Mine to dejlige sorte tøser fra Gunni er jo begyndt at lægge æg, dvs den ene er, men om hun kan finde ud af at bruge en dejlig redekasse, hmmm.
Vi har hegnet de 2000 m
2 af vores have ind, og gang på gang har jeg fundet hende uden for hegnet. De første gange troede jeg, hun var blevet skræmt af et eller andet og fløjet ud, men nu ved jeg, hvad hun laver, hun flyver ud for at lægge sine æg
Men desværre har jeg kun fundet et enkelt indtil videre. I sidste uge holdt jeg hende og søsteren lukket inde i den ene lukkede gård/hus, og der kom ingen æg - troede jeg, så derfor lod jeg dem komme ud efter tre dages husarrest, ha, så i går da vi satte skilt på hønsehuset, fandt jeg tre æg i hjørnet af gården, så hun lægger sine æg. I går var de jo ude, og hun var igen på springtur. Springturene foregår selvfølgelig ind i naboens have, så jeg kan ikke rigtig komme til at lede. Guderne skal vide, at hun har masser af plads ude og inde, græs, buske, træer osv osv i de 2000 m
2 hun har til rådighed; der er fire stammerum med to redekasser i hver, og jeg får pt. max. 4 æg om dagen fra de andre. Så det er ikke fordi faciliteterne ikke er i orden.
I dag har hun og søsteren været lukket inde, men der er ingen æg, jeg lagde ellers et rigtigt æg i den ene redekasse for at sådan antyde, hvad de kunne bruges til og den ene af søstrene var da også hende og kikke lidt. Hun har åbenbart holdt fri i dag, så nu ser vi i morgen, hvor hun så igen må have husarrest, indtil der er lagt æg.
Jeg synes, det er lidt synd, at jeg er nødt til at lukke dem inde, men et af formålene med at have dem er jo æggene.
Hvad gør I andre med sådan en stædig ur-høne?