Vores høns er også havehøns, indtil videre og måske altid, men derfor synes jeg alligevel at, hvis man laver kyllinger må man bestræbe sig på, at gøre det så godt som muligt.
Det skader ikke, at vide bare de mest elementære ting om den race som man opdrætter,for man er altså opdrætter når man laver afkom og videregiver materialet til andre som så også laver kyllinger o.s.v.
Jeg ved godt, at mine formuleringer kan virke lidt hårde, men jeg skriver på den måde, det er ikke ment som hverken kritik eller andet af andre.
Jeg synes også det er sjovt at eksperimentere med farver o.s.v.og mange af farverne er jo dejlige også selvom de ikke er anerkendt til udstilling.
75% "dumme tæer" på silkehøns synes jeg faktisk er ret meget, efter så mange år den har været i hænderne på opdrætterne, men hvis folk ikke ved det, kan man jo heller ikke avle det væk, men det er en god viden at have, når man står i en situation, hvor man f.eks skal vælge mellem to haner.
Det er da rart at vide, at der kan være for mange fjer på fødderne, samt at dem der er, skal være bløde. Det er også rart at vide at der skal være en rille i kammen og at den ikke må blive for dominerende o.s.v.
Og Nej, der falder ikke dødsdom over en sød høne her i huset, men helt sikkert en dom, til blot at være skrukmor til nogle æg efter hendes andre bofæller.
Meget, meget få dyr er perfekte, dem der er, avler ikke nødvendigvis kun perfekte og det er hele tiden et spørgsmål om give and take. Jeg ved godt, at man ikke kan lave noget godt på nogle få år, det kræver indsigt og viden om dyrenes baggrund. Samtidig er der også forskel på, hvad folk helst vil arbejde med.
Nok om det her kommer et par billeder, de er ikke tydelige, jeg er en elendig fotograf, men jeg tror godt i kan se forskellen.
På den bedste af kyllingerne er den venstre fod den absolut bedste, men den anden er også fin. Det skulle ikke undre mig at netop den gik hen fik stride store fjer
Den anden er som de andre er flest, men dens nuttethedsfaktor er ligeså stor som hos den anden
VH Gunni.