Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: slædehunden efter 02 Marts , 2009, 21:04

Titel: Hønsehus af gamle vinduer ?
Indlæg af: slædehunden efter 02 Marts , 2009, 21:04
Skal til at bygge hønsehus og -gård. Har fået god hjælp på emnet "høns", men flere spørgsmål springer jo op hele tiden!
Nu har jeg så anskaffet stolper - både til voliere og til hønsehuset. Fik dem billigt hos et nedrivningsfirma og sørgede for, at de ikke var trykimprægnerede. Jeg ledte også efter plader til at beklæde huset med, men det havde de desværre ikke, så jeg er nok nødt til at bide i det sure æble og købe dem i XL-byg eller hvor de nu er billigst. Men "rådene" fra bøgerne er lidt forvirrende, synes jeg. Nogen steder skrives der, at man skal bruge hård, vandfast masonit af den type, der ses på nogle trailere, fordi disse plader har en overflade, der er meget glat og dermed kan der ikke så let gemme sig snyltere. Det forstår jeg godt, men når jeg så ser billeder på nettet af forskellige hjemmebyggede eller købehuse, så har man brugt almindelig krydsfinér - og endda bliver det angivet i forskellige tykkelser. Jeg har også set klinkbyggede huse, hvor der må være en masse sprækker og hjørner? Jeg har forestillet mig, at jeg ville købe f.eks. østen-finér i 9 eller 12 mm og så sprøjtemale det grundigt både inde og ude - er det helt ude i skoven? Og hvilken type maling kan I dygtige hjemmeavlere anbefale - og hvilke kan I helt afvise?
I øvrigt: hvorfor ikke bygge hønsehuset af gamle vinduer - med glas og det hele - altså glas på alle sider bortset fra taget, som nok skal kunne klare et vist snetryk selvom det snart er længe siden, vi har haft sne i større mængder her i området.
Noget helt andet: er det nødvendigt at lukke til hønsene for natten, når de befinder sig i en ræve-/rotte-/mår-/katte-/hundesikker voliere?
Mon ikke, der er nogen, der vil dele ud af deres erfaringer til sådan en grønskolling som mig? ;)
Slædehunden   
Titel: Sv: Hønsehus af gamle vinduer ?
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 02 Marts , 2009, 21:15
Utøj vil sætte sig i alle sprækker og revner. Så undgå det, enten ved at bygge af glatte plader eller mal med noget der fylder sprækker ud og gør det vaskbart.

Du kunne da lave den ene side med glas. Så er der lys i hønsehuset. Hele vejen rundt ville jeg ikke. Jeg vil tro det vil stresse hønsene. Men kun en tanke! Og husk at lave mulighed for god udluftning. En varm sommerdag bliver der varmt i et hønsehus med meget glas.

Da vi havde en total sikker hønsegård lukkede vi ikke om natten. Kun de nætter det stormede som en gal.
Titel: Sv: Hønsehus af gamle vinduer ?
Indlæg af: Stinne efter 02 Marts , 2009, 21:18
Hvordan og hvorledes du bygger dit hus får du garanteret mange svar på. Hønsehuse bliver bygget på alle mulige og umulige måder, både praktiske og smarte måder og sikkert også det modsatte. Hvad angår selve hønseholdet, vil du også finde mange måder at fixe tingene på og mange af dem vil sikkert være modsatrettede eller i hvert fald forvirrende set i forhold til hinanden :o Brug fornuften og bliv ved med at spørge på Forum :P Det er devisen jeg går efter. :D

Man kan da garanteret godt bygge af gamle vinduer. Det vil dog være rart for hønsene at have et sted med rigtige vægge og måske lidt mørke, så de føler sig mere sikre det sted (når de sover/hviler og lægger æg).

