Seriøse avlere søges

[Marianne Vedel]

Jeg vil gerne efterlyse andre, der har lyst til at lave et seriøst avlsarbejde omkring dværg marans.
De kobberfarvede blev godkendt på LU 2010, og det var da fint, men deres æg er SLET IKKE maran-æg, så her skal ydes en indsats for at få pyntet på dem.
De gråstribede forventer jeg at få godkendt i år, jeg har en pæn portion ungdyr, som er klar til december, og takket være sidste års hårde sortering, er der ingen graverende fejl og ydermere har jeg frenavlet en del dyr med løbsbefjedring. Hos de gråstribede er æggefarven ok, men med plads til forbedring.
Jeg er i tæt kontakt med den franske maransklubs afdeling for dværge, og der gør man også et stort og seriøst avlsarbejde.
På længere sigt er det mit håb, at vi kan få en specialklub for marans her i Danmark, evt. i samarbejde med en af specialklubberne for franske høns.
Det er ikke sikkert, det bliver nemt eller uden skuffelser, derfor skal interesserede være klar til at være vedholdende og ikke bare droppe racen efter et år eller lignende.

[Tanja S.B.]

Det er en beundringsværdig mission du har, Marianne
Jeg håber det lykkes dig at finde ligesindede, så bliver det hele lidt sjovere

[bly viol]

hvis jeg havde haft nogen ville jeg gerne deltage . men har desværre ik nogen pt

[Lene Lestat]

Tja, der er mange som har høns, men lige så snart det bliver mere seriøst, så er der ligesom ingen der vil og kan.

Det er nu noget trist, at der ikke er flere som har lyst til at gøre mere ud af deres hønsehold.

Flere opdrættere vil gøre det nemmere for os alle, for så ville der både være bedre og flere dyr at vælge imellem.

@ Marianne

Jeg håber du finder en sparringspartner eller endnu bedre flere..

[Susanne]

Det ville være en fornøjelse at arbejde sammen med dig Marianne 

Og hvis jeg ikke var blevet "bidt" af de vildfarvede dværgsilker, (som jeg nu har besluttet skal være mit fremtidige avlsprojekt) var jeg fluks sprunget på.

(Nå - endnu et svar, der ikke rigtig er nogen gevinst i - håber, der melder sig nogle mere seriøse )

Det er jo en stor fordel at du har gjort forarbejdet, så der fra start er en, vedkommende kan læne sig op ad 

[Dorte K]

Efter et fint møde idag om Maran og Dorking (tak til Willy Littau) har jeg nogle spørgsmål til dig, Marianne, og generelt til flere af Jer der laver seriøst opdræt:

1. Hvorfor kan der ikke laves en Maran klub? Kunne Dorking puttes herindunder, eller er de sammen med en anden race allerede ? Det ville jo have en del fordele, bl.a. at det vil være lettere at finde hinanden, når der laves avls arbejde, men også at der måske nemmere kan laves arrangementer med udbytte for nybegyndere, nysgerrige eller garvede, der kan lide at lave videns deling.

2. Hvad kræves der volumenmæssigt for at lave seriøst avlsarbejde ? Kunne forstå at du, Marianne, havde fået 70 kyllinger i år, og nu har 30 tilbage efter flere sorteringer.

3. Og hvad kræves arealmæssigt?

[thorleif]

At nogen avler serioest er prisverdigt, og soerger for at de ulige racer lever videre. Nogen (de fledste) avler for tybe, udseende, og det er ganske nemt med racer der har existert i ca 100 aar, da tyben er ganske godt "stemplet" i dem. Hvids man saa avler ifra de der ser bedst ud, saa vil sannsynligheden tale for at en stor andel af avkommerne vil se godt ud, og saa videre slig i generationer.Det jeg synes er saa synd, er at det er saa faa der avler for at bevare egenskaberne der giorde at netop DEN race blev "fundet op". Situationen er nog noget bedre her i UK, og ogsaa i Frankrig og Tyskland. Dette er jo stoerre land, med mange flere mennesker end Danmark. Det er ikke mange (dog nogle) der har stammer af Maran, Rhode Island Red, Italienere (flere slags) Orpingtons, Australorps og andre racer der fremdeles er istand til at legge 250 aeg i aaret. Disse racer var "forloeberene" til hybriderne. De var alle "industrihoens". Man har desverre "oedelagt" mange racer ved at avle ud de egenskaber som vores forfedre arbejdet saa haardt for at avle ind. Det er let at forstaa hvordan dette sker. Jeg ser paa mig selv som et tybisk exempel. Jeg er nesten 60 aar gammel, og har avlet min race i 14 aar, og statistisk set saa skal jeg maaske fortsette i 14 aar mere, men hvad saa? Hvem skal tage over mine dyr, mine ideer, og mine visjoner?  Race-cluben vil. De fledste af disse racer blev udviglet af generationer af hoensefolk, folk der var afhengige af at udvigle racerne for at overleve. Disse findes ikke mere, det er ikke lengre slig at 1.000vis af landmen leverer aeg og kyllinge-koed til folket, og derigennom tjente penger, og fortatte at udvigle produktionen. Det var jo deres levebroed. I generationer. Ved at starte en race-club, aabner man muligheden for at man inden cluben kan udvigle mange stammer af den samme race, og co-ordinere udviglingen/avlen og rette de fejl/mangler som racen har. Hvids dette kan samordes inden en club, er det jo en fantastisk mulighed for racen, hvids bare clubben kan arbejde for racen, og ikke for medlemmerne. Medlemmer kommer og gaar, men RACEN bestaar, og vil altid behoeve hjelp. Dette kan jeg bevise. Croad langshan doede nesten ud i 1960. "Rare Poultry Society" reddede den, og snart var der ca 50 mennesker der startede "The Croad Langshan Club", og vores race er nu lige sterk og god som den var "i gamle dage". Saa, en race-club der arbejder for racen er vejen fremover. Det er klart, nogle faa stykker kan gerne samarbejde om at bygge op nogle stammer, men hvids disse faa stykker doer, maa flytte eller noget andet sker, saa ender dette samarbejd. Hvids man derimod har en club, da har man aarlig generalforsamling, valg af bestyrelsesmedlemmer, og en kontinuerlig udskiftning af folk, men RACEN bestaar. Derfor maa jeg nog sige Dorte: Jeg synes det er en daarlig ide at slaa isammen to racer i en club. Da kan an nemt miste fokus. Maaske kunde man goere som man goer i UK, starte en club for racer der ikke har en egen club. Der er mange smaa grupper der arbejder for "sin" race. Efter nogen tid vil de fledste af disse racer blive modne for at faa sin egen club. Der er det mange smaa "cluber" indenfor cluben. Hvor der er RACEN der telder, ikke medlemmerne.

