Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Svømmefugle => Emne startet af: Bella efter 12 Oktober , 2016, 09:40

Titel: Hvad fejler min and?
Indlæg af: Bella efter 12 Oktober , 2016, 09:40
Jeg har tre moskusænder, der er født i starten af august. I går og i dag har jeg iagttaget, at den ene går underligt - vakler og bevæger hovedet, som om den er svimmel. Den spiser og drikker ellers med god appetit som sædvanligt, kommer ud af huset om mogenen og går ind igen om aftenen, den har også klare øjne og normal næbfarve. Er der nogen, der har oplevet noget lignende?
Titel: Sv: Hvad fejler min and?
Indlæg af: Mette Nygaard efter 22 Oktober , 2016, 09:26
Hej, hvordan går det med anden?
Mit gæt er, at den trods den gode appetit måske mangler lidt krudt.
Vaklen er som regel tegn på afkræftning.
Hvad får de at spise?
Prøv evt at tilsætte lidt levertran og vitaminpulver en uges tid.
Evt. skal lige denne and have ekstra d-vitamin - det er hårdt at være sensommer/efterårsælling. Selvom der stadig er grønt ude, er der ikke så meget krudt i det som om foråret.

Titel: Sv: Hvad fejler min and?
Indlæg af: Bella efter 24 Oktober , 2016, 12:39
Hej Mette, tak for svar. Den har det bedre efter en uge under varmelampen, hvor den har sin mad for sig selv. Hovedet kører ikke så meget rundt som før, men den står stadig ikke helt godt på benene. Måske et dumt spørgsmål, men hvor køber man kosttilskud til ænder?
Den spiser paxy andefoder fra Land og fritid med god appetit samt de grønkålsblade, jeg plukker til den.
mvh Bella.
Titel: Sv: Hvad fejler min and?
Indlæg af: Mette Nygaard efter 24 Oktober , 2016, 19:54
Der findes ingen dumme spørgsmål :)
Hos America-Thisted kan du købe levertran og et multi-vitaminpulver til fjerkræ der hedder Vispumin.
Men hvis den får fuldfoder som Paxy, som jo er dækket godt ind med vitaminer, ville jeg nøjes med en sjat levertran, sådan hver anden dag.

D-vitaminer køber du bare i Matas eller på apoteket el. lign.
Det kan også være, at mangan kan hjælpe den - købes også i Matas el.lign., gerne som organisk mangan, det er nemmest at optage.
- dosis skal jeg lige tjekke op på.

Godt at høre at den trods alt trives. Og grønkål er super :)
Prøv måske også at give den et hakket hårdkogt æg ind i mellem; der skulle være godt med d-vitamin i - ud over alt det andet gode ;)