Efter Mikkel Rævs skrækkelige besøg kommer hønsene nu kun i udegården, når jeg er lige i nærheden.
Wyandotte har 8 plejekyller, 8 uger gamle. Der lød ynkelige hyl fra udegården, men jeg regnede med, at hønemor ville tage sig sammen og løse problemet. Det skete ikke. 7 kyller var i hus, men den 8. stod og hylede. Jeg gik på jagt og fandt den PÅ DEN FORKERTE SIDE AF HEGNET, som er ca. 1,80 m og absolut uden huller.
Nå, kylle blev indfanget (stadig skrigende), men den lod sig berolige på vej ind i hønsehuset. Da den så sin mor, begyndte hyleriet igen, og jeg måtte give slip på kylle, for hønemor for i hovedet på mig som tak for redningen af hendes uvorne unge: Sådan at pine det lille skind! Og så så jeg, hvordan det lille kræ var sluppet ud: Den kravlede, klatrede op ad hønsenettet med kløer og med hjælp af vinger. Den fandt dog den rigtige vej ind!
I dag var alle høns i hønsegård og udegård, men igen ynkelige hyl. Den samme lille hanekylling var den eneste ud af 28 dyr, som spurtede rundt uden for udegården. Igen indfangning.
Jeg giver kun voksne haner navne og kun, hvis de bliver i flokken, men denne her burde vist hedde Houdini.
Er ikke sikker på, om jeg har nerver til at beholde ham, hvis flokhanen ellers accepterer det.