Scan Labelle

[Cath]

Jeg har hørt at Scan Labelle kyllinger skulle være fantastisk slagtekød. Er der nogen der erfaring med det?

Og kan man holde dem som fuldvoksne høns og lave sine egne kyllinger?

[Raziel]

Det er en hybrid, og dermed kan du ikke avle videre på dem, da afkommet spalter ud og ikke får samme egenskaber som forældrene.

Om lige nøjagtig scan labelle har samme problemer som fx industri plymoer ved jeg ikke, men rigtig mange af de slagtehybrider har store problemer med benene, lige meget hvordan de er opfostret, og holder ikke længe inden de bliver nødt til at blive slagtet.

Hvis jeg var dig, så ville jeg holde mig fra hybriderne, både af ovenstående årsager, men også for ikke at være med til at støtte en industri, hvor dyrevelfærden ikke er i højsæde. Jo færre der køber deres dyr, jo færre dyr bliver mishandlet i industrien.

Der er rigtig mange gode slagteracer. Fx maran, faverolles, sussex, new hampshire mm. De kan købes som rugeæg eller daggamle hos en opdrætter, hvor man kan se forældredyrene og ved at de er blevet behandlet ordentligt.

[Veteranen]

Scan labelle et den type hybrid som industrien bruger for at lave slagtekyllinger på den hurtigst mulige måde. Resultatet opnås gennem en maksimal vækstfremmende foderblanding og en opvækst i tusmørke. Dyrenes muskulatur vokser hurtigere end deres organer og i slutfasen af deres korte liv er de handicappede af deres egen vægt. Ved at de lever i tusmørke undgår man at for mange af dem dør af stress, og at de er for aktive og forbrænder den energi der alene skal blive til slagtevægt.
Under disse forhold kan man i industrien lave det billigste slagtekød, men absolut ikke det bedste.
Hvis du vil have kvalitet, så kan du med fordel give kyllingerne noget længere tid, og som Raziel foreslår må så også vælge en race som er egnet til at leve mere naturligt. 4-5 mdr. Farverolles unghaner er måske det bedste fjerkrækød jeg har smagt nogensinde.
Hilsen

[DoktorLarsen]

Jeg har ikke erfaring med Scan Labelle, men efter sigende skulle de ikke have problemer med benene, som plymoer har. Så de er en tand bedre end plymoer, og det er så det.

Jeg tror ikke, at man vil kunne holde dem som høns, der er i stand til at lægge æg i længere tid ad gangen. Jeg har læst, at det er muligt at holde plymoer i seks måneder uden problemer med benene (personen havde gjort det i et par årtier), men de er ikke ment som æglæggere.

[Cath]

Ok. Tusind tak for svar ☺ Så holder jeg mig helt klart til ikke-hybriderne! Kunne bare ikke rigtig finde noget info om den...

[DoktorLarsen]

Hvis du vil have info om dem kan du læse her: http://www.havenyt.dk/artikler/dyr_i_haven/dyrehold/1040.html
Fruen har ikke haft problemer med dem i de 20 år hun har haft dem.

Jeg anbefaler dem ikke, men jeg siger heller ikke fy-fy. Det er op til en selv at finde ud af hvad man vil.

[hanemikkel]

Scan labelle et den type hybrid som industrien bruger for at lave slagtekyllinger på den hurtigst mulige måde. Resultatet opnås gennem en maksimal vækstfremmende foderblanding og en opvækst i tusmørke. Dyrenes muskulatur vokser hurtigere end deres organer og i slutfasen af deres korte liv er de handicappede af deres egen vægt. Ved at de lever i tusmørke undgår man at for mange af dem dør af stress, og at de er for aktive og forbrænder den energi der alene skal blive til slagtevægt.

Det er direkte forkert. Scan labelle er netop lavet til ikke at vokse for hurtigt. Den er blevet brugt meget i økologisk produktion, hvor der er en minimumsalder ved slagtning, og hvor dyrene naturligvis lever under helt andre forhold end du beskriver. Foderblandingen hos konventionelle avlere svarer i øvrigt til den de fleste brugere herinde bruger til deres kyllinger.
Jeg har også selv haft dem, og nogle af dem længe nok til at hønerne lagde æg. Det var meget sunde dyr.

Men du har ret i at det er en hybrid, og at den er lavet til produktion af slagtekyllinger.

Hvis man køber dem som daggamle er det en udmærket og helt igennem etisk rimelig måde at holde dyr på. Det er værre med æglægningshønsene hvor hanekyllingerne er blevet "sorteret fra".

