Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Marianne Vedel efter 20 Oktober , 2008, 17:53
-
Vel hjemkommet til mit fine lille hønsehold har jeg et spørgsmål:
Mine høns fik jo et produkt, der hed Doricillin, min dyrlæge, sagde at det var ikke direkte til høns, men kunne bruges. Hun talte om 30 dages tilbageholdelsestid på både æg og kød. Nu er jeg bare så ærgerlig over at smide alle de fine små æg ud, så jeg har tjekket lidt på nettet, og fundet på:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Kontrol/Laegemidler_til_dyr/Valg_af_laegemidler_til_dyr/Kaskadereglen/forside.htm
at ved anvendelse af midler der ikke umiddebart er godkendt til dyrene, bruger man kaskade-reglen, her gælder kun 7 dages tilbageholdelsestid på æg og mælk.
Det kan selvfølgelig være, jeg læser det, som Fanden læser Biblen :D, men er der nogle kloge hoveder, der kan sige mig, om det vil være forsvarligt at spise æggene, de har ikke fået medicin siden d. 4. okt. og min &%?$£@&%¤ har købt burhønseæg, mens han passede høns for mig, JA, jeg har talt dunder til ham, hrmpf. Tænk at han ikke vidste bedre! <G
-
Jaeh...,,
1. Når et lægemiddel ikke er godkendt til en bestemt dyreart, f.eks. høns, er der altid 30 dages behandlingsfrist til denne dyreart. Det gælder for æg, slagtning, mælk o.s.v. Godkendelsen kaldes også markedsføringstilladelse, fordi det henviser til at man må markedsføre et middel til høns hvis det er godkendt til høns, ellers må man ikke markedsføre det til høns.
En dyrlæge kan i visse tilfælde - som er beskrevet i dit link, og det er temmelig afgrænsede og skrappe tilfælde, bl.a. må det kun ske hvis der ikke findes andre godkendte midler, og ordineringen skyldes at dyret ellers vil lide - ordinere medicin som ikke er godkendt til dyregruppen.
Hvis disse krav er opfyldt gælder kaskadereglen, men kun der.
Doricillin kender jeg ikke, og jeg kan ikke finde det registreret nogen steder. Ved du hvad det aktive stof hedder?
Hvis dyrlægen har ordineret Doricillin fordi det er billigere, findes i mere hensigtsmæssige pakninger, var det dyrlægen havde på lager - så gælder kaskadereglen ikke. Betingelserne er ikke opfyldt. For at holde sin ryg sådan rimelig fri, er det ikke unormalt (men heller ikke normalt dog) at dyrlægen konsekvent siger 30 dage på alt basta!
Er det ok at spise æggene?
Ja jeg ville ikke bekymre mig et sekund! Dog må jeg ta forbehold for aktivstoffet, men det skal godt nok være en bastant fætter for at der kan være nogen risiko efter 7 dage. Der findes midler som er opløst i en basisk formulering. Det gør at midlet opløses langsomt/meget langsomt, men det er ret utænkeligt her.
Jeg skal på os mænds vegne dog sige at din &%?$£@&%¤ (og jeg går af naturlige ydmyge grunde ud fra at det er en/din mand) har gjort det helt rigtige hvis man skal holde sig fuldstændig til reglerne. Altså ikke nødvendigvis buræg, men at han har undladt at bruge æg fra de behandlede høner til fruens udmærkede køkken.
Vi mænd prøver efter bedste, men genetisk ringe, evne at gøre det rigtige. Det er bare sørens svært. Men vi bliver ihærdigt ved og ved så længe vi lever... eller magter :)
-
;D
Elsker dine saglige svar altid også med et glimt i øjet. Du er os et plus.....
MVH Lene
-
Istedet for at smide dem ud så ville jeg koge og hakke dem.
Og så give hele herligheden til hønsene (igen).