Hvis gården er så sikret som du skriver kan de vel godt have adgang til gården om natten.
Titel: Sv: Hønsehus af gamle vinduer ?
Indlæg af: Finn Jensen efter 02 Marts , 2009, 21:46
Hvis du kalker på den indvendige side i hønsehuset en gang om året, så slår du meget kryb ihjel. Hvidt indvendig betyder også mere lys derinde.
Titel: Sv: Hønsehus af gamle vinduer ?
Indlæg af: Bjarne Andersen efter 03 Marts , 2009, 12:04
Da jeg er udlært som tømrer i 1974 og har arbejdet med bygninger siden, vil jeg godt kloge lidt i bygning af hønsehuset.

Jeg synes at det er meget klogt at undersøge mulighederne for at bygge et hønsehus da der er utalige muligheder. Nogle mere heldige end andre.

Vognplader
Du nævner vognplader. Dette er en krydsfinerplade med en plast belægning. En særdeles stærk men også meget dyr beklædningsform. Desse vognplade fåes i forskellige tykkelser.

Plyfe plader
Der findes også noget der heder plyfe plader, der ligner vogn plader men uden plastbelægningen. Disse plader er lakeret og bruges i beton industrien til støbeforme da de ikke trækker vand.

Masonit og MDF plader
Masonit og MDF plader der minder om masonit men er tykkere er plader der suger vand og er hemed ikke særlig anvendelige i fugtige miljøer.

OSB plader
Der findes også en plade der heder OSB der er en plade lavet af grove spåner. Pladerne fåes fra 12 mm og opad. Disse plader er anvendelige til indvendig beklædning i fugtige miljøer. Som udvendig beklædning findes der olader der er mere anvendelige.

Glat Vandfast krydsfiner
Disse plader lave fra 6 mm og opad. Den bedste plade er 9 eller 12. Dette er en ganske udemærket plade til indvendig beklædning, da den modstår fugt rimelig godt, samtidig er den til at købe for penge og fåes i forskellige kvaliteter, hvor de der bruges til tagplader er de billigste, men der er også ofte knasthuller i det øverste lag finer. De fåes også en en lidt dyre kvalitet uden knasthuller i overflade fineren. Pladerne er anvendelige både udvendig og indvendig.

Hvis man kalker beklædningen indvendig opnår man som Finn nævner at rummet bliver lyst og samtidig vil lus og andet utøj blive minimeret da kalk er ætsende. Det vil også hold nogle sygdomme nede da det virker desinficerende.
Et lag hydrat kalk i hønsegården i ny og næ er rigtig godt. Især hvis man har problemmer med sygdomme. Fødevarestyrelsen bruger hydratkalt i forbindelse med udbrud af smitsomme sygdomme blandt fjerkræ. Jeg bruger det også selv i min store voliere og det har minemeret problemmer med sygdomme meget.

Udvendig beklædning.
Krydsfiner
Til udvendig beklædning er 12 mm Krydsfiner plader med riller udemærket.

Trykimprægneret træ
Trykimprægneret fyretræ bræder af god kvalitet er en ganske udemærket udvendig beklædning. Godt trykimprægneret træ er mærket med et lille mærke hvorpå der står AA AB eller lignede efter om der er beregnet til forbindelse med jord, fugt uden jord osv.

De hegnsbræder mm. der sælges i jem og fix mm. er udemærket bræder, til indvendig brug men er ofte af grantræ der ikke kan trykimprægneres og derfor kun er dyppet i imprægnering og derfor råder i løbet af et par år, når de kommer i forbindelse med jord eller meget fugt. Hvorimod godt trykimprægneret træ ofte holder mindst 20 år alt efter kvaliteten.

Stålplader.
En anden ganske udemærket udvendig beklædning er stålplader der fåes i forskellig udformning og er færdig malet, med en form for tynd galvanisering først og herefter en farve. Disse fås både i plastbelagte og malede plader der er de billigste. Hvis man bruger stålplader er det meget vigtigt at man bruger en asfalt imprægneret vindpap lige bag pladerne mod indersiden, da de ellers vil danne kondensvand og træværket vil rådne væk i løbet af kort tid.

