Mine store wyandotter bliver vasket under bruseren i brusenichen. De tager det forbavsende roligt, og de giver mig lov til at vaske dem med shampoo og lunkent vand uden at baske ret meget. Så jeg er alene om det, det kan sagtens lade sig gøre, og hverken jeg eller badeværelset er særligt vådt bagefter
Når de er vasket, bliver de rullet ind i et håndklæde og ligger på rad og række og tørrer lidt indtil de får en blid brise med hårtørreren og til sidst bliver de stillet til endelig tørre på rent strøelse i et rum i stalden eller i fyrrummