Dagens rigtig glade nyhed er at den lille kylling med såret ser ud ttil at trives
jeg skal faktisk helst se de to sammen, for at være helt sikker på, hvilken af dem, der har såret.
Jeg har kun været ovre at tjekke/fodre tre gange i dag, og lige for lidt siden, da jeg var derovre, var det, som om jeg var blevet taget lidt til nåde igen. Det er lige med at finde balancen, at lade dem få så meget ro at de slapper af igen, men omvendt, skal de også opleve at jeg er hende, der kommer med de gode sager.
Mit nye vandingssystem kræver også lidt mere opsyn, for der er kun en smal trekant, der står vand i, men hvis de voksne får skrabet bare lidt rundt i bundlaget, kan der nemt ryge noget i vandet, og så suger det bare, så der ingen vand er. Jeg glæder mig til kyllingerne bliver så store, at jeg tør sætte det sædvanlige lille vandtårn derover.
Jeg skrev jo ikke tidligere for at fiske efter efter venlige bemærkninger, men kender I ikke det, når man er vældig optaget af noget og så gerne vil fortælle hele verden om det? Også selvom andre kan have svært ved at skjule deres manglende interesse
Heldigvis har dem, der læser her også fjer på hjernen, mine kolleger ville nok ikke være så tålmodige
Hvis mine skriverier kan bidrage til, at andre nye vagtelejere undgår uheld er det jo helt fantastisk dejligt. Der er stort set intet på skrift om disse skønne fugle, havde jeg ikke haft dig, Bjarne, ville det ikke have været sådan en god oplevelse