En af de ting der er meget vigtigt når man laver hønsehus er at det er sikret mod mus.
En 75 - 100 mm. isolering er rigtig godt, men hvis man ikke er meget påpasselig med at få det lavet så mus og rotter ikke har adgang til hulrumet bliver det ofte ret hurtig til et eldorado for mus og rotter, da de kan yngle i hulrumene og æde hos hønsene.

Jeg har ofte selv brugt når jeg har lavet et hønsehus mm. at lave det i ellementer. Fordelen ved dette er at man har lettere ved at sikre mod mus og andet utøj. Samtidig kan man stå ved et bord eller lignede hvor elementerne liger vandret. Man starter med at lave en ramme af f.eks. 95 x 45 mm tømer. Her er de imprægnerde reglar der sælges i jem og fix udemærket.
Rammen laves så den passer med pladestørrelsen. Når man har lavet en liger man blot den næste ovenpå osv. Det bedste er hvis man har mulighed for at save tømmeret til i nøjagtig samme længde før man starter med at samle det. Lav et par kontrol målinger så man er sikker på at de har de rigtige længder, ellers risikere man at skulle ud og sælge brænde bag efter..
Gavlen laves på samme måde i et eller 2 stykker alt efter hvor stort huset er og man samler skelettet til den anden gavl ovenpå den første. Husk at sætte midlertidig krydsafstivning på så den ikke går ud af facon når den flyttes.
Husk og ved side skelettet af tage højede for det spæerne fylder i højden. Samt hele tiden sørge for at det er helt tæt så mus ikke har adgang til hulrummet.
Det bedste er at starte med bunden først så man har noget at måle udfra til sider og gavl.

Det der ofte går galt er at man har rimeligt travlt med at få huset lavet så man overser væsentlige ting som man fortryder mange år frem over.
Derfor sæt dig ned og tænk lidt over tingene før du går vider. det betaler sig.
Et hønsehus der er lavet godt holder i mange år og har en værdi den dag men ikke selv skal bruge det længere.
Hvorimod et dårligt genemført hus ofte går til efter nogle år og er værdiløst den dag men skal af med det.

Det jeg har beskrevet er mindre huse på 8-10 kvadratmeter.

Willy Littau har for nogle år siden lavet nogle ganske udemærket pjecer for DFfR omkring det at bygge hønsehuse om de stadig findes ved jeg ikke.

   
Titel: Sv: Hønsehus af gamle vinduer ?
Indlæg af: Lene Kongstad efter 03 Marts , 2009, 12:49
Tusind tak Bjarne... :-*
Hvor er det dejligt at du udøser af din kæmpe viden og erfaringer.
Jeg står for at skulle bygge nyt.
Du gav mig mange gode råd og ideér i dit indlæg.
Det bør næsten puttes ind som fast artikkel..? Admin ?
MVH Lene
Titel: Sv: Hønsehus af gamle vinduer ?
Indlæg af: slædehunden efter 03 Marts , 2009, 17:42
Ja, jeg vil også godt sige tusind tak - dels til Bjarne for det lange og uddybende svar om træ og tømrererfaringer (jeg giver Lene ret: bør puttes ind som fast artikel) - og dels til jer andre, som øser ud af erfaring. Bliv endelig ved. <E <+ <M
Titel: Sv: Hønsehus af gamle vinduer ?
Indlæg af: liski efter 03 Marts , 2009, 17:49
Fantastisk svar, Bjarne  8)  Det kan bruges til meget mere end hønsehuse  :)
Titel: Sv: Hønsehus af gamle vinduer ?
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 03 Marts , 2009, 20:04
Husk i kan bogmærke jeres yndlingsindlæg!
Titel: Sv: Hønsehus af gamle vinduer ?
Indlæg af: Lene Kongstad efter 03 Marts , 2009, 21:30
Smart tak susanne...
Det er s.. et smart forum I har lavet. :-*
MVH Lene
Titel: Sv: Hønsehus af gamle vinduer ?
Indlæg af: liski efter 03 Marts , 2009, 21:47
Jeg vil straks lave et bogmærke.  Tak  :)
Titel: Sv: Hønsehus af gamle vinduer ?
Indlæg af: mathias christensen efter 03 Marts , 2009, 21:51
hvordan gør man det. altså bogmærker
Titel: Sv: Hønsehus af gamle vinduer ?
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 03 Marts , 2009, 21:55
Du finder knappen til det lige over tråden.