[Veteranen]

Tak til Hanemikkel for at kalde mig til orden .
Hybrider er et binært produkt som opstår ved at sammenføre gener fra særligt fremavlede høner og haner. Måske kan man sammenligne det med at to farver kan blandes for at give en tredje.
Hybrider har mange navne, og nogle endda numre . De er designet i forhold til at give producenterne den bedst mulige økonomi. Jeg mener fortsat, at det er uetisk, på niveau med sprøjtemidler m.m., at bringe den slags ind i villahaverne. Derfor har det ingen mening for mig at graduere om nogle hybrider er designet til et bedre liv under produktionen end andre. Uanset om de købes som daggamle, så er det deres oprindelse jeg er imod. Dog anerkender jeg selvfølgelig at det er bedre at vælge købe-produkter som har haft et bedre liv når man står i supermarkedet. I villahaverne kan vi ikke slå købeprodukterne på prisen, men i høj grad kan vi vinde på kvaliteten.
Langt hovedparten af det fjerkrækød som sælges er fremstillet, som tidligere beskrevet, under elendige levevilkår. For alle som har mulighederne for det giver økologi og selvforsyning rigtig god mening. Den gode forståelse vi kan give os selv og vores børn med fjerkræ i haven risikerer vi at sætte over styr ved at bruge hybrider.
Hilsner

[Cath]

Hvilken race skal jeg så vælge, hvis jeg vil have rigtig lækkert slagtekød?

[Henriette Hall]

Mange fremhæver de franske racer som faverolles og maran som særligt lækre. Franskmændende er jo kendte for gode råvarer. Hvis man kan "nøjes" med høns af lidt mindre størrelse (ca. 1,3 kg slagtet vægt) så er danske landhaner noget af det finest hønsekød jeg har smagt. Vi havde hønsekødssmagning på vores forumdag i sommers, og der var noget af det lækreste kød fra bittesmå dværgracer. Det var rigtigt sjovt at "smage sig igennem" en masse forskellige høns. Du kunne jo købe en masse forskellige hanekyllinger her i foråret og prøve at smage dig igennem dem til vinter. Det passer jo med at de skal slagtes til efterår/vinter, og hanekyllinger er nok til at få til en billig penge.

[Cath]

Ok

[Raziel]

I øvrigt... hvis det handler om valg af race. Har du så måske andre kriterier der er vigtige for dig end kødkvaliteten? Vil du udelukkende ha en flok kyllinger til at fede op og spise, eller vil du gerne beholde nogen at avle videre på? Skal de kunne holde sig under hegn af en vis højde? Skal de være gode skrukhøner?

[Cath]

Jeg ville gerne kunne slagte i ny og næ, og selvfølgelig hente æg. Men de behøver ikke lægge mange æg, da det bliver en flok på omkring 10 voksne høns eller mere. De må gerne kunne ruge deres æg ud selv, men ellers ville jeg anskaffe mig en eller to af en race der bliver skruk.
Om dagen skal de gå på et 7000 m2 stort areal omgivet af et 160 cm hegn.

[Cath]

Mange fremhæver de franske racer som faverolles og maran som særligt lækre. Franskmændende er jo kendte for gode råvarer. Hvis man kan "nøjes" med høns af lidt mindre størrelse (ca. 1,3 kg slagtet vægt) så er danske landhaner noget af det finest hønsekød jeg har smagt. Vi havde hønsekødssmagning på vores forumdag i sommers, og der var noget af det lækreste kød fra bittesmå dværgracer. Det var rigtigt sjovt at "smage sig igennem" en masse forskellige høns. Du kunne jo købe en masse forskellige hanekyllinger her i foråret og prøve at smage dig igennem dem til vinter. Det passer jo med at de skal slagtes til efterår/vinter, og hanekyllinger er nok til at få til en billig penge.

Er det dansk dværg landhøns, du havde smagt, som var gode?
Størrelse er mig ligemeget ☺

[Henriette Hall]

Jeg har smagt både store og dværge i landhøns, da jeg har haft begge dele. De store var jeg gladest for, men det er nok fordi jeg bedst kan forholde mig til lidt større dyr, når der skal bespises en familie på 4. En landhane er nu alt rigeligt til en gang aftensmad, selv om det er 2 teenage-knægte og et velvoksent mandfolk der skal bespises ud over mig selv. Landhøns ruger fint i de fleste stammer og lægger også pænt med æg. Og så ville de elske så stor en indhegning. Men de kan nu sagtens flyve over hegnet. Spørgsmålet er mere om de gider. Hvis de har de godt skal de nok blive på grunden. Mine har gået frit i haven og det har aldrig været noget problem.