Danny
-
Tak for uddybende svar, Martin, du er nu noget særligt :D
Jeg ved ikke helt præcist, hvad det virksomme stof er, for min dyrlæge gav mig afvejede portioner i små poser. Måske har jeg heller ikke læst rigtigt, hvad der var skrevet på posen?
Når jeg forsøgte af undersøge, er det fordi, mange andre her på forum har fortalt om diverse antibiotika, hvor man kun har skullet holde æggene tilbage i 7 dage.
Min &%?$£@&%¤ er min ellers højtelskede søn, som var så sød at passe høns, mens jeg besøgte min anden søn og familie.
Når jeg bandede, var det bare fordi jeg ikke kan holde tanken ud, om de kummerlige forhold burhøns lever under. Og jeg har jo selv fejlet mht formidling, når han kan finde på at købe den slags æg >:(
Det har jeg også tænkt på Danny, men så ryger medicinen vel ind i kroppen på dem igen?
-
Jeg tro det er generelt for dyrlæger, vi får vor medicin i små poser hvor man ikke kan læse indholds fortegelsen, ikke fordi jeg får meget ud af alle de latinske ord.
Men så har vi jo dette forum hvor vi har et par stykker som er super til at hjælpe. <E
-
Hej Marianne
Jeg har prøvet at slå produktresumeet op hos lægemiddelstyrelsen for at komme en anbefalet tilbageholdelsestid nærmere, men der er ikke godkendt noget overhovedet der hedder Doricillin (og heller ikke navne der bare minder om det) til hverken veterinær eller human brug. Så er det muligt at du har hørt/set forkert angående navnet ????
Tilbageholdelsestid afhænger af hvor hurtigt et stof nedbrydes og/eller udskilles fra organismen og det kan variere temmelig meget (nogle stoffer er det f.x. 60 dages tilbageholdelelsestid på). Derudover indeholder det selvfølgelig også altid en sikkerhedsmargin.
Mvh
Mette
-
Bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og receptordinering af lægemidler til dyr1)
Kapitel 10
Tilbageholdelsestider
§ 30. Ved anvendelse til husdyr af en større dosis af et lægemiddel end angivet i det godkendte produktresumé, skal dyrlægen fastsætte en passende længere tilbageholdelsesperiode for at sikre, at der ikke forekommer restkoncentrationer, der overskrider maksimalgrænseværdierne, når tilbageholdelsestiden er udløbet.
§ 31. Er der ikke for den pågældende dyreart angivet en tilbageholdelsestid for de i § 8, stk. 2, nævnte lægemidler, skal dyrlægen for behandlede dyr, hvis kød eller produkter er bestemt til konsum, i alle tilfælde fastsætte en passende tilbageholdelsestid. Denne tilbageholdelsestid skal være mindst:
1) 28 døgn før slagtning,
2) 7 døgn før levering af mælk og æg, og
3) 500 graddage, fx 100 dage à 5°C vandtemperatur, før levering af fisk.
Stk. 2. Den i stk. 1 omhandlede tilbageholdelsestid sættes til nul, når der er tale om et homøopatisk lægemiddel til dyr, hvis aktive stoffer er optaget i bilag II til forordning (EØF) nr. 2377/90.
-
Efter at have studeret min dyrlæges kragetæer er jeg nået frem til, at det nok er doxicillin, der står. Jeg tror ikke jeg vil kassere flere æg fra nu af så, det er jo så ærgerligt at skulle tage dem og ekspedere dem i skraldespanden :( . Omvendt kan jeg jo kun sætte pris på at dyrlægen er omhyggelig og ikke tager nogle ricisi.
Tak for mange gode svar <M
-
Så vil jeg fortsætte. Hvor lang tilbageholdes er der på Paracillin?
-
Hej Marianne
Mon det er Doxycyclin? Det er det tætteste på jeg kan komme. Bruges til bekæmpelse af luftvejslidelser hos svin foresaget af disse 'baciller'; Bordetella bronchiseptica, Actinobacillus (Haemophylus) pleuropneumoniae, Pasteurella spp, Streptococcus suis og Mycoplasma hyorhinis. Det er noget der skal opløses i drikkevandet og tilbageholdelsestiden for svin til slagtning er 10 døgn. Er det mon dette din dyrlæge har givet dig?
