Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: janinna efter 25 Maj , 2021, 13:40

Titel: Æg bliver ødelagt
Indlæg af: janinna efter 25 Maj , 2021, 13:40
Hej , har lige fået 8 nye høns, som lige er begyndt at lægge æg, men en del af dem, går lidt i stykker? Har 4 redekasser , hvor jeg lægger halm i bunden, men hønsene skraver alt halm ud af redekasserne, ved ikke om det er derfor , der går hul på æggene, men hvordan kan jeg ellers gøre, for at de ikke fjerner fyld fra redekasserne?
Titel: Sv: Æg bliver ødelagt
Indlæg af: Helle K. efter 25 Maj , 2021, 14:27
Det er ret almindelig hønseadfærd at skrabe redematerialet ud af reden  ::) måske det kan hjælpe, hvis du laver en kant foran på reden, så halmen ikke så nemt kan skrabes ud.

Får dine høner kalk nok i form af skaller? Hvis æggeskallerne bliver for tynde, går de meget nemt i stykker, hvis hønerne vader rundt i dem
Titel: Sv: Æg bliver ødelagt
Indlæg af: janinna efter 25 Maj , 2021, 14:32
Har kant på redekasserne, de har masser af skaller, men om de får nok, ved jeg ikke, anden måde at give dem kalk på, end skaller?
Titel: Sv: Æg bliver ødelagt
Indlæg af: Helle K. efter 25 Maj , 2021, 15:01
Man kan bruge foderkalk, som blandes i den mad, hønsene spiser, men de skal stadig have adgang til skaller.

Nu lyder det til, at det er unge høner du har fået, så problemer med dårlig optag af kalk i kroppen er sikkert ikke problemet - men hvis hønsene få rigeligt med skaller og de lægger æg med tynde æggeskaller (ikke vindæg), så kan det ofte skyldes D-vitaminmangel. Dette kan afhjælpes ved at give hønerne levertran tilsat foderet et par gange om ugen. Det skal være levertran og ikke fiske- eller lakseolie
Titel: Sv: Æg bliver ødelagt
Indlæg af: torsholt efter 25 Maj , 2021, 16:29
Hvis høns ikke vil spise nok skaller kan man komme fiskemel ovenpå skallerne, så glider de nemmere ned.
Titel: Sv: Æg bliver ødelagt
Indlæg af: janinna efter 25 Maj , 2021, 17:48
Vi har lige lavet æggekage af æggene, skallen  var hård på dem alle