Jeg er træt af at bruge penge på hønsepiller, der med garanti ligger tilbage i truget, når alt andet er væk. Får høns mulighed for at vælge, gider de ikke de piller. Nu har jeg taget konsekvensen og helt droppet hønsepiller. Jeg vover pelsen, da de i forvejen får foderblanding med: hvede, hampefrø, hirse, afskallet solsikke, knækket majs og grovvalsede havregryn. Dertil kattemad på dåse, og blødfoder iblandet "Vispumin", A38, hvidløgssaft og dåsemajs. Så er der det løse i form af billig Emmentalerost fra Netto. Hakket i små tern ryger der nemt sådan en ost om ugen. Hvad de selv finder i haven af kryb og grønt har jeg af gode grunde ikke styr på. Men haven ligner noget, der bliver udnyttet til fulde... Mon ikke de hønsepiller mest gavner producenten?