@Mikkel:
Paracillin er et ret bredspektret antibiotikum, der rent faktisk er godkendt til høns til behandling af infektioner forårsaget af amoxicillinfølsomme bakterier (amoxicillin er det aktive stof i produktet). Dvs. det virker f.eks. mod colibakterier, salmonella, staphyllococcer m.fl.
Producenten angiver at man overhovedet IKKE må anvende produktet til høns der levere æg til konsum. Dvs. det er ikke noget man skal give sine æglæggende høner, hvis man har tænkt sig at spise æggene. For fjerkræ til slagtning er der en tilbageholdelsestid på 1 døgn. Der angives at personer, der håndtere præperatet ikke må indånde det og skal undgå hudkontakt med det. Samt at der kan være nogle allergiproblemer knyttet til præp. Så Paracillin er altså åbenbart ikke særligt sundt for mennesker :o
mvh
Mette
-
Det vil sige at alle de høner jeg har der lægger æg må jeg aldrig spise æg fra igen ? ??? ??? :'(
-
@Mette, ja, jeg har tjekket på nettet, og det er samme produkt. Jeg fik til en syg kylling, der nøs og "kogte" i brystet. Og det blev ganske rigtigt opløst i drikkevand farven var nærmest svovlgul.
-
Hej igen
@Mikkel
Tja, læser man hvad der står i produktresumeet så kunne det godt være tilfældet :o. Men kan du ikke tage en snak med den dyrlæge der har udskrevet præp. og hører hvad han/hun siger til det. Jeg skal træne hund sammen med en god veninde, der er dyrlæge her til aften. Jeg prøver lige at huske at snakke med hende om det.
@Marianne.
Ja, det lyder jo rigtigt nok at det skulle være det. Jeg tror bare at jeg ville bruge den generelle regel med at tilbageholdelsestiden for æg er 7 dage i dit tilfælde.
mvh
Mette
-
Hvis jeg ikke må spise æg fra dem, så ryger de allesammen i gryden det er jeg sikker på :(
-
Tusind tak, Mette, det var da dagens bedste nyhed <E <I <M .
Jeg skal besøge min &%?$£@&%¤ søn på lørdag, så vil jeg tage hans buræg med, samt nogle af mine fine æg, endelig vil jeg holde et foredrag for ham, om burhøns' umenneskelige lidelser i deres korte liv - så lærer han det vel ;)
(skulle nogen være i tvivl elsker jeg ham lige så højt som mine andre drenge)
Kan man overhovedet sige drenge om tvillinger på knap 32 og en "baby" på 28?
@Mikkel, hvis du ikke må spise æggene, tror jeg altså heller ikke, du kan spise kødet, men det er bare mit gæt, måske ved nogle af de klogere mere om det?
-
@ Mikkel prøv at tag en snak med den dyrlæge, jeg håber ikke det er så galt fat, for det ville da godt nok være synd for dig og alle dine dejlige dyr, jeg håber det bedste for dig. :D
-
Fik som sædvanligt af vide at jeg kunne ringe igen imorgen ... -.-.. Nå pyt med det. Nu får vi se, for ellers er der jo kun syv der får lov at leve :(
-
En hest der har fået så meget som EN pennicillinkur bliver chippet, for den må ikke bruges som slagtedyr bagefter - heller ikke mange år efter.....
-
Der begynder godt nok at tegne sig et meget skidt billede :(
-
En hest der har fået så meget som EN pennicillinkur bliver chippet, for den må ikke bruges som slagtedyr bagefter - heller ikke mange år efter.....
Det lyder som en and ;)
Flere af vores heste har fået penicillin og dyrlæge har hverken bedt om identitets nr. eller chippet eller nogen anden form for registrering.
Min kæreste har arbejdet hos en hestedyrlæge og har heller aldrig hørt om dette.
Måske det kan være et bestemt penicillin præperat??
Danny
-
Det tænkte jeg også...
Syntes at det lyder underligt.
Min ene hest på 33 år har flere gange fået penicillin og er ikke chippet... Det er min hoppe på 13 år forøvrigt heller ikke.
Den lille knaldperle på 1 1/2 år er chippet i henhold til loven.
Nå, nu er det jo ikke et heste forum ;)
Mht. at man ikke kan slagte eller spise æg fra beh.høns ???
Hvorfor mon de så bliver behandlede ?
De er jo trods alt ;) ikke kæledyr men nyttedyr. (for det meste ;D)
Mvh Lene
-
Næh det er ikke heste, men det er alligevel lidt interessant at vide, og nogle regler er næsten identiske med andre, nu muligvis ikke heste versus høns, men for de der gerne vil vide noget om chipning af heste til konsum.
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Kontrol/Laegemidler_til_dyr/Chipmaerkning_af_heste/forside.htm
så kan man arbejde sig frem til listen over de ting der chippes for.
Mine Heste er chippet med henblik på identifikation, og det er dyrlægen der skal sige til når hesten skal være mærket for registrering af medicinrester.
-
Syntes da også at hvis han har udskrevet det medicin, og at man så ikke må spise æg og kød fra dem igen, så burde han da i alt fald have oplyst at det måtte man ikke :(
-
Hej igen
@Mikkel. Jeg huskede at snakke med min dyrlægeveninde igår. I pricippet er det rigtigt at du aldrig må spise æg fra dine høns når de er behandlet med et middel, hvorpå der står at det ikke må gives til høns der producere æg til konsum. Grunden er at midlet åbenbart kan spores i æg i meget lang tid. Dvs. der er rester af stoffet i æggene. Men hun ville nu ikke have nogen betænkeligheder ved selv at spise sådanne æg. Det handler om at man helgardere sig når man skal sælge æg til fremmede mennesker. Hvis man sælger sine æg og det så viser sig at nogle købere led af allergi overfor cefalosporiner, så kunne det blive en farlig redelighed. Så så længe du ikke selv har den form for allergi og ikke sælger/forære dine æg væk så burde der altså ikke være nogle problemer. Og jo, det er faktisk noget din dyrlæge burde have oplyst dig om :-\
Og sådan helt generelt vedr. tilbageholdelsestide: Der er ikke nødvendigvis samme tilbageholdelsestider for kød og æg fordi kemiske stoffer forsvinder fra forskelligt væv med forskellig hastighed - og i nogle væv ophobes stoffer istedet for at udskilles.
Mht heste, chipmærkning og medicinering. Så gælder det at heste betragtes som dyr, der kan bruges til konsum. Dvs. så er der midler de IKKE må behandles med. Behandles de alligevel med et af disse så skal de chippes og registreres som uegnet til konsum. Derfor kan i godt opleve at nogle heste behandles med penicillin uden at de skal chippes osv. Mens andre vil opleve at hesten i forbindelse med behandling skal chippes og registreres. Det afhænger helt af hvad det er der behandles med. Men læs Inas link, der findes hele forklaringen.
Mht behandling af høns generelt. Mit indtryk af fjerkræbranchen er ikke ligefrem at man bruger krudt på at behandle syge dyr. Kun ved udbrud i hele 'huse' gør man noget. F.eks. lever slagtefjerkræ jo ikke så længe så det kan gå hen op blive problematisk mht tilbageholdelsestider (og så bliver det dyrt!). At der så nok bruges en del antibiotika 'forebyggende' er en anden snak.
Mvh
Mette
-
Har snakket med dyrlægen. Der er en tilbageholdelsestid på æggene på 14 dgae har han sagt. Derefter skulle det være helt ufarligt at spise dem :)
-
Tak til Ina og Mette for forklaringen og bevarelsen af min troværdighed.
Når jeg drager hesten ind i diskussionen, er det ikke for at vende denne, men for at drage en parralel, idet begge dyr er et konsumdyr i bogstaveligste forstand.
-
Du har stadig min troværdighed Hanne :)
Efter at ha haft hest i mange år... hmm 25 !
ved jeg at der er mange forskellige oplevelser af dette og hint, også mange forskellige meninger. Det er også godt for det er jo netop sådan at vi så kan bruge hinandens erfaringer og debattere og undres.
Undrede mig netop over at man så behandler konsum dyr hvis de ikke kan bruges efter følgende.
Høns i dette tilfælde ! ville aldrig spise en hest :o ! Kald mig bare hellig :P
MVH Lene
-
Hej igen
@Mikkel. Godt du fik et svar fra din dyrlæge. Bare vær obs på at det ikke er en offciel tilbageholdelsestid så hold for en sikkerheds skyld æg fra de behandlede dyr i egen husholdning.
@Lene. Jamen, man kan sagtens behandle dyr til konsum. Der er bare nogle midler man ikke må bruge. Er man så alligevel nødsaget til at bruge et af de 'blacklistede' midler må dyret ikke gå til konsum.
Jeg sætter gerne tandsættet i en hestebøf ;D ... også selvom jeg holder meget af heste og gerne tager en ridetur på venindens DV eller svigermors Islænder.
mvh
Mette
-
Så kommer jeg jo til at tænke, må jeg ikke sælge dyrene videre så?
-
Og vil hanerne og hønernes afkom også have paracillinen i sig :)?
-
Mikkel:
Du må gerne sælge dyr der er behandlede med Paracillin. Når slsgetfristen er 1 døgn efter endt behandling er det fordi der 1 døgn efter behandlingen ikke kan findes mængder af det aktive stof som med meget stor sikkerhedsmargin er et problem.
Den med hatene var vist vedf at gi anledning til lidt panik. Der er skrevet om heste og antibotika efterfølgende, som er lidt mere nede på jorden. Husk iøvrigt at penicillin kun er en gruppe af antibiotika, ikke allesammen. Penicillin har kun effekt mod grampositive bakterier.
Høner der lægger æg til konsum må ikke behandles med bl.a. Paracillin. De må heller ikke få foder med coccidiostat. Der tages prøver, og det vil blive noget rod med analyserne hvis der er brug visse antibiotika, da de kan minde om coccidiostat, så det er for at være på den sikre side.
Nej! Der bruges ikke antibiotika forebyggende i slagtekyllinger eller konsumægshøner elleer rugeægshøner. Det kan jeg jo sagtens sige - jeg har trods alt været der.
Der føres meget nøje statistik over forbruget af antibiotika til fjerkræ. Nyeste tal jeg kan finde (fra Vetstat) viser et forbrug af 55 kg antibiotika til 125 millioner slagtekyllinger. Det svarer til at 1,3 % af kyllinger bliver behandlet. Desuden vil en forebyggende behandling ikke vise nogen effekt.
Chipmærkning af heste sker når der bruges antibiotika som ikke må anvendes til dyr der bruges til konsum. Det er en regel der kun gælder for heste. (så vidt jeg ved), og har ingen anvendelse eller relevans for dyr til konsum, da der naturligt nok kun må bruges anerkendte midler til konsumdyr her.
Husk i øvrigt på at der bruges ret store mængder Amoxcillin til mennesker!
(jeg ved godt hvorfor der ikke må være rester i æg og kød)
-
Hej Martin
Tak for superklart svar <M. Nej, det er nok svinebranchen der er de største antibiotikaforbrugere i landbruget - og jeg undskylder mit udsagn vedr. forebyggende brug af antibiotika. Det høre forhåbentlig fortiden til. Det er dog er ikke så længe siden der blev fundet antibiotikarester i noget kalkunkød (dansk produceret men slagtet i Tyskland så vidt jeg husker). Fjerkræbanchen er jo ikke en branche der gør meget 'væsen af sig' og det drives mere som industri end som landbrug. Jeg spurgte engang direktøren fra et stort rugeri om han så sig selv som landmand - svaret var 'Nej, jeg er direktør for en industrivirksomhed'. På DFVF hørte vi heller ikke så meget til den branche. De indsendte deres prøver og vi fik da også en sjælden gang imellem lidt projektfinanciering af dem og det var li'som det. Slet ikke som kvæg og svin hvor vi havde et tæt samarbejde om forskningsprojekterne.
Er det så risikoen for resistensudvikling at der ikke må være Amoxillingrester i æg og kød?
Mvh
Mette
-
Jep, I Danmark er det svinebranchen der er nogle -svin... 80% af antibiotika til dyr bruges af svinebranchen. 120 tons i 2007 det stiger også mere end antallet af svin. Faktisk er det sådan at der bruges dobbelt så meget antibiotika til dyr som til mennesker... Det spørgsmål som flere læger stiller er om antibiotika er til mennesker eller til dyr...
http://www.fyens.dk/article/1081336:Indland-Fyn--Laeger-advarer-mod-monsterbakterie
Men andre steder er det slemt i fjerkræbranchen. USA, Kina og Brasilien bruger antibiotika som forebyggende selv i Europa er det anvendt
De tyske kalkunrugeægshøner behandles rutinemæssigt med antibiotika. Det betyder at deres afkom er resistente mod selv de midler som er reserveret til human behandling.
De amerikanske myndigheder har fundet at cefalosporiner (som omtales i artiklen fra Fyens) bruges rutinemæssigt i klækkerierne (6 ud af 8 i en undersøgelse)
http://www.fda.gov/OHRMS/DOCKETS/98fr/E8-15052.htm
Og desværre er det ikke sådan at resistente bakterier respekterer landegrænser.
-
Tusind tak Martin. Der redede du lige min dag !! Jeg har været så urolig over det! Nu er jeg tryk ved at sælge af dem og deres afkom :)! Tror dog at de fleste af dem jeg har bliver skiftet ud i løbet af et par år alligevel, men ved nu ikke helt hvad jeg skal gøre endnu.
Endnu en gang tak :)..
-
Mikkel: Velbekom :)
Mette: Jeg er ikke helt sikker. Det kan ligge noge tved en evt. allergisk risiko, selvom jeg klart mener det må være 1 ud af .... noget der ligner en milliard. Man fyrer jo nogle tons amoxicillin af på mennesker uden at vide om de er allergiske overfor det. Det jeg tror, og det er der ikke andet bevis på en min tro (ikke religiøst :) ) er at det forvirrer når man undersøger for coccidiostat.
Årsagen til at fjerkræbranchen ikke gør mere væsen af sig er flere. Langt størstedelen af forskningen betales af erhvervet selv. Der findes 180 slagtekyllingeproducenter, som hver betaler ca. 50.000 kr i afgifter. Afgifter bruges til kontrol og forskning. Al kontrol, incl. den politisk bestemte betales af erhvervet selv. Der er derfor ikke ret meget tilbage til forskning. Man laver mere forsøg end forskning, da det er mere brugbart i produktionen, hvilket er ret forståeligt. Fjerkræforskningen ved dansk Fødevareforskning er også hovedsaglig brugerfinansieret, og er trods alt ret betydelig.
Landbrug er industri. Fødevarer handles og købes efter samme kriterier som industrivarer, det hænger godt sammen.
Finn: Hvem der er nogle svin er vel ret subjektivt. Desuden synes jeg man bør tænke sig om inden man kalder nogen for svin. Jeg forstår ordspillet, men jeg prøver at lære min børn at man ikke bare kalder nogen for svin. Det er en anden sag.
Der slagtes vel ca. 25 millioner svin á 100 kg = 2.500.000.000 = 2,5 milliarder kg svin.
Der slagtes ca. 100 millioner kyllinger á 2,25 kg = 225.000.000 = 225 millioner kg kød.
Det hører med.
