Dansk Fjerkræ Forum

Generelt => Bekendtgørelser og nyheder => Love og regler => Emne startet af: Helle K. efter 27 Januar , 2022, 08:06

Titel: Ny lovgivning vedr. medicinering af høns og andre produktionsdyr 2022
Indlæg af: Helle K. efter 27 Januar , 2022, 08:06
Det har jo ligget og truet længe, men nu er dagen desværre kommet, hvor den nye EU forordning vedrørende medicinhåndtering af især produktionsdyr træder i kraft.
Som om det ikke allerede er svært - både for hobbyhønseejere og dyrlægerne at få behandlet og medicineret vores kære fjer, fordi de tilhører gruppen af produktionsdyr - også lille Pylle, som bor inde hos sin madmor og har egen tallerken ved middagsbordet. Der gives i lovgivningen INGEN mulighed for at forskelsbehandle.

I morgen d. 28.01 bliver det endnu sværere at få hjælp til en syg høne. Flere dyrlæger end nu vil sikkert helt stoppe med at tage hønsepatienter, fordi lovgivningen er blevet så rigid, at det næsten er umuligt at overholde den - for de standhaftige dyrlæger bliver det svært og vi kan kun håbe på, at de vil forsøge at finde en løsning, så en lille høne med halsbetændelse, ondt i maven, skader efter uheld osv stadig har en mulighed for at få hjælp af en uddannet fagperson.

Til jer, som har en god dyrlæge til jeres hønseflok, er mit råd, at I inden alt for længe kontakter jeres dyrlæge for at høre, hvordan de har tænkt sig at agere i forhold til EU forordningen fremover og om  I overhovedet kan forvente at få hjælp. Gør det INDEN I står i situationen og akut har brug for dyrlægehjælp til en eller flere i jeres flok, så I ved, hvad der venter jer og om dyrlægen arrangerer (eller kender til steder) Medicinhåndtering af dyr.

Dyrlægehuset i Farum har lavet et letforståeligt skriv om det, som fra i morgen bliver en realitet på det i forvejen strikse område: At få dyrlægehjælp til den syge h*ne.

https://dyrlaegehusetfarum.dk/vi-tilbyder/ny-lovgivning-eu-forordning?fbclid=IwAR2xBlENa5FvBYEiMInOlYZ_z0N8_MC3rRJwpsGbl7m38R43Cb3CVmiHNbQ
Titel: Sv: Ny lovgivning vedr. medicinering af høns og andre produktionsdyr
Indlæg af: Gåsepigen efter 27 Januar , 2022, 09:51
Tak for info. Det lyder da fuldstændig vanvittigt!
Titel: Sv: Ny lovgivning vedr. medicinering af høns og andre produktionsdyr 2022
Indlæg af: Marie1 efter 27 Januar , 2022, 18:27
Tak for info, Helle.