Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Moskusænder  (Læst 3971 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Andersen

  • Gæst
Moskusænder
« Dato: 22 Oktober , 2008, 14:14 »
Hej,

Jeg faldt over dette forum og tror det er det rette sted at henvende sig med spørgsmål vedr. moskusænder.....

Vi har fem styk skønne moskusænder; 2 andrikker og 3 ænder. Ænderne har så alle sammen for nogle uger siden fået hvert et kuld ællinger, så nu tæller familien 5 voksne og 25 børn  ;D Mit spørgsmål går på hvorvidt vi skal kappe hovedet på den ene andrik, da han ikke får lov at være i fred af den anden andrik. Der har altid været en hakkeorden, men den er blevet mere udtalt efter ællingerne er kommet til. Ikke fordi de to andrikker slås, men den ene får ikke engang lov til at komme indenfor om natten mere og om dagen bliver han jaget op på et lille udhus af den anden andrik. Vi kan ikke rigtig finde ud af om det er synd eller bare naturens orden og om vi blot skal ignorer det. Hvad siger I til det???

 :) Andersen

Offline Søs, Tisted

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 727
  • Søs, Tisted
    • Tisted
Sv: Moskusænder
« Svar #1 Dato: 22 Oktober , 2008, 16:07 »
Jeg ville nok prøve at sælge ham til et andet hjem, hvor han kunne være alene andrik med en eller flere ænder.

Jeg havde engang 2 andrikker til at gå sammen, men den største/ældste andrik blev mere mere og mere ondskabsfuld overfor den mindste, så jeg solgte ham, da jeg havde en mistanke om, at han var blevet for gammel til andesteg.
Søs, Tisted, 9510 Arden

Stor hvid/sort brahma, stor gul silke, stor lys sussex,  1,1 moskus ænder, 1,2 cocker spaniel, 1,2 maine coon, skotsk højlandskvæg, diverse alle mulige andre dyr

Andersen

  • Gæst
Sv: Moskusænder
« Svar #2 Dato: 23 Oktober , 2008, 07:29 »
Hej igen,

Tak for svaret...Vi regner med at spise ham, da han er lige omkring 8 mdr. Så er juleanden i hus, skønt  ;) Vores anden andrik er en noget mandig type, så vi regner stærkt med at han kan klare de 3 ænder og hvor mange vi nu vælge at beholde af ællingerne. Er der iøvrigt nogen der har oplevet at en anden begynder at lægge æg umiddelbart efter hendes ællinger er klækket? Det er nemlig kun den ene af vores ænder der gør det. Her har vi så valgt at tage æggene fra hende. fremover tror vi nu også at vi kun lader en and får ællinger af gangen, er det helt godnat eller hvad? Idéen kommer af at vi har observeret at ænderne internt er ret grove ved hinandens ællinger....

Ha´en fornøjelig dag,
 :) Andersen

Offline HanneJ

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 183
    • MinVenKatten
Sv: Moskusænder
« Svar #3 Dato: 23 Oktober , 2008, 09:16 »
Hej og velkommen. Ja, det er nemmest med 1 andrik, de vil sikkert blive ved med at slås, har prøvet det, hvor jeg troede: "ah, det går jo nok, det gjorde det ikke".

Sådan lidt generelt sagt så er 1 andrik til en flok på 2-5 andedamer fint.

Offline Mette Nygaard

  • Hønsegufs-expert :)
  • Global Moderator
  • Indlæg: 1 235
  • Jeg samler ikke snegle, det har jeg ænder til :)
Sv: Moskusænder
« Svar #4 Dato: 26 Oktober , 2008, 17:51 »
Hej og velkommen fra mig også :)

fremover tror vi nu også at vi kun lader en and får ællinger af gangen, er det helt godnat eller hvad? Idéen kommer af at vi har observeret at ænderne internt er ret grove ved hinandens ællinger....
God idé! Men mest fordi man kan risikere at stå med 54 ællinger, fordi den ene andemor var så dygtig at ruge 25 stk ud  ::)

Generelt oplever jeg, at hvis flere andemødre får ællinger samtidigt, så er det mere mod hinanden at andemødrene er grove end mod ællingerne. Mødrene skændes om, hvis ællinger det er, men oftest går det i sig selv, og så går der børnehave og fælles pasning i dem :)

Hvis en andemor derimod går med større ællinger, og et nyt hold ællinger kommer til, så har jeg - lidt afhængig af andemoren - oplevet, at de små nye ællinger bliver slået ihjel, hvis de får forvildet sig ind til andemor med de større ællinger. Jeg har ikke set, hvordan det sker, og er i tvivl om det er andemor der 'nakker' dem eller om det er de større ællinger, der "leger" med de små. Jeg tror nu mest på det sidste, da jeg har set store ællinger nappe efter de små og tilmed tage dem i benet og slynge dem rundt over hovedet - yihaa  :o

Så hvis der er stor aldersforskel mellem kuldene, lader jeg dem gå hver for sig.
Bå-båååårk!!! (hønsegufs-kald)

1.11 lyse sussex(-lignende)
0.1 Lille My (3farvet dværg-sussex) samt 4 døtre heraf
0.1 Prinsesse (orpington) i hønsehimlen :'( - og en ny i bestilling ;)
2.11 Moskusænder - anført af Rasmus Rapand
0.3 tossede får
1.1 tåbelige gårdkatte: TossePer og Prinsesse Misse
1 tårnfalkekasse :)