Antibiotikaen skal du nok lade dyrlægen bestemme evt ud fra en bakteriedyrkning af afføringen.
Og så vil jeg anbefale dig at give alle hønsene hønseguf efter opskriften ude til venstre i nogen tid. Opskriften indeholder bla. a38 og kartoffelmel til at afhjælpe dårlig mave samt hvidløg der holder bakterier og parasitter nede. Det kan ikke kurere en syg høne, men det kan give den et 'boost'.
Æblecidereddike (upasteuriseret, fx. den økologiske fra Urtekram, fås i større supermarkeder) i drikkevandet - 1 dl per 10 liter/ 10 ml per liter - er også en god kur mod dårlig mave. Dels gør det maven mere sur, og det kan de fleste baktusser og parasitter ikke så godt lide. Dels er en masse gode bakteriekulturer i, der hjælper maven på plads.
Jeg krydser fingre for at den anden høne bliver god igen. I hvert fald er det rigtig godt, at du tager fat om problemet med det samme