Øv en grim oplevelse:-(

[pnille11]

Er bare nødt til at komme af med det og her plejer jeg altid at finde trøst, råd og Vejl.
Kom hjem igår med begge børn på bagsædet og ser så at der ligger noget rødt og Hvidt i vejkanten... Kæmpechok da det viser sig at være vores elskede lille huskat. Det var ganske forfærdeligt at skulle samle hende op der på vejen og med to grædende børn og mig selv stortudende. Har haft det ganske forfærdeligt siden igår. Havde ellers lullet mig ind i den tro at hun var god til at undgå at blive kørt ned da vi bor ganske tæt ved en vej som hun tit krydser i jagten på mus på markerne. Puh hvor jeg bare syntes det var vildt hårdt at se hende sådan ...billedet har desværre brændt sig fast på nethinden.... Håber det foretager sig med tiden.
Mine børn vil helst fortrænge det lige nu så jeg kæmper en brav kamp for ikke at være alt for ked af det.
Måske vil nogen mene det er at overtager at blive så ked af det, men hun var bare noget særligt og en del af familien.
Vakler ligenu mellem ønsket om en ny kat og at det kan jeg ALDRIG opleve igen.
Er bare så trist.
Hilsen Pernille

[kristiank]

et middel for at undgå det kan være at sætte hegn op langs  vejen, så den ikk kan smutte den vej lige over og måske vælger et sted med udsyn, og mon ikk en ny mussefældes glade leg stille slører mødet med klatten.

[Kicki]

Øv, en kedelig oplevelse. Kender den desværre selv, alt for godt. Vi oplevede det for snart to år siden, der lå vores Ferdinand også død for enden af vejen. Mine to piger så ham desværre også, da vi kørte forbi ham... Han var stadig varm, og kunne ikke lade være med, at tænke... Hvis vi bare var kørt lige hjem i stedet for, et lille stop på vejen hjem, så var vi nået hjem inden...

Han var meget fin, næsten ingen blod, tror han var død på stedet. Jeg tror ligeledes det hjalp mine piger, at man lige kunne røre/kæle ham en sidste gang, sige et ordentlig farvel.

Pigerne fandt stedet på grunden, hvor han skulle begraves, og mens min mand gravede og bankede nogle pinde sammen til et kors, plukkede vi blomster. Ferdinand var født juleaften, og hvert år ligger min store pige, blomster på graven.

Billedet på din nethinde skal nok forsvinde med tiden.

[Charlotte22]

 

Hvor jeg bare føler med dig Pernille.
 
Jeg har selv 6 katte og tænker tit på at en dag går det jo nok galt for en af dem nor de krydser vejen.

Hvis det var mig kunne det ikke går hurtig nok med at få en ny kat som ville være med til at glemme den forfærdelige oplevelse i har været ude for og istedet skabe ny glæde.

[Rixen]

Syntes også det må være en grim oplevelse. Ikke mindst når børnene også så det.
Men midt i sorgen, skal du være glad for at den forhåbentligt døde på stedet. Man se jo tit at katten kommer grimt til skade og bare løber videre, for at ligge og dø et sted. En ringe trøst, det ved jeg godt. Men set fra kattens side, bedre det gik hurtigt.
Det må også ha været en ansvarsbevidst billist, der har stoppet op og lagt katten pænt i siden. Alt for mange drøner bare videre, uden at se efter om der stadigvæk er liv i dyret.
Men overvejer du en ny kat, når du bor så tæt ved vejen, skal det jo med i overvejelserne at de nemt kan ske igen.
Det er en af ulemperne ved at bo tæt ved en trafikeret vej..

[pnille11]

Tak for alle jeres svar. Det gør mig trods alt lidt lettere til mode at nogen forstår man kan blive så ked af en kat.
Jeg tænker selv de tanker, at det vil være bedst med en ny killing hurtigt....men også at risikoen er der for endnu en gang at blive mødt af sådan et skrækkeligt syn.
Rixen du har helt ret i at det må have været en ansvarsbevidst billist, da katten lå pænt i vejkanten.
Og ja det ville have været endnu værre hvis hun kun var blevet hårdt såret og løbet væk for at ligge og dø.
Ved det godt- skal bare lige komme mig over chokket.

 
 

[Tanja Pedersen]

Øv Pernille, der findes ikke noget værre end det du beskriver. Puha, hvor må det have været slemt for jer alle. Heldigvis fandt du jeres lille kat, så I ikke skal gå rundt i uvisheden om, hvad der er sket, men det er en ringe trøst. Vi mistede også vores lille Laurits efter bare 4 måneder. Han kom hjem med en brækket ryg, og måtte aflives hos vagtdyrlægen. Ikke sjovt, ikke sjovt. Der går nogen tid, før du får de grimme billeder ud af hovedet, så jeg vil bare sige øv og atter øv..., OG at livet går videre, selv om det tager tid.

[pnille11]

Tak Tanja. Ja der kommer vist lige til at gå lidt tid før det chok har fortaget sig. Men ja livet går videre- ved det godt.
Kh Pernille

[Susanne]

Ja, øv for en grim oplevelse   

Og ærgerligt, at børnene skulle opleve synet - det kan være lidt mere "barmhjertigt" hvis de bare får det fortalt!

Da min datter var otte år, løb hendes kat lige ud foran en bil og blev dræbt - mens vi stod og kiggede på det. Det har vi stadig ikke glemt.

Gode tanker til jer!

[Marianne Vedel]

Det er rigtig trist
De gange jeg har mistet en kat, heldigvis er de ikke blevet kørt over, men der har været sygdom, har vi fået en ny med det samme.
En ny kat mildner sorgen, den erstatter ikke, men det fylder et hul og afleder de triste tanker.