Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Krizzz88 efter 22 April , 2014, 22:36

Titel: Unge haner!
Indlæg af: Krizzz88 efter 22 April , 2014, 22:36
Godaften til jer alle :)

Mine unge haner er blevet syv uger og pludselig fra den ene dag til den anden er hanerne virkelig begyndt at slås og det er ikke bare at de markere og basker med vingerne, de hakker hinanden ned og bider sig fast i nakken på hinanden og plukker hårene af hinanden, der er godt nok ikke noget blod endnu. Ved ikke om det er fordi det er en helt ny flok og der ikke er en gammel hane til og sætte dem på plads, men synes det er virkelig tidligt?
Der er især en som virkelig tror han er flokkens "konge" han er endda begyndt og gale eller prøve på det om morgen.
Men ja det er jo selvfølgelig ikke den hane jeg havde i tankerne der skulle blive i hønsegården.

Kan det ødelægge den hane jeg gerne vil have til og blive hønsegårdens hane at der er en anden der er så dominerende allerede nu?
Jeg ville jo gerne have beholdt alle hanerne til omkring fem måneder, men det vigtigste er at den hane jeg skal have bliver god og ikke underkueet.
Hvor længe ville i vente med at svinge øksen ?
Så der er lidt kød på hanerne men at jeg også får en god hane i fremtiden!

Titel: Sv: Unge haner!
Indlæg af: pilegaarden efter 22 April , 2014, 22:45
De haner er meget unge endnu. Der er næppe noget kød af nævneværdig betydning på dem.
Hanekampe er normale når flere haner er sammen, indtil de indpasser sig i et hierarki, og det tyder på at det er det dine 'arbejder' på at skabe.

Jeg ville nok ikke gribe ind medmindre der begynder 'at flyde blod'.
Titel: Sv: Unge haner!
Indlæg af: Krizzz88 efter 23 April , 2014, 09:31
Hanekampe er normale når flere haner er sammen, indtil de indpasser sig i et hierarki, og det tyder på at det er det dine 'arbejder' på at skabe.


Tænker mere på om hvis de danner et hierarki nu og den hane jeg gerne vil have der skal blive, kommer til at være den hane der er nederst i hierarkiet, vil han så blive en god hane når de andre bliver slagtet eller bliver han en "tøffelhelt" ? :)
Titel: Sv: Unge haner!
Indlæg af: jes.l.h efter 23 April , 2014, 20:33
Tænker mere på om hvis de danner et hierarki nu og den hane jeg gerne vil have der skal blive, kommer til at være den hane der er nederst i hierarkiet, vil han så blive en god hane når de andre bliver slagtet eller bliver han en "tøffelhelt" ? :)

Det mest sandsynlige er, at når du engang fjerner de overskydende, så tager den sidste bare over. Hvis det bliver for meget for dig at de sloges, så kan du tage de haner der skal slagtes, og sætte i en gård kun for sig selv. Det giver som regel rimelig ro på en flok haner at der ikke er damer imellem.
Titel: Sv: Unge haner!
Indlæg af: maja1981 efter 23 April , 2014, 21:42
jeg oplevede også sidste sommer at nogle unge haner som havde gået med skruk sloges lidt som de store ville gøre. også med lidt blod til følge. de var vidst også kun 8-10 uger. men det stoppede altså ret hurtigt igen efter få dage. og der var intet før de blev slagtet som ca 7 måneder gamle.

det har jeg så ikke oplevet før. kun at de begynder at slås efter 7-8 måneder gamle. og her er det altså mere for alvor end når de er så unge.

havde et hold tidligere hvor rigtig mange haner gik sammen. og helt uden problemer frem til de røg til slagteren som 6 måneders. der er ikke meget kød på dem før. og det ville være nærmest spild af fodring indtil da, syntes jeg. de få jeg har haft slagtet som 5 måneder har tydeligt været mindre, men kunne lige gå. og bliver de ældre sker der lidt mere, men ikke meget. og ikke noget der betaler foderet hjem plus man risikerer slåskampe.

jeg har store wyandotter.
Titel: Sv: Unge haner!
Indlæg af: Lene Lestat efter 24 April , 2014, 08:04
Har de plads nok? Går de sammen med høner?

Det kan nogen gange være en fordel at sætte en gammel hane ind til dem, så den gamle hane "opdrager" dem.
Titel: Sv: Unge haner!
Indlæg af: Krizzz88 efter 24 April , 2014, 09:20
Det giver som regel rimelig ro på en flok haner at der ikke er damer imellem.

Det håber jeg :) Så må jeg vente på og få en roligere hønsegård.
men det stoppede altså ret hurtigt igen efter få dage. og der var intet før de blev slagtet som ca 7 måneder

Det håber jeg er det samme der sker her, selvom de her til morgen igen jagter hinanden rundt og slås helt vild.

Har de plads nok? Går de sammen med høner?

Det kan nogen gange være en fordel at sætte en gammel hane ind til dem, så den gamle hane "opdrager" dem.


De 13 høns og ja de går sammen alle sammen i en hønsegård på ca 100m2 og har et hønsehus på 6m2..
Har også selv tænkt at årsagen kunne være at der ingen gamle er til at sætte dem på plads, men har ikke andre høns?
Titel: Unge haner!
Indlæg af: Lene Lestat efter 24 April , 2014, 10:38
Det er en stor fordel ( synes jeg) at skille ungdyrene så haner er for sig og høner er for sig. Det giver meget mere ro. For så skal hønerne ikke kæmpe med hanerne om foder og hanerne skal ikke kæmpe om hønerne og får dermed også en bedre tilvækst