Træt af skrukhøns

[Hans-Kurt]

Så er endnu en rugeperiode slut med en af mine Brahmaer. Hun fik den bedste rede, med gode æg. Alt gik fint. 14 dage gik og rede og æg samt høne var ok.

Så nærmede klækningen sig. Så begyndte problemerne. Nu trådte hun æg i stykker. Fandt skaller og en død uudviklet kylling. Så svandt æggeantallet ind, hver dag færre og færre. De æg der var tilbage var smurt ind i hvide mm. Når der blev fodret i hønsehuset, skulle hun absolut gå af reden og forsøge at komme ud til de andre. Hun havde ellers eget værelse med vand og mad.
Hørte hun andre høns gale, kunne hun også finde på at give sit besyv med, selv om hun burde koncentrere sig om at ruge.

Afslutningen på rugningen - ja - 2 rådne æg, et med død kylling, 2 druknede kyllinger en overlevet og en febrilsk mor. Ingen skaller og en rede der lugter skrækkeligt. Startede med 16 æg.
Det her gider jeg ikke mere. Nu slagter jeg alle mine Brahmaer og satser på at få et par uægte dværghøner. De kan da  vel for pokker ruge ud, uden at skulle ødelægge æg, rede og mit humør  . Mine Brahmaer dur åbenbart ikke ti at ruge ordentligt.

[Raziel]

Ja de er for tunge og kluntede til udrugning, men nu som regel rigtig gode mødre og kan passe mange kyllinger.

[Bente E.]

Vi ser tit de gode historier om ISA'er, der bliver skrukke, og kan ruge og passe kyllinger så det er en lyst. Det var jo slet ikke meningen at de skulle have det i sig - og de racer, som burde have det i sig, kan vel modsat have mindre af 'det' der gør dem til gode skrukker og kyllingemødre. Så måske er det blot den ene høne, der ikke helt magter opgaven, eller det er hende og hendes stamme, der ikke kan. Ellers siger man jo at brahmaer er trofaste skrukmødre (men klodsede pga. størrelsen)

[Jeppie-Debbie]

Det er det samme med orpington. Rigtig gode og kærlige ved kyllingerne, men kluntede og ødelægger ofte mange af æggene.

[Hans-Kurt]

ja, nu vil jeg så alligevel overveje, om ikke et par Brahmaer skal overleve, for at kunne passe kyllinger for mig. Tak for de gode indspark omkring skrukkerne.

[Lilli]

Kom til at tænke på: har du prøvet at give skrukken noget af det de andre får før de får noget? Min skruk med kyllinger blev meget urolig når de andre fik noget i huset/laden, men hvis hun og kyllingerne fik først, var hun helt rolig.

Forstår meget godt at du er tæt af knuste æg, druknede kyllinger osv., det er en trist historie 

[Hans-Kurt]

Det er da et forsøg værd, at fodre skruk først. Men hun burde jo bare ruge og ikke tænke på hvad de andre foretager sig, syntes jeg. 

[Lone]

For et par år siden oplevede jeg lidt det samme, da 3 af mine sussex lagde sig skruk. Ellers er det altid silkerne, der sørger for yngelplejen her på farmen. Resultatet var noget    de 2 af dem tog godt i mod kyllingerne, men jokkede 4 i hvert kuld (ud af ca 15) til døde, er ihvertfald min formodning, da der ikke var noget tegn på sygdom i flokkene. Så selv om de som udgangspunkt kunne varme flere kyllinger end en silkehøne (stor race) blev resultatet ikke flere  varmefri efter 5 uger. Den sidste sussexskruk åd en kylling og skræmte en anden  om bag vandtårnet, hvor jeg (heldigvis) nåede at finde den i live. Siden hen har jeg holdt mig til silkerne, der slår yderst sjældent fejl - når ikke lige der støder sygdom til, eller en kylling bliver stranguleret i et par sammenfiltrede mavedun hos hønen - det er nemlig også sket 
Desuden passer silkerne i størrelsen bedre til de kaninbure, jeg har dem i, mens de passer kyllinger