Jeg kan godt være bekymret for om det er muligt at producere kalkunkød på den måde det foregår på pt. Der er udbredt resistens, som skyldes det du korrekt citerer mig for. Danske kalkuner stammer fra tyske rugerier (klækning foregår på rugerierne). REsistensen "følger med". Det er ret uheldigt, og man bør tænke sig om. Situationen kunne sagtens være undgået, hvis forbrugerne købte med hjerte og forstand i stedet for pengepung. Sådan er det ikke, og jeg kunne godt være importen af daggamle kyllinger med resistens foruden.
Den rutinemæssige brug af antibiotika - i Tyskland/Frankrig/Brasilien/Polen for nu at ta de lande som Bilka, og de andre, især køber fra og som forbrugerne kritikløst æder sig igennem - er ikke engang nogen hemmelighed. 80 - 100 % af dyrene er behandlede mindst 1 gang. Hvorfor i alverden det er lovligt at importere og spise dette kød, er ubegribeligt, især når man har et produkt som produceres uden antibiotika - 98,7 % af det - lige uden for døren.
-
Nu når du har sagt at de godt må spises, så har du underskrevet den store hanekyllings dødsattest (God undskyldning for at det ikke er min skyld at han skulle dø) :D
-
så har jeg een slagtning på samvittigheden...
Jeg håber han smager godt ;)
-
Tja, det har du nok, men det går som nok, ikke mig der slagter ham, tror jeg ikke ;).. Mange tak :D.. Det bliver vidst mig der skal lave ham, da ingen andre har interresen :D
-
Hej Martin
Jeg er rimeligt godt bekendt med hvordan forskning financieres ved Danmarks Fødevareforskning (som nu er under DTU). Jeg har selv arbejdet med forskning i epidemiologi derude (indtil jeg for 3 år siden skiftede til medicinalbranchen): Man kan få tilskud til et projekt fra offentlige puljer såfremt man kan finde en privat partner der også vil skyde penge i projektet. Fjerkræbranchen var meget sværere at få som partnere end f.eks. svine- og kvægbranchen. Selvfølgelig har de to sidstenævnte også flere penge at gøre godt med, men mit indtryk var bestemt også at fjerkræbranchen ikke havde den store interesse i at deltage i forskning. Og det kan man måske godt forstå; de har en superoptimeret produktion med meget lukkede systemer.
Landbrug vs. industri. Ja, det kan godt være at vi synes moderne kvægbrug eller svinebrug ligner industri mere end landbrug, men jeg har mødt mange svine og kvægbønder der ville bliver ret fornærmede hvis man kaldte deres produktion for industri... ;)
Mht kalkunerne fra udlandet så deler jeg fuldstændigt din undren og fatter ikke at folk kan finde på at sætte tænderne i det >:(.
Amoxilling og allergi: Jo, man fyrer en masse amoxillin af på mennesker, men antibiotikaallergier er bestemt heller ikke sjældne fænomener!
mvh
Mette
-
Beskrivelse af fjerkræafgiftsfondens midler, indtægter og hvad pengene går til. BEmærk at alt under fjerkræafgiftsfonden er betalt af producenterne. Hertil kommer kontrolomkostninger som erhvervet også selv betaler.
http://www.poultry.dk/ddf/fa.nsf/FA_budget2007_opr.pdf?openfileresource
DTU (DFVF) er kun en af flere der laver forskning. Dansk Jordbrugsforskning (Århus Universitet)€ laver en dog ret store forskningsprojekter - som erhvervet medfinansierer.
-
Forskningsprojekter:
http://www.agrsci.dk/ny_navigation/nyheder/aktivitetskalender/wednesday_12_november_2008_9_30_00_am_forskning_i_fjerkrae_hvad_kan_det_bruges_til (http://www.agrsci.dk/ny_navigation/nyheder/aktivitetskalender/wednesday_12_november_2008_9_30_00_am_forskning_i_fjerkrae_hvad_kan_det_bruges_til)