Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Børge Bech Jensen efter 17 April , 2008, 00:17

Titel: Antal æg under Skruk
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 17 April , 2008, 00:17
Hej med jer, mangler lige lidt hjælp?

Hvor mange æg vil det være passende at lægge under Skrukhønen?

Min høne er en blandingshøne, af en ret god størrelse, hun er halvt silkehøne, er ikke sikker på den anden halvdel, her kan Danny måske hjælpe, men hun er betydeligt større end en silkehøne.
Æggene er alle fra Silkehønsene i stor.

Jeg tænker her mest på, hvad hun kan udruge, ikke om hvad hun kan føre frem, det er jo heller ikke noget problem nu, hvor varmen kommer.

Hun kan ses her: Asta (http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/10009/silkerne.jpg)
Det er hende der står bagest til højre.
Titel: Sv: Antal æg under Skruk
Indlæg af: Hanne Lottrup efter 17 April , 2008, 08:54
Hun ser ud til snildt at kunne tage 12 æg. Held  og lykke med projektet <I
Titel: Sv: Antal æg under Skruk
Indlæg af: Lone efter 17 April , 2008, 08:57
En god tommelfingerregel er 10 af hønens egne æg, er hun større end de høns, æggene kommer fra, lidt flere. Er det koldt, lidt færre, da et æg nemt kommer ud at rotere i kulden, og på den måde kan hele kuldet gå tabt.
Titel: Sv: Antal æg under Skruk
Indlæg af: Danny Westh efter 18 April , 2008, 22:12
Ja, jeg plejer også at give dem ca. 10 æg der hvis de har samme størrelse som dem hønen selv lægger. Jeg har før i tiden prøvet med 12-13 og det er aldrig gået godt.
Men nogen har held med at hønen kan ligge på flere end 10. Blandt andet Susanne herinde.
Hellere 2 for lidt end 1 for meget. Som Lone også skriver så kan hvert enkelt æg få kulde hvis hønen har for mange og derved går alle æg til.
Jeg har faktisk snakket med flere "nybegyndere" gennem de sidste par år som ikke forstår hvad der går galt. De plejer at sige noget med "jamen hønen fik 22 æg fordi så regnede vi da med at der ihvertfald ville komme et par stykker ud af det".

Danny 
Titel: Sv: Antal æg under Skruk
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 18 April , 2008, 22:16
Jeg vil også sige at 8-10 egne æg er optimalt.

Men jeg stopper gladeligt selv flere æg under  ;D Hende der fik 15 æg, fik dem fordi jeg lige havde en bakke. Men har tidligere lagt 12 stykker under. Synes det passer fint til en punkteret sussex.
Titel: Sv: Antal æg under Skruk
Indlæg af: Hanne Lottrup efter 18 April , 2008, 22:22
Eftersom hønen er større end silkerne, ville jeg ikke være bekymret for 12.

Mine silker fik konsekvent 12 under sig og det gik fint. Mokka på billedet her fik 12 æg og 12 kyller ud af det ;) .

http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/10003/511403415_d1694dc1f6.jpg
Titel: Sv: Antal æg under Skruk
Indlæg af: Liv efter 18 April , 2008, 22:54
Jeg håber at en af mine kommende høns bliver skruk i år. Hvis det sker kunne jeg godt tænke mig, at den skulle ruge på æg af en stor race. Hvor mange rugeæg fra store høns kan der lægges under en dværghøne? Og hvor mange æg kan den ruge på, hvis halvdelen af æggene er fra dværghøns og halvdelen fra store høns?
Titel: Sv: Antal æg under Skruk
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 18 April , 2008, 23:53
Jeg ville nok vælge enten store eller små æg. Ellers bliver det en noget ujævn fornøjelse for hønemor  ;D

Mon ikke en wyandotdværg kan ligge på 6 store æg  ??? Men kun et gæt fra min side.
Titel: Sv: Antal æg under Skruk
Indlæg af: Mimi Trædmark efter 19 April , 2008, 00:13
Jeg ville også kun ligge 10 æg for at være sikker. Istedet ville jeg være omhyggelig med at udvælge gode æg til hende.

Susanne: jo en wyandottedværg kan sagtens have 6 store æg under sig.

Jeg tror det med mængden af æg under en høne kan variere lidt, både fordi hønens størrelse er forskellig men også hvordan de ruger. Nogle ligger let og andre ligesom klistrer sig omkring æggene. jeg har haft begge slags skrukker. Tommy har også engang fortalt om en høne han havde som lettede røven for meget(tror det var det ordvalg). Jeg har haft nogle mille fleur engang som var to om at dele æg og rede- og det var ligesom vingerne kunne nå hen til naboens æg. Jeg har aldrig set så flade skrukker. Hovedet forsvandt helt ned i maven og det havde ikke undret hvis jeg havde set benene stikke bagud fordi de nærmest lå på maven som når vi andre gør det.
Titel: Sv: Antal æg under Skruk
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 19 April , 2008, 01:19
Tak for svarene.

Jeg prøvede at lave et forsøg, og puttede 14 æg under, og checkede så efter lidt tid, og der var der to æg, der næsten lå frit, så jeg fjernede 3 æg, så det totale antal nu er 11.

Så må vi se, hvordan det går.