(http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/10004/112/normal_bogm.jpg)
Titel: Sv: Hønsehus af gamle vinduer ?
Indlæg af: Niels Kongsbak efter 03 Marts , 2009, 22:08
Husk der er regler i bygningsreglement for størrelsen af skure man må opsætte uden anmeldse. Jeg mener at man frit kan opsætte et skur (hønsehus) på ikke fast fundament når det er under 10 kvm. er det større skal det anmeldes til komunen.
Titel: Sv: Hønsehus af gamle vinduer ?
Indlæg af: Bjarne Andersen efter 04 Marts , 2009, 00:41
Det er rigtgt at småhuse op til 10 kvadratmeter ikke skal meldes til kommunen. Man kan bygge op til 50 kvadratmeter småhuse hvis det anmeldes til kommunen. De første 35 kvadratmeter tæller ikke med i bebyggelses procenten på grunden.
Jeg har overvejet lidt om jeg på et tidspunkt skulle lave nogle tegninger og beskrivelser af små hønsehuse til Fjerkræforum. Nogle kunne måske få gavn af dette, men hvornår det lige bliver ved jeg ikke da der for øjeblikket er ret mange projekter i gang, b.la. skal jeg have taget og redigeret nogle billeder af vagtler til dommerudvalget i LDF da de er i gang med at opdatere standarten omkring vagtler.
Det var også planen at jeg til Nordisk samarbejdsmøde i Helsingøre og møde med den Danske dyrlægeforening omkring samarbejde med LDF, samt der kommer 2 dags kongressen i april måned i LDF. Samtidig har jeg taket ja til at deltage i et borgerpanel i den lokale kommune. Samtidig er vi ved at renovere vores køkken. Huset trænger også til nye vinduer og døre, nyt udhæng og en tilbygning og alle de andre ting der kommer dagligt og når foråret kommer går der utrolig meget tid med de mange vagtelkyllinger der kræver særlig meget opmærksomhed. Men jeg håber at jeg kan få tid på et tidspunkt til at lave tegninger af hønsehus. Jeg forsøger at tage et par billeder af min kones hønsehus en af dagene.
Titel: Sv: Hønsehus af gamle vinduer ?
Indlæg af: Marianne M. efter 04 Marts , 2009, 09:30
Hej Bjarne, du nævner hydrat kalk. Hvad er det og hvor får man det? Er det at sammenligne med alm. havekalk/perlekalk? Jeg havde også tænkt at kalke min hønsegård, også for den efterhånden sure jords skyld.
Mvh Marianne
Titel: Sv: Hønsehus af gamle vinduer ?
Indlæg af: Lisbeth Kristine efter 04 Marts , 2009, 09:49
Jeg vil også gerne vide hvor man får hydrat kalk, men også om hønsene må gå på det lige efter man har kalket, og skal det rives ned i jorden eller bare drysses på når jorden er lidt våd så det ikke flyver væk?
Titel: Sv: Hønsehus af gamle vinduer ?
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 04 Marts , 2009, 10:11
Google er jeres ven  ;D
http://www.google.dk/search?hl=da&q=hydratkalk&meta=&aq=1&oq=hydrat
Titel: Sv: Hønsehus af gamle vinduer ?
Indlæg af: Lene Kongstad efter 04 Marts , 2009, 10:15
og Bjarne  ;D
Titel: Sv: Hønsehus af gamle vinduer ?
Indlæg af: Bjarne Andersen efter 04 Marts , 2009, 11:49
Mange foderstoffer har hydrat kalk. Eller hør den lokale boldklub hvor de får det da mange boldklubber bruger det til at kridte baner op med. Hydratkalk er et forholdvis billig produkt, men særdeles efektiv.
Hvis man strør eller vander det ud, vil det være en fodel at lade det lige i et par dage, for at brænde de bakterier af der liger i det øverste lag. Herefter kan det blandes i jorden ved at kultivere eller fræse det ned og efterfølgende lukke dyrene ud. Hvis man samtidig med at man fræser overfladen strør lidt korn ud, der kan spire og gro op hvis det når det, har hønsene en god beskæftigelse et stykke tid.
En sådan behandling en gang om året i den kolde og fugtige tid, vil altid være kraftig medvirkende til mindre sygdomsproblemmer.
I selve hønsehuset kan man også bruge hydratkalk helst i våd form.
Jeg har prøvet at bruge det i tør form i mit fuglehus før jeg lagde nyt sand i bunden. Det virkeder også udemærket indtil jeg skulle have gjordt rent. Støvet fra kalken og sandet gjorde at jeg ikke kunne være inde i huset under rengøringen, da jeg simpthen midstede luften. 
Titel: Sv: Hønsehus af gamle vinduer ?
Indlæg af: Marianne M. efter 04 Marts , 2009, 11:55
Hej Bjarne,