[Dorte K]

Tak for et grundigt svar. Rigtig god ide m en "sandkasse" klub for sjældne racer.

[Marianne Vedel]

Det var en god dag i Holstebro i går, desværre var vi nødt til at tage tidligt af sted, for vi havde besøg af søn og barnebarn.
Men som altid en meget lærerig dag sammen med Willy.
Jeg har også tit drømt om, at vi kunne starte en maran-klub. Måske kunne man starte den i ly af Faverolleklubben, det er jo også en klub for franske høns, og der er da nogle lighedspunkter mellem de to racer.
Jeg tænker tit, som Thorbjørn skriver, at dværg maran opdrættet er uendeligt skrøbeligt; uden at skulle forherlige mig selv, er jeg jo godt klar over, at hvis jeg faldt om, var det måske slut med de gråstribede dværg maran i Danmark.
Det ville bare være så ærgerligt, for det er nogle utrolig dejlige høns, tillidsfulde, kønne, charmerende, gode æglæggere af pænt mørke maranæg i en pæn størrelse, gode slagtedyr. De virker også som sunde og stærke dyr, der stort set aldrig er syge.
Man behøver ikke de store foranstaltninger for at holde dem i haven, de flyver ikke og 60 cm hegn er nok til at de bliver, hvor de skal være, selv om de da sagtens kan flyve højere.
Volumenmæssigt, tja, det bestemmer man næsten selv, men det er jo nemmest med flere, så man kan tillade sig at sortere hårdere.
Pladsmæssigt gælder, at hønsene skal have det godt. Mit hønsehus består af fire stammerum hver på 1,20 X 2 m, jeg har nogle mindre gårde 1,20 X 3 m. Mine høns er adskilt i stammer i den periode, hvor jeg samler rugeæg, og der kommer de ud i haven på skift. Resten af året går de frit i en del af haven ca. 2500 m²

Vi spiste Cesar's Salad i går aftes, lavet af kød fra egen hanekylling, æggene i de cupcakes vi bagte i går eftermiddags, var fra vores egne høns.

[Susanne]

Spændende indlæg om bevaring af sjældne racer.

Jeg håber der er plads til ndnu et indlæg i din tråd, Marianne - egentlig er tråden en efterlysning af samarbejdspartnere, det skal vi lige huske  

Jeg har via mit silkehønsehold fået indblik i silkehønseverdenen. Her gælder samme problematik. Jeg hører ofte bemærkninger som "der er kun en/to/ avlere i Danmark, der har den farve/variant"  Eller "de findes ikke længere i Danmark"

Igår havde jeg besøg af en nordmand, som gerne ville have de få rugeæg, jeg havde. Han kunne fortælle om den fuldstændig samme problematik i Norge.

Og jeg gætter på, det ikke kun gælder i Norge og Danmark - og at det ikke kun gælder silkehøns (og dværgmaraner) men adskillige andre racer og varianter.

Jeg tænker indimellem om ikke der er for få opdrættere til for mange racer i Danmark. I  Europa? På jordkloden?

Altså i forhold til at avlarbejdet gerne skulle være så omfattende for hver race og variant, at den ikke udtyndes og forringes.

Og ligesom du ( Marianne) kan argumentere for, at netop dværgmaranen er en fantastisk race og derfor fortjener udbredelse, kan alle races fortalere argumentere for det samme. Her taler jeg ikke imod at indføre nye racer til Danmark, for der er en stor drivkraft i at prøve noget nyt.

( Jeg skal f.eks. selv på en lille ferie til Frankrig meget snart - og det kunne sagtens tænkes, at jeg har nogle spændende rugeæg med hjem i baggagen )

Jeg ved ikke om andre gør sig samme tanker, og jeg er helt klar over, at der ikke findes nogen "styring" af problemet. Så skulle man ud i noget med reglerne på LU, der f.eks kunne sige, at der skal være mindst x antal avlere der udstiller nyopdræt på en gang før  racen/varianten kan blive godkendt. Og det er det samme som at reducere antallet af racer - vil man det?

Men overordnet set handler det vel om, at der førhen (som Thorleif skriver) var langt flere mennesker til langt færre racer og varianter -  og dermed mange fler kræfter, der samlet blev brugt på hønseavl.

[Dorte K]

Tak for indlæg, Marianne og Susanne. Ja, du har ret Susanne, det er vigtigt at vi holder Mariannes afsøgning for øje, altså at finde seriøse opdrættere. Men jeg kunne forestille mig at der er andre end jeg, der har svært ved at tage stilling til noget, der for nytilkomne måske er lidt diffust, så derfor mine uddybende spørgsmål.

[Susanne]

@ Dorte

Jeg vil bare lige fortælle dig, at jeg sidste år var lige så usikker på¨det der med avl, som du er nu.

Jeg sprang ud idet 0g skal udstille for første gang i år - stadig helt ny.

Det, jeg var mest i tvivl om, vaar hvor meget plads det kræver. Jeg har skrevet om det på min lille hjemmeside (som ikke er opdateret de sidste halvlanden måned ) www.123hjemmeside/huggeblokken.dk

Men jeg kan sige nu - efter næsten et år, at pladsen faktsik ikke har været et problem, men at det har taget mere tid, end jeg havde regnet med. Men hvor er det altså sjovt - og jeg glæder mig allerede til foråret, hvor jeg skal sætte et par stammer sammen igen - med håb om bedre farver osv.

Så mit input er : Spring ud i det! Der er hjælp at hente både her og i den lokale fjerkræklub. Og over vejer du ligefrem at starte med de gråstribede dværgmaraner vil du få den bedste samarbejdspartner man kan forstille sig 

[thorleif]

Serioes avl maa planlegges, og det fungerer daarligt (tror jeg) at overlade det til en eller to privatpersoner. At avle en race kraever en strategi, men paa den anden side, det er utroligt hvor spennende det kan blive, naar det hele faar en helhed.

[Marianne Vedel]

Jeg ved ikke om andre gør sig samme tanker, og jeg er helt klar over, at der ikke findes nogen "styring" af problemet. Så skulle man ud i noget med reglerne på LU, der f.eks kunne sige, at der skal være mindst x antal avlere der udstiller nyopdræt på en gang før  racen/varianten kan blive godkendt. Og det er det samme som at reducere antallet af racer - vil man det?

Uh, Susanne, det er svært nok i forvejen, ikke flere restriktioner, tak, selvom jeg godt kan se idéen i dit forslag.
Og du har jo også ret i at alle vil kunne argumentere for netop den race, der får i deres hønsegård - det er jo derfor de går der

Serioes avl maa planlegges, og det fungerer daarligt (tror jeg) at overlade det til en eller to privatpersoner.

Men nogen skal vel tage initiativ til at racen er der? Så må klubben komme, når der er nok, der vil.
Personligt støtter mig meget til den franske maranklub. Så det er ikke "min" standard, der kommer til udtryk i mine høns.
Dorte, mht. antal, så har man jo heller ikke så mange overvintrende høns, så snart LU m.m. er overstået, skærer jeg drastisk ned og har bare et par stammer i gråstribet og en enkelt stamme i kobberfarvet. De andre høns jeg har er "bare for sjov og hygge".

[Lene Lestat]

Det er rigtig rigtig mange racer som kunne bruge flere seriøse avlere.

Folk undskylder sig med " det jeg ved ikke noget om, Det har jeg ikke forstand på, jeg har kun høns for sjov"  Det sidste har vi også som avlere, for hvis ikke det er sjovt eller spændende, så ville det dæleme være surt at holde høns og det er uanset hvilket plan man er på.

Endvidere har vi ALLE været nybegyndere. Men der er meget hjælp at hente fra de erfarne opdrættere, man skal bare "ud af busken" og VIRKELIG VÆRE interesseret.

Jeg har "tit" hjulpet folk igang med bedre dyr end lige havehøns, og de har virket meget interesseret i at avle og bedyrer at nu vil de også melde sig ind i klubben og DFfR og nu vil de også udstille.
Men desværre er det næsten altid "varm luft" og der sker ikke en s... mere..

Der er mange folk som bruger tid, plads og penge på at lave diverse blandings/hybrid høns, folk som endda har rugemaskine og er gode til at ruge ud.
Og her tænker jeg tit "bare de ville bruge det hele på at holde og forbedre en race eller to" Det koster og fylde det samme at lave blandings/hybrid høns som det koster at lave gode racerene høns.

Det er sjovt og spændende at have et mål med sin avl. Men man kommer ikke "sovende til det" .