefreden og ikke mindst juleglæden, og det er jo det hans hele liv har drejet sig om altid, at lave jul det lille sted på landet, så han grubler mens han nyder synet af de mange små lys, over hvordan han kan få bragt glæden ind i kassen ved komfuret i køkkenet.
De vilde fugle kredser over trægrænsen, de kan se at ræven traver rundt i skoven og ved den lille sø, og så tilbage i skoven med næsen dybt i jorden.
Ude på de åbne vider går Kraka og forfølger rævens spor, og hun er meget opsat på at finde ud af hvad han har været i gang med, men har endnu ikke fundet ud af noget, hun har også set de vilde fugle kredse rundt over skoven og trægrænsen, så der foregår noget, men hvem ved hvad.
I dag skal konen med manden til byen og det betyder at Magnus ikke kommer med på vognen, og han og Nogen havde ellers aftalt at de skulle til trægrænsen og se efter de unge gæs, og finde ud af om der er noget de alle i fællesskab kan gøre for at få julen til at være overalt. Det er rigtig irriterende for Magnus, for han kan ikke komme igennem sneen der er alt for høj og tæt pakket, så både han og Sigurd går skiftevis ovenpå den og helt nede midt i den, og på den måde vil de aldrig nå frem og til bage til skoven ved trægrænsen, så de er nødt til at blive hjemme, og hvem ved hvornår manden igen vil tage til det væltede træ for at se om gæssene har været der for at spise.
Konen lader døren stå på klem til køkkenet mens hun går i stalden med gulerødder til den lille hest, der er ved at blive gjort klar til byturen, så slipper lyset fra tagrenden ind over køkkengulvet, og den gamle gås løfter hovedet og lukker øjnene mens hun strækker halsen og lader lyset falde på sit hoved og nyder at være badet i det milde lys.
De to små besøgshøns lister ind i køkkenet, og denne gang har konen sat godbidder frem i en skål, som gåsemor kan nå fra kassen og hønsene kan spise med af, og de tre damer taler om det forfærdelige snevejr og om hvor koldt det må være ikke at kunne komme i ly, og Gåsen tænker på de unge gæs, som kan finde ly under det væltede træ, og som heldigvis får foder af manden, ingen af de besøgene vil fortælle hende at der lige nu ikke er nogen der lige ved hvor de er, der er ingen grund til at bekymre hende yderligere, så de tier, og skifter emne til noget de kun selv kender til.
Konen kommer tilbage fra stalden og ser at der er besøg, så hun sludre lidt med den lille Sorte høne som hun stryger kærligt over ryggen, og mens hun nu har bukket sig ned, så stryger hun også lige den store gås over hovedet, og for at ingen skal føle sig udenfor, så fejer hun hottentotten på Kattepels tilbage så nu kan hun for en kort stund se alt omkring sig, og det får hende til at klukke højt og tilfreds mens hun igen går ud i dagslyset udenfor med den lille sorte høne lige i hælene.
Manden har spændt hesten for kanen og de fine bjælder klemter i vinden, mens de venter på at konen kommer, og nu har hun taget hat og frakke på, og skiftet de ternede sutsko ud med sine pæne støvler, så de dårligt kan kende hende, hun træder op på kanen og de sætter afsted .
Der bliver et kort øjeblik stille det lille sted på landet, men aldrig så snart er de kørt før Cornelius og Magnus kommer for at høre nyt fra de to høns der besøger den gamle gås.
Nogen ønsker selv at besøge gåsemor, og beder Cornelius finde ud af hvem af de søde damer der kan skjule ham i fjerene så han kan komme ind i køkkenet.
Det hele vil ligesom ikke rigtig falde på plads i denne jul, og Nogen er ulykkelig over han ikke kan komme til at sprede glæde over det lille sted på landet, og tænk hvis det ikke vil lykkes for ham, han kan mærke at han mangler nogle brikker og i morgen vil han ind til gåsen og tale med den under 4 øjne.

Fortsættelse følger:

