Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: baggadap efter 22 Februar , 2017, 13:14

Titel: Grus i hele volieren?
Indlæg af: baggadap efter 22 Februar , 2017, 13:14
Hej alle, nu kommer jeg med et sidste begynderspørgsmål  :D

Jeg har læst flere steder, at man skal grave mindst 20cm muld af sin voliere, fylde op med sten, og til slut et tykt lag grus så det ligger over niveau.

Er det virkelig nødvendigt med min kommende 35m2 voliere til 5 høns?

Jeg havde tænkt et par buske og træstammer, en 1x1 meter sandkasse til støvbad og så bare lade græsset være..

Mvh Mathias
Titel: Sv: Grus i hele volieren?
Indlæg af: john wellendorph efter 22 Februar , 2017, 15:53
Du kommer med mange gode spørgsmål. Godt spørgsmål  = mange forskellige svar.
Dem der anbefaler et gruslag øverst mener det da det er meget nærmere at holde rent da klatter kan ”rives” sammen.
Jeg selv ville bare lade muld og græs blive. Hvis du har overdækket hønsegården skal du vande busken og græsset ellers går det ud. Selv 5 høns på 35m² vil slide græsset af meget hurtigt og man vil ende med en bar jordoverflade. Det mener jeg heller ikke er et problem, da man med en spade nemt kan vende et par m² jord ad gangen og så har hønsene noget spændende at rode i. En gang eller 2 om året graver jeg et par trillebøre jord af og køre på komposten hvor det giver det bedste plantejord året efter. Det gamle halm fra hønsehuset ryger i øvrigt ud i hønsegården hvilket er med til at gøre jorden let når der vendes.
Lad os se hvad der kommer af andre gode svar.
Held og lykke.
Titel: Sv: Grus i hele volieren?
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 23 Februar , 2017, 14:26
Jeg gravede ikke af i mine hønsegårde, der er ca. 40 m2, og der gik kun et par måneder, så var gårdene golde. Hønsene finder fint selv ud af at lave sandbade i jorden. Til gengæld smider jeg ofte et par baller halm ind i gårdene, så hønsene har noget at rode i.
Titel: Sv: Grus i hele volieren?
Indlæg af: Annemarie2013 efter 25 Februar , 2017, 08:46
Jeg graver ikke af. Jeg lægger på. Min gård huser både træer og buske. Alt småt grønt er forlængst spist eller holdes i ave af næbene. De støvbader under huset eller unde et af træerne. Under en stor nøddebusk lægger jeg en trillebør grus og skaller et par gange om året. Alt haveafklip der ikke bliver til brænde bliver fliset direkte inde i hønsegården,,, og de elsker det. I begyndelsen var der ingen orme i jorden, men nu efter flis og en masse skraben vrimler det med dem, så nu er der regnorme hver gang det regner.