I sommers købte jeg 1,2 blå-kobber Maran som unghøns. De begyndte at lægge æg som Lestat skriver. Jeg synes, at de er blevet nogle rigtigt flotte høns, og det er dejligt med hjemmeproducerede æg til køleskabet
Hanen er en flinker fyr, som aldrig har hoppet op af os eller set alt for gnaven ud. De render af og til frit rundt i vores store have, og der holder han fint øje med sine to høner (og os). De kan alle tre sagtens håndfodres, men kan ikke lide at blive løftet. Det er hyggeligt, når de render een i hælene gennem haven for lige at se, om der falder lidt spiseligt af.
Der er kun to høner, og hanen er ret sød ved dem. Laver høje klukkelyde for at kalde hønerne til sig, når han har fundet noget lækkert. Han parrer dem jævligt, og det er vist ikke helt frivilligt
Men det er hurtigt overstået, og roen indfinder sig igen.
Jeg synes at det er nogle meget søde, rolige og nysgerrige høns, og jeg er overbevist om, at hvis man fra starten behandler dem pænt, så bliver de jo også mere tillidsfulde og venligt stemt.
Til foråret håber jeg på naturlig vis at kunne øge bestanden en smule
God fornøjelse