Iøvrigt har jeg også en silkehøne, der er blevet skruk, så der er nok der ligger på æg lige nu, skal lige have lavet lidt plads til dem. Heldigvis er der da tre uger, til de klækker, det giver jo lidt tid til at ordne det.
Titel: Sv: Antal æg under Skruk
Indlæg af: Ole Nørgaard efter 19 April , 2008, 10:53
Hej, har lige et spørgsmål. Mimi skriver, at hun vil udvælge gode æg. Mit spørgsmål er så. Hvad er et godt æg?
Titel: Sv: Antal æg under Skruk
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 19 April , 2008, 11:07
Efter min bedste overbevisning, er det et æg, der har den rigtige vægt, facon og farve for racen.
Titel: Sv: Antal æg under Skruk
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 19 April , 2008, 12:33
Efter min bedste overbevisning, er det et æg, der har den rigtige vægt, facon og farve for racen.

Nemlig Børge + overflade.
Titel: Sv: Antal æg under Skruk
Indlæg af: Mimi Trædmark efter 19 April , 2008, 19:53
Nørgaard-ja præcis som Børge og Susanne siger det. Og så overfladen eller strukturen i skaloverfladen. Et godt rugeæg er værd udvælge sig hvis man vil have et godt resultat. Et undervægtigt æg kan give en svagelig kylling indenfor min race ihvertifald. Et for tykskallet æg kan kyllingen ikke bryde igennem og omvent for tyndskallet bliver slet ikke udviklet osv..
Farven har ikke noget at gøre med om det bliver en sund kylling men fordi skalfarven også er arveligt er det hensigtsmæssigt at udvælge den for racen ønskede farve når man ruger-hvis man "blot" har høns til havebrug har det jo ingen betydning.
Om vinteren kan jeg have æg som har en ujævn struktur, ikke samme tykkelse på hele ægget og/eller små kalkknopper udenpå mest i den ene ende. Disse er heller ikke egnede til rugning.
Man bestemmer jo selv hvor meget man vil gå op i at udvælge æg for nogle ukurrante æg kan såmænd også godt klække trods alle odds hvis det er en god rugning-og skrukker er jo gode til det der  :D
Titel: Sv: Antal æg under Skruk
Indlæg af: Mimi Trædmark efter 19 April , 2008, 19:56
Iøvrigt så var det da smart Børge-det med at lure på skrukken om der er æg udenfor hende når de lige er lagt. Det skal da huskes som et fif til dem herinde som spørger.
Titel: Sv: Antal æg under Skruk
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 06 Juli , 2008, 23:31
Min blandingshøne, Asta, eller rettere Rie's, hun er blevet skruk igen for anden gang nu, kikkede lige på datoen i denne tråd, og kan se, at hun var skruk sidste gang midt i april, så hun er da vist en rigtig god skrukker.
Hun ligger nu på 8 æg, det var hvad jeg lige kunne skrabe sammen i farten, havde lige givet alle æggene bort.
Så det endte med at hun har fået 4 blomsteræg, 2 fra hende selv, og 2 silkeæg, håber der kommer en enkelt hvid høne der, det mangler jeg, har kun 2.
Blandings og de skånske, tjaa, det kan ende med at blive slagtekyllinger, men det er jo heller ikke at kimse ad, for i forhold til de kyllinger man køber, så kan det overhovedet ikke sammenlignes.
Jeg har i forvejen 10 skånske blomsterkyllinger gående, hvoraf der bliver udvalgt et par stykker til videre æglægning, resten, ja det må tiden vise, der bliver ihvertfald en meget flot hane.

Skylder lige at sige, at Asta er en blanding mellem blomsterhøns og silke, fodbefjedret og med top

Ses her ude til højre:

(http://fjerkrae.dk/cpg1416/albums/userpics/10009/silkerne.jpg)
Titel: Sv: Antal æg under Skruk
Indlæg af: jesper efter 07 Juli , 2008, 00:22
hej
jeg har pt en sølvhalset lutte liggende på 14 æg og det klare hun fint
mhv jesper
Titel: Sv: Antal æg under Skruk
Indlæg af: Danny Westh efter 08 Juli , 2008, 21:29

Skylder lige at sige, at Asta er en blanding mellem blomsterhøns og silke, fodbefjedret og med top



Og hvis det så skal være helt korrekt så er hun faktisk 25% orpington, 25% skånsk blomsterhøne og 50% silke.
Hendes søskende ruger lige så ivrigt. De går og hygger sig ved en af mine bekendte.

Det skal lige siges at børge har sin krydsning her fra mig. Jeg havde nogen silker gående sammen med en silkehane og en ung hane som skulle slagtes (halv orpington, halv skånsk). Jeg havde da regnet med at jeg skulle have silke kyllinger men de var alle krydsninger fra den unge blandings hane  :(

Danny
Titel: Sv: Antal æg under Skruk
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 08 Juli , 2008, 23:36
@Danny

Så kan jeg bedre forstå både hendes størrelse, og hendes farve.
Hun er en rigtig dejlig høne, nok den bedste vi har, og Rie har fredet den i klasse A, så den bliver der ikke kogt suppe på, *gg

Jeg er lidt spændt på at se, hvad der nu kommer ud af et par æg af hendes egne, men skånsk hane på. Hun har også lige 2 silke og 5 skånske æg at ruge på.