Jeg takker for det uddybende svar! Min søn skal tilfældigvis til fodbold i dag, så kan jeg jo spørge... :)

Ha'  en fin dag.
Titel: Sv: Hønsehus af gamle vinduer ?
Indlæg af: lisbethpilkjær efter 04 Marts , 2009, 15:56
Lisbeth:

Møllen i Gudme eller Gudbjerg har hydrat kalk  ;)
Titel: Sv: Hønsehus af gamle vinduer ?
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 04 Marts , 2009, 16:02
Det har vores lokale fodderstof også... Som jeg forresten idag har fundet ud af har skiftet navn frs Syvest jysk andel til Danish Agro :)
Titel: Sv: Hønsehus af gamle vinduer ?
Indlæg af: Lisbeth Kristine efter 04 Marts , 2009, 16:30
Lisbeth:

Møllen i Gudme eller Gudbjerg har hydrat kalk  ;)

Super, tak  :)
Titel: Sv: Hønsehus af gamle vinduer ?
Indlæg af: Marianne M. efter 04 Marts , 2009, 17:56
Hej og også tak herfra - vi er jo nogle stykker heromkring, kan jeg se... Jeg kører på Højlund Mølle!
 <P
Titel: Sv: Hønsehus af gamle vinduer ?
Indlæg af: Frk.olsen efter 05 Marts , 2009, 19:17
Hvis man strør eller vander det ud, vil det være en fordel at lade det lige i et par dage, for at brænde de bakterier af der ligger i det øverste lag. Herefter kan det blandes i jorden ved at kultivere eller fræse det ned og efterfølgende lukke dyrene ud. Hvis man samtidig med at man fræser overfladen strør lidt korn ud, der kan spire og gro op hvis det når det, har hønsene en god beskæftigelse et stykke tid.
En sådan behandling en gang om året i den kolde og fugtige tid, vil altid være kraftig medvirkende til mindre sygdomsproblemmer.

Guuuud, jeg vidste ikke, at man også kunne bruge det i jorden - det er da smart, så kan man lige desinficere jorden i gården en gang i mellem... Det er dæleme smart - Tusinde tak for tippet, jeg vil straks... eller i morgen... eller... snart i gang  :D