Da jeg er udlært som tømrer i 1974 og har arbejdet med bygninger siden, vil jeg godt kloge lidt i bygning af hønsehuset.
Jeg synes at det er meget klogt at undersøge mulighederne for at bygge et hønsehus da der er utalige muligheder. Nogle mere heldige end andre.
Vognplader
Du nævner vognplader. Dette er en krydsfinerplade med en plast belægning. En særdeles stærk men også meget dyr beklædningsform. Desse vognplade fåes i forskellige tykkelser.
Plyfe plader
Der findes også noget der heder plyfe plader, der ligner vogn plader men uden plastbelægningen. Disse plader er lakeret og bruges i beton industrien til støbeforme da de ikke trækker vand.
Masonit og MDF plader
Masonit og MDF plader der minder om masonit men er tykkere er plader der suger vand og er hemed ikke særlig anvendelige i fugtige miljøer.
OSB plader
Der findes også en plade der heder OSB der er en plade lavet af grove spåner. Pladerne fåes fra 12 mm og opad. Disse plader er anvendelige til indvendig beklædning i fugtige miljøer. Som udvendig beklædning findes der olader der er mere anvendelige.
Glat Vandfast krydsfiner
Disse plader lave fra 6 mm og opad. Den bedste plade er 9 eller 12. Dette er en ganske udemærket plade til indvendig beklædning, da den modstår fugt rimelig godt, samtidig er den til at købe for penge og fåes i forskellige kvaliteter, hvor de der bruges til tagplader er de billigste, men der er også ofte knasthuller i det øverste lag finer. De fåes også en en lidt dyre kvalitet uden knasthuller i overflade fineren. Pladerne er anvendelige både udvendig og indvendig.
Hvis man kalker beklædningen indvendig opnår man som Finn nævner at rummet bliver lyst og samtidig vil lus og andet utøj blive minimeret da kalk er ætsende. Det vil også hold nogle sygdomme nede da det virker desinficerende.
Et lag hydrat kalk i hønsegården i ny og næ er rigtig godt. Især hvis man har problemmer med sygdomme. Fødevarestyrelsen bruger hydratkalt i forbindelse med udbrud af smitsomme sygdomme blandt fjerkræ. Jeg bruger det også selv i min store voliere og det har minemeret problemmer med sygdomme meget.
Udvendig beklædning.
Krydsfiner
Til udvendig beklædning er 12 mm Krydsfiner plader med riller udemærket.
Trykimprægneret træ
Trykimprægneret fyretræ bræder af god kvalitet er en ganske udemærket udvendig beklædning. Godt trykimprægneret træ er mærket med et lille mærke hvorpå der står AA AB eller lignede efter om der er beregnet til forbindelse med jord, fugt uden jord osv.
De hegnsbræder mm. der sælges i jem og fix mm. er udemærket bræder, til indvendig brug men er ofte af grantræ der ikke kan trykimprægneres og derfor kun er dyppet i imprægnering og derfor råder i løbet af et par år, når de kommer i forbindelse med jord eller meget fugt. Hvorimod godt trykimprægneret træ ofte holder mindst 20 år alt efter kvaliteten.
Stålplader.
En anden ganske udemærket udvendig beklædning er stålplader der fåes i forskellig udformning og er færdig malet, med en form for tynd galvanisering først og herefter en farve. Disse fås både i plastbelagte og malede plader der er de billigste. Hvis man bruger stålplader er det meget vigtigt at man bruger en asfalt imprægneret vindpap lige bag pladerne mod indersiden, da de ellers vil danne kondensvand og træværket vil rådne væk i løbet af kort tid.
En af de ting der er meget vigtigt når man laver hønsehus er at det er sikret mod mus.
En 75 - 100 mm. isolering er rigtig godt, men hvis man ikke er meget påpasselig med at få det lavet så mus og rotter ikke har adgang til hulrumet bliver det ofte ret hurtig til et eldorado for mus og rotter, da de kan yngle i hulrumene og æde hos hønsene.
Jeg har ofte selv brugt når jeg har lavet et hønsehus mm. at lave det i ellementer. Fordelen ved dette er at man har lettere ved at sikre mod mus og andet utøj. Samtidig kan man stå ved et bord eller lignede hvor elementerne liger vandret. Man starter med at lave en ramme af f.eks. 95 x 45 mm tømer. Her er de imprægnerde reglar der sælges i jem og fix udemærket.
Rammen laves så den passer med pladestørrelsen. Når man har lavet en liger man blot den næste ovenpå osv. Det bedste er hvis man har mulighed for at save tømmeret til i nøjagtig samme længde før man starter med at samle det. Lav et par kontrol målinger så man er sikker på at de har de rigtige længder, ellers risikere man at skulle ud og sælge brænde bag efter..
Gavlen laves på samme måde i et eller 2 stykker alt efter hvor stort huset er og man samler skelettet til den anden gavl ovenpå den første. Husk at sætte midlertidig krydsafstivning på så den ikke går ud af facon når den flyttes.
Husk og ved side skelettet af tage højede for det spæerne fylder i højden. Samt hele tiden sørge for at det er helt tæt så mus ikke har adgang til hulrummet.
Det bedste er at starte med bunden først så man har noget at måle udfra til sider og gavl.
Det der ofte går galt er at man har rimeligt travlt med at få huset lavet så man overser væsentlige ting som man fortryder mange år frem over.
Derfor sæt dig ned og tænk lidt over tingene før du går vider. det betaler sig.
Et hønsehus der er lavet godt holder i mange år og har en værdi den dag men ikke selv skal bruge det længere.
Hvorimod et dårligt genemført hus ofte går til efter nogle år og er værdiløst den dag men skal af med det.
Det jeg har beskrevet er mindre huse på 8-10 kvadratmeter.
Willy Littau har for nogle år siden lavet nogle ganske udemærket pjecer for DFfR omkring det at bygge hønsehuse om de stadig findes ved jeg ikke.
Nyeste
Rugemaskine ventilation v...
Fra Hans-Kurt 
Opbygning af bund til høn...
Fra Søren M 
