Det ville være en god ide med de billeder, dels af de gode dyr, men så sandelig også af dyr med fejl, således, at det bliver en rettesnor for kommende ejere. Det kan være svært, at forstå racebeskrivelserne, når der ikke følger billedmateriale med.
Eksemplet med de dårlige tæer, synes jeg er godt, det viser jo, at en del ikke anede, hvad det ville sige, bl.a. os selv!!!!
Min datter havde bestilt to hold avlsdyr, som hun modtog på silkehønsedagen. Hun spurgte ikke om prisen, betalte hvad der blev forlangt.
Det ene hold var sorte, fine dyr med ring og det hele, samt udstillet på dagen. Det er så her, at det viser sig, at komme vildtfarvede kyllinger efter, samt overvejende dårlige tæer. Det kan være, at det ikke er usædvanligt, men det havde været rart, om det var blevet oplyst, at det kunne hænde. Vi er ikke kede af at vi har købt dem, de er virkelig dejlige og vi håber på, at kunne få lidt flere og bedre kyllinger med tiden.
Det andet hold var vildtfarvede også bestilt som avlsdyr. Vi er begyndere og det må vi så bløde for nu. Min datter blev oplyst om, at farven kunne være lidt bedre, men der blev ikke nævnt på noget tidspunkt, at tæerne var elendige, især hanen er slem, med helt sammenvoksede bagtæer. Det er så ham der skulle være far til de vildtfarvede kyllinger vi skal lave !!!! I mine øjne skulle de være solgt som havehøns. Det skal nævnes at handelen foregik tidligt på dagen, inden datteren havde fået den undervisning i fjer og tæer, ellers var de ikke blevet købt.
Ingen dyr er perfekte, det ved vi godt, vi har selv opdrættet i mange år, blot ikke høns, men vi har altid forklaret folk, hvilke ting, der kunne være bedre og hvilke der var gode, når vi solgte, og selvfølgelig har vi ikke solgt noget til udstilling som var helt forkert i følge standarden.
Desuden er vi meget forbavset over, at dyrene slet ikke er ringet, de kommer fra en avler og udstiller og blev som sagt solgt som avlsdyr.
Vi har ikke lagt skjul på, at det var meningen vi ville udstille hen ad vejen, når vi engang fik lidt dyr der var gamle nok, men kan da se, at der vist er lang vej, der kommer nok ikke noget, vi indtil videre vil lægge navn til.
Pudsigt nok er de silker, vi købte blot sjov (for farvens skyld, af opdrættere der ikke udstiller), de bedste, de har fine tæer, fine dunede fjer, både på vinger hale og tæer, så dem vil vi bestemt satse på, men det er mere held end forstand, at de kom os i hænde. Et held idet det betyder, at vi ikke i første omgang har brug for at gå ud og købe nyt avlsmateriale og kan bruge tiden til at blive klogere.
Jeg ved ikke, hvordan man vil modtage dette indlæg, jeg er bekendt med at man synes min tone er hård, men det er den måde jeg udtrykker mig på.
Til sammenligning kan jeg sige, at da vi købte vore Kochin var det en helt anden sag. Her ventede vi også i lang tid, vi vidste, at opdrætteren havde førstevalg og at vi fik de næstbedste, men stadigvæk gode dyr. Det er sådan, jeg synes det skal være, når man er opdrætter og vidersælger avlsdyr, dyrene er også ringede.
At vi har sat Kochinerne til salg er ene og alene, fordi de er for store og klodsede efter vores smag.
VH Gunni