Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Foder => Emne startet af: Finn Jensen efter 17 Juli , 2013, 16:59

Titel: Økologisk korn fra landmand
Indlæg af: Finn Jensen efter 17 Juli , 2013, 16:59
Hvordan i alverden finder man frem til økologiske landmænd i ens nærhed, som kunne tænkes at sælge noget korn til ens fjerkræ. Jeg har det lidt stramt med at give knap 100 kr for 15 kg øko-hvede...  . Det har for mig været svært at finde frem til, men nu er det sørme lykkedes.En del af det skyldes at det her 1/7 blev gratis at søge i tinglysningsbogen.

Først gik jeg ind på http://www.viskort.dk/okomark
Her fandt jeg de marker i området som er økologiske (OK, kortet er opdateret i 2011, så der er sikkert kommer flere til, men det er en fin start)
Dernæst ind på den digitale tinglysning tinglysning (https://www.tinglysning.dk/tinglysning/forespoerg/tingbogen/tingbogen/tingbogen.xhtml?_afPfm=14lzsp5omg) og lave en forespørgsel på hvem som ejer den mark som jeg havde fundet frem til var økologisk. Find via kort virker fint, men dog skal der zoomes meget ind før den enkelte matrikel bliver valgbar. Klik på matriklen, overfør til søgning og vupti er navn og adresse på ejeren. Så til Krak og telefonnummer. /o
Titel: Sv: Økologisk korn fra landmand
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 17 Juli , 2013, 17:17
Smart..., men jeg kan ikke få det til at virke. Skal man ikke se efter marker der er market med en grøn linje eller? Kan ikke hitte nogen i miles omkreds fra Undløse, selv om jeg ved, at der bor flere øko-landmænd inden for ca. 10 km.
Titel: Sv: Økologisk korn fra landmand
Indlæg af: Finn Jensen efter 17 Juli , 2013, 17:47
Klik på kortindhold i øverste højre hjørne og sæt flueben i økologiske marker 2011. Du skal have zoomet noget ind førend fluebenet kan sættes
Titel: Sv: Økologisk korn fra landmand
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 17 Juli , 2013, 18:07
Klik på kortindhold i øverste højre hjørne og sæt flueben i økologiske marker 2011. Du skal have zoomet noget ind førend fluebenet kan sættes
Ok, der lå fejlen, jeg prøvede nemlig at hakke af, men det kunne jeg ikke. Jeg prøver igen.
Titel: Sv: Økologisk korn fra landmand
Indlæg af: Fr. Hønseløs efter 19 Juli , 2013, 14:18
supertip, tak fordi du deler. /o
Titel: Sv: Økologisk korn fra landmand
Indlæg af: Kokholm efter 19 Juli , 2013, 21:48
Find en øko-mølle i din nærhed. Der kan du ofte købe urenset korn til det halve af hvad du giver på "foder-stoffen" for samme kvalitet af korn. Møllen har den fordel at du kan få flere kornsorter og dermed et bredere næringsindhold. Vi køber alle kornprodukter (undtagen æglæggerfuldfoder) også blandet klid hos et lokalt øko-mølleri til både høns, gæs og svin.
Sonja
Titel: Sv: Økologisk korn fra landmand
Indlæg af: hanemikkel efter 19 Juli , 2013, 23:16
Man kan også kontakte de økologiske landmænd der har deltaget i økodag/slip køerne fri.
Det er ret nemt via lidt søgning på google. Og man kan finde frem til nogle kort der markerer deres placering.

Det er jo også landmænd der har vist sig særligt imødekommende og optagede af at udbrede økologien. Jeg har fundet tre landmænd på denne måde, og en af dem henviste mig til en fjerde.
Hos de fire køber jeg både økologisk hvede, havre, byg, ærter og foderpiller. Det hele er billigere end hvad den ikke-økologiske koster hos DLG. Og man kan købe både små og store mængder, men skal blot selv have noget med til at have det i. Og så køber jeg i øvrigt også halmballer, oksekød og mælk hos dem.
Korn opblødt i mælk er fint foder, og skulle give mørt kød.

http://www.okodag.dk/find-en-gaard-til-oekodag.aspx
Titel: Sv: Økologisk korn fra landmand
Indlæg af: EMO efter 20 Juli , 2013, 03:04
Man kan også kontakte den lokale landboforening, der har godt styr på, hvilke af deres medlemmer, der dyrker økologisk.