(Ups! jeg var begyndt på et indllæg om røde Junglehøns - og smut! så var den lagt ind på Forum, hverken halv eller hel færdig
)
Tilbage til dét jeg egentlig ville: Jeg spø'r om nogle har erfaring med røde junglehøns/vildhøns. Ikke fordi jeg selv ønsker nogle, men fordi jeg endnu ikke har fundet nogen, som kan svare mig på, om hønsenes kaglen før og efter æglægning er en adfærd, de har fra den vilde høne, eller om det er en adfærd, vi har fremelsket. Måske fordi det kan være praktisk at høre hvornår de lægger æg. Jeg har nemlig svært ved at forstå, hvordan naturen kan fremelske en fugl i sårbar størrelse, og så udstyrre den med noget så barokt, som et reklameskrig for, hvornår maden er serveret for en hvilken som helst æggerøver i miles omkreds. Det lyder lidt som "uintelligent design".
Jeg er ellers af den opfattelse, at høns er særdeles intelligente dyr - noget man aldrig opdager, hvis man på forhånd har besluttet sig for, de er dumme, hvad mange har. Men liiige det "æggepral", som jeg har døbt det, virker ikke særlig Einstein'sk.
Jeg har sendt en mail til Randers Regnskov for at høre, om de har erfaret, at deres vildhøns kagler før og efter æglægning, men jeg fik aldrig et svar. Under et tidligere besøg i Randers Regnskov oplevede jeg deres vildhøns. Man er ikke et sekund i tvivl om, hvor "Hans og Grethe, Pylle, Rylle osv. stammer fra