Mette Nygaard:
19. december

Gustav har krydset ind over den Danske grænse, og han ser et snedækket landskab under sig, og bliver ekstra bekymret for den lille flok gæs han efterlod sammen med sin elskede mage ved skoven på trægrænsen da han drog sydover med sin store flok, for at følge dem til de dejlige skråninger med masser af sol og føde i Spanien, men da de nåede et stykke på vejen, overlod han dem alle til sin Svenske ven og hans mage, og han håber inderligt at de nu går og hygger sig i varmen.
Han kan se at det har sneet meget og måske har kulden taget hans lille flok af unge gæs, og endnu værre hans mage, Gustav er ulykkelig ved tanken om de yderste konsekvenser af kulden, og sætter nu kursen direkte på trægrænsen.
Ved yderkanten af det store åbne mod syd hvor Magnus og Kraka aldrig har været, og hvor fremmede hunde hersker, er der en gammel mergelgrav, hvor der er frodigt og meget dyrerigt om sommeren, men nu fuldstændigt dækket af sne der er føget og næsten har fyldt mergelgraven helt op, her kan man hvis man kommer forbi, hvad man jo netop ikke gør pga. vejret, se spor efter ræv, hund og kat. Fremmede fugle sidder i de spinkle grene på de små nye træer der spirer på kanten af den gamle mergelgrav.
Solen skinner på trægrænsen og sneen er skarp hvid og næsten ikke til at se på uden øjnene løber i vand, og det er helt umuligt at skelne konturerne i landskabet fordi det hele flyder ud i et.
Ræven sniger sig omkring for ikke at løbe ind i Kraka der vogter over trægrænsen mens Magnus er forhindret i at komme frem, og hun ser det meste og lugter alt, så hun er svær at komme udenom, men alligevel holder ræven skarpt øje med hvad der foregår og han overvejer om han skal samle mod til at nærme sig det lille sted bag skoven, selvom Magnus har forbudt ham bare at tænke på det,,,,, uhhh Ræven er i syv sind for han aner ikke hvad han skal gøre, og han tør ikke under nogen omstændigheder henvende sig til Kraka, og de vilde fugle ligger højt på himlen hver gang han nærmer sig for ikke at risikerer noget, hmm tænker ræven, det er vel sådan at have et dårligt ry, men lige nu er det meget irriterende.
Magnus sidder hjemme i stalden sammen med Sigurd og Cornelius, og Nogen sidder på kanten af den lille hests boksdør, og sammen forsøger de at løse de næsten helt uoverskuelige problemer der har ramt det lille sted på landet og deres jul.
Cornelius har sagt at Nogen kan gemme sig i fjerene på Kattepels der jo har så rigeligt plads under fjerdragten at der såmænd kunne side op til flere små nisser, og Kattepels er stolt, så stolt at hun slår med hovedet, så hottentotten falder bagover og hun kan se klart, hun bliver helt overasket og prøver igen, det lykkedes, og hun tænker at det vil hun benytte sig af fremover når hendes verden falder i tåger.
Cornelius glæder sig over at kunne hjælpe, og han kan se på sin Kattepels at hun er stolt, så han siger til de andre at det er sådan planen er lagt, og at Kattepels har fået æren af at fragte Nogen ind i køkkenet så han kan tale med den gamle gås. Den oplysning får øjeblikkeligt Skræk og rædsel til at gå i selvsving om hvor klog Kattepels er, og hvor fantastisk hun ser ud så hun kan gemme Nogen i sine fjer, og de bliver uvenner over hvem af dem der nu kender Kattepels bedst,,, Da Kattepels har fået nok roser, ryster hun hovedet så hottentotten falder bagover, og så stirrer hun på de to og træder et skridt hen imod dem. De træder begge hurtigt baglæns, og så er de stille resten af dagen, men går alligevel og hvisker mens de går på flisegangen, og skraber mellem fliserne.
Ræven løber igennem skoven mod det lille sted bag skoven, han er noget bekymret ved at opsøge Magnus på hans enemærker, og ved at det er farligt at begive sig ind over grænserne på de andres græsgange, så han nærmer sig forsigtigt og meget langsomt, han har selv svært ved at komme frem gennem skoven, men han følger de omveje der er hvor sneen er lavest, så det tager meget lang tid, men han er ligeglad nu hvor han har besluttet sig.
Magnus lytter efter kanebjælder da det begynder at skumre, for han ved at det er tiden hvor konen med de ternede sutsko og manden kommer hjem, så han sidder ude ved vejen og venter og spejder og lytter.
Da ræven nærmer sig vejen, får han øje på hunden der sidder og venter på sine mennesker, og tænker her er min mulighed for at få Magnus i tale, men i det samme kommer kanen til syne i svinget, og bjælderne klinger i halvmørket, mens de små lanterner kæmper med mørket og sneen for at komme til deres ret.
Magnus når lige at få øje på ræven ved vejkanten da han hopper på kanen, og han kan se ræven gøre tegn til ham, men så er de rundt om næste sving, og Magnus står stiv som en støtte på kanen, for han har da aldrig set ræven så tæt på før, og Magnus mener helt bestemt at det er at overskride hans grænser for ejendomsret, og det bliver han voldsomt hidsig over, så da kanen stopper på gårdspladsen og manden spænder den lille hest fra, får Magnus øjeblikkeligt fat i Sigurd, og de taler om at de straks i morgen skal have fortalt til både Nogen og Cornelius at ræven er kommet tæt på deres gård.

Fortsættelse følger:

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

[*] Forrige side