Hej Marianne
Der er ikke noget der er rigtig eller forkert her, det er både muligt at prøve at lade ænderne ruge når de selv mener at de er klar, men du kan også vælge at fjerne æggene en lidt tid enddnu, og så få forårsællinger istedet for vinterællinger... begge kan lade sig gøre..
Hvis du vælger at lade ænderne selv styre det, så skal du være opmærksom på, at æggene ikke tåler hård frost, så i perioden hvor ænderne lægger æg, men går af reden resten af dagen, der går æggene til, hvis frosten bliver for hård. Andemor kan godt udruge æg og passe ællinger i frostvejr, hvis hun er en dygtig andemor og her vil det være en stor fordel hvis du har en stald eller lignende at stille til rådighed for andemor og ællinger
Hvis du tager æggene væk nu og dermed prøver at skubbe rugetiden til ex. marts (denne model foretrækker jeg selv) så brug æggene som hønseæg, for de smager skønt og i flere lande er andeæg en delikatesse.
Jeg har prøvet at andemor blev træt af at jeg fjernede æggene fra andereden i andehuset og dermed gik hun ud i naturen og lavede en rede, som jeg ikke fandt, førend hun kom frem med ællinger medio februar i snestorm og frost...men 8 sunde og raske ællinger overlevede.
De kan holde til meget de små, men naturligvis bliver overlevelsesraten højere jo mere sikkert og forårsagtigt det er i vejret.
Hilsen Trine