Ænder vil - ligesom gæs - også meget gerne kunne bade om vinteren. Især om vinteren er det også vigtigt for dem at kunne holde fjerdragten i orden, så de kan holde varmen.
I let frost kan du hakke isen af overfladen en gang eller to om dagen, så de kan få sig et bad. Fjern isklumperne med en rive, så går der lidt længere tid, før overfladen iser til igen.
I hårdere frost kan du hælde et par spande varmt vand i, så vandet i bassinet bliver lunkent. Det giver igen lidt længere badetid, med mindre dit bassin er meget stort (så batter et par spandfulde ikke rigtig).
En mere langtidsholdbar og noget dyrere løsning kan du lave med to plastbaljer; den ene lidt større end den anden. Til badebrug skal baljerne selvfølgelig være lave nok til, at ænderne kan komme ind og ud. Fremgangsmåden kan ses her:
http://www.sangild.net/?page_id=482