De må rigtigt gerne have en dejlig, lys hønsegård, men det skal absolut ikke være lyst i redekassen; så lægger de nok bare deres æg et andet sted.
Hvor meget plads der skal være er ikke så vigtigt, bare de kan være der.
Reden skal helst være et lille, dunkelt aflukke; i naturen lægger de æg under en busk eller lignende.
Nogle påstår, at en hane kan være plagsom for de stakkels høner, og at de har godt af at være i fred for ham. Høhø.
Hvis hanen er plagsom, er det hans problem, for det bør han på ingen måde være. I naturen har de altid haner, og før i tiden havde de sandsynligvis også.
Desuden hævder nogle, at han er stimulerende for hønernes aktivitet, idet han vækker dem om morgenen og viser dem, hvor maden er.
Desuden tyder min erfaring på, at hønsene gerne vil have en hane. Har de ikke haft nogen et stykke tid, bliver de ellevilde, når han kommer. Den ene af vores haneløse høner er gået så vidt som til at gale om morgenen: ingen andre gør det, så må jeg.
Morsomt...