Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Opskrifter => Emne startet af: Marianne Vedel efter 02 April , 2009, 18:32

Titel: Solæg
Indlæg af: Marianne Vedel efter 02 April , 2009, 18:32
Solæg

Solæg er en sønderjysk ret som kan nydes til en frokost eller evt. til en øl og snaps ”i utide”.

Ingredienser: Æg, løgskaller, sennep, eddike, olivenolie, salt og peber evt. et dryp tabasco.

Æggene koges i ca. 20 minutter. Vandet tilsættes lidt løgskaller under kogningen for at give æggene farve.

Efter kogningen lægges æggene i koldt vand. Ægget stødes ganske let, så der kommer revner i skallen, hvorefter æggene lægges i et gammelt henkogningsglas eller lignende og overhældes med saltlage.
Æggene opbevares i lagen i køleskabet, hvor æggene kan holde sig i 2-3 uger. Jeg plejer at lave lagen så stærk at æggene flyder, og så kan de ogås stå på køkkenbordet.

Æggene serveres med skal. Ved bordet pilles et æg og skæres over på langs. Den hårdtkogte æggeblomme løftes forsigtigt ud af hviden. Hullet fyldes med sennep, nogle dråber eddike, et par dråber olie, salt og peber og evt. lidt tabasco. Blommen lægges nu tilbage med rundingen opad. Det halve æg indtages nu i en mundfuld og der skylles efter med øl og/eller snaps.
Dværghønseæg er fortrinlige, da de ikke giver så store mundfulde, og nej, solæg skal ikke spises med kniv og gaffel, de er fingermad.
Jeg har set solæg på disken på mange værtshuse i det sønderjyske. <Y <Y <Y <Y <Y <Y <Y <Y
Titel: Sv: Solæg
Indlæg af: regitze efter 13 April , 2009, 20:21
årh! det lyder lækkert - det skal prøves.
tak : )
Titel: Sv: Solæg
Indlæg af: Christina efter 13 April , 2009, 22:44
Ej, hvor sjovt, det må jeg også prøve en dag! Elsker mad med eddike *r

Hey, et tip er, at hvis man bruger skallerne fra rødløg, så tar' skallen endnu mere farve :)