Vores hønsehus er sikret, sådan som Franks tegning viser det. Men, hønsene går frit i haven, og som regel bliver døren til hønsegården ikke lukket om natten - og så hjælper denne sikring ikke så meget. Har derfor i tillæg hertil bygget hønsehuset på stolper, så indgangen er ca. 80-90 cm. over jorden. Der er ingen trappe/stige, men en rund pæl ca. 15 cm. foran indgangshullet (ø5). Den runde pæl er sat sjusket fast på hønsehuset, og et søm i den anden ende hviler blot løst på hegnet rundt om hønsegården. Meningen er, at hønsene skal flyve op for at gå ind i huset, og den runde pæl er så usikker, at den kun lige kan holde til hønsene, mens ræven forhåbentlig er for tung. Om det virker ved jeg ikke, men i 4 år har vi ikke haft besøg af ræven, mens naboen har mistet høns ad flere omgange. Desværre virker løsningen nok ikke til mår. Hønsene er dværgwyandotter, og de kan sagtens flyve op på pinden.