Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Besøg af Mikkel og status!  (Læst 754 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Alice

  • Bruger
  • Indlæg: 271
Besøg af Mikkel og status!
« Dato: 06 August , 2019, 15:36 »
Vi bor på landet. Hønsene har en stor udegård på ca. 400 m2, en sikrere hønsegård og hønsehus i stalden.
For ca. 14 dage siden havde vi håndværkere, som bankede og lavede en frygtelig larm - men åbenbart ikke nok, for da jeg kom ud i udegården, manglede 3 høns helt, og 5 var skadede eller lige døde (varme endnu). Resten sad skrækslagne i hønsehuset.

En uge efter kunne jeg ikke holde ud at se de frie fugle tigge om udgang, så de fik lov at gå ud igen. En fatal fejltagelse. Jeg pudsede vinduer og kunne svagt høre larm fra hønsene. Da jeg kom derover, lå der døde høns alle vegne, selv inde i stalden. Igen 8 høns + flokhanen slæbt væk, døde eller så skadede, at de måtte aflives.

Tilbage er 2 høner + 1 hane. Den ene høne halter stadig meget, den anden er ved at komme sig over choket + en skruk, som gemte sig.

I kyllinge "Fort Knox" gik 2 høner med i alt 14 kyllinger.

Vi så ræven, som frækt kom tilbage en eftermiddag for at se, om der var mere hønsesteg.

Status: Hønsegården er ved at blive sikret med net, som ræven ikke kan bide igennem. Det bliver lagt godt ud over jorden også, så der ikke kan graves.

De 2 mødre med deres 14 kyller er kommet over til de 2 tiloversblevne + hanen, som helt overser sine gamle damer og spiller farmand over for de 6 uger gamle kyllinger.
De 2 gamle høns er ret bange for kyllingerne eller rettere deres mor, som helt bestemt har vist, at kyllinger har ubetinget forrang.

Skrukken fik 8 kyllinger i sit eget aflukke i stalden, og det er hun ret tilfreds med.

Naboen, som er jæger, har lovet mig en eller flere rævepelse, når jagtsæsonen går ind. Indtil da, slår jeg græs i hønsenes udegård!

Offline torsholt

  • Bruger
  • Indlæg: 36
Sv: Besøg af Mikkel og status!
« Svar #1 Dato: 06 August , 2019, 16:07 »
 Hej  Det er rigtig ærgerligt at få tage sine høns af ræven og desværre glemmer Mikkel ikke hvor nemt det var at få stillet sulten, der er jo også en familie at brødføde.  Elhegn er løsningen på det problem, her fodres en hel rævefamilie hver dag, udenfor hegnet.   Idag har de fået to gamle haner og ræveungerne har sloges om dem, så det kunne høres lang væk.  En strømtråd 15-20 cm over jorden, lige så lang fra trådhegnet og så skal græsset slås eller måske sprøjtes, så der ikke er afledning på strømføringen, så holder rævene snuden for dem selv, når de har prøvet at få stød.  Faktisk har jeg set fjerkræ der aldrig bliver lukket for om natten, fordi man stoler på elhegnet.  Har selv strøm om den del af haven hvor rævene kommer til, resten passes af hunden, dog stadig indhegnet af dyrehegn.  Elhegn kan købes brugt og er nemt at sætte op, man kan bruge strømførende nylontråd og trådholdere med afstand til pælen.  Husk at elhegnet skal have en god jordforbindelse og at den skal vandes i tørre perioder ellers giver det ikke stød. 

Offline Alice

  • Bruger
  • Indlæg: 271
Sv: Besøg af Mikkel og status!
« Svar #2 Dato: 06 August , 2019, 17:11 »
Har overvejet el-hegn, men det er uoverkommeligt, da udegården grænser op til eng, hvor vi ikke kan klippe græs. Desværre.

Offline Hans-Kurt

  • Moderator
  • Indlæg: 1 938
Sv: Besøg af Mikkel og status!
« Svar #3 Dato: 07 August , 2019, 00:11 »
Det er da skrækkeligt, hvad du her oplever. Der virker meget voldsomt - kan en enkelt ræv virkelig gøre dette ?? og så i den fart.

Offline Alice

  • Bruger
  • Indlæg: 271
Sv: Besøg af Mikkel og status!
« Svar #4 Dato: 07 August , 2019, 22:55 »
Desværre ja. Hver gang lykkedes det den at slæbe 3 høns væk. Resten måtte vi nødslagte eller begrave. Det varer et stykke tid, før jeg får lyst til hønsekødssuppe igen!

Nu er selve hønsegården sikret (håber jeg) med svejset net, grimt ja, men det kan Mikkel ikke bide igennem. Nettet går ½ m ud på jorden, så der ikke let kan graves, og der fordeles fliser, sten og jord ovenpå.

Udegården må vente, til den ræv, der henter hønsesteg hos os, ikke er mere.
Ganske vist kan duehøgen tage høns der, men det er dog ikke et masseslagteri.

Jeg holder ellers meget af ræve, har haft stor fornøjelse af en rævefamilie i vores tidligere villahave, men her går det bare ikke.

Offline Marie1

  • Bruger
  • Indlæg: 581
Sv: Besøg af Mikkel og status!
« Svar #5 Dato: 08 August , 2019, 12:11 »
Sidste år var jeg meget plaget af ræven, og det endte med at jeg hegnede alt ind i flytbart elhegn. Ikke så pænt, relativt dyrt, og det er en pest, når græsset skal slås. Men 7-9-13, så har jeg ikke mistet et eneste stykke fjerkræ siden, og det er faktisk det hele værd.

Hvis jeg kunne undgå at kyllingerne løb ud under et almindeligt elhegn ville jeg klart fortrække det, men det kan jeg ikke, med mindre jeg sætter et andet hegn på indersiden, og så er jeg lige vidt.
Selvom hønsene sagtens kan flyve over hegnet, så gør de det ikke, med mindre deres kyllinger løber ud.

Græsset bliver slået med en buskrydder, da jeg heller ikke kan komme til med en græsslåmaskine uden den falder ned i plovfurer og lignende. I år har jeg indtil videre slået det 4 gange, så det er faktisk ikke så galt.


Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 304
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Besøg af Mikkel og status!
« Svar #6 Dato: 09 August , 2019, 07:07 »
Du har min dybeste medfølelse, det er hæsligt at samle døde og sårede dyr sammen.
Vi havde problemet sidste år trods dyrehegn (160cm) med to tråde el udvendigt. Ræven formåede at springe ind gennem maskerne i dyrehegnet! Vi havde flere besøg ved højlys dag og mistede mange dyr. Hver gang lavede vi diverse udbedringer, løsningen blev i alt 4 eltråde med ca 25 cm mellemrum, nederste ca 20 cm over jorden.
Vores "hønsehave" er ca 4000 m2, de to af siderne grænser også ud til noget besværligt, bl.a. buske og brombær, men vi bruger en buskrydder nogle gange i løbet af året, og det fungerer, vi har (7-9-13) ikke haft rævebesøg siden.
Mht. at grave. Nogle af vores venner har en container som den ene side i hønsegården. Ræven gravede hrle vejen under containeren og slæbte høns med tilbage gennem tunnelen!
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk