Behovet for tilskudsfoder (pillefoder) hænger sammen med hønsenes adgang til protein. I en periode hvor du er flittig til at grave regnorm til dem gider de ikke at tage pillefoderet, og hvis de får rigeligt græs og mulighed for at jage insekter og finde snegleæg m.m. så er deres behov dækket om sommeren. Hvis man tænker lidt hønse-proteinbehov ind i familiens køkkentjeneste, så er det ikke meget som skal til for at dække behovet for en håndfuld dværghøns.
Da jeg fornyeligt satte et nyt hold kyllinger på græs, så blev der lidt tendens til tynd mave. Inden jeg nåede at blande lidt trækulssmuld i deres foder havde de selv løst problemet ved at æde noget lerjord fra et hul jeg har i haven. Hønsene er overraskende gode til at finde det de har behov for, hvis de har mulighed for det, og undgår behændigt de giftige planter. Som oftest bliver alle vores bekymringer gjort til skamme.
Selv om høns måske ikke er kloge dyr, så har de indbygget en masse kloge instinkter.
Høns er bare go'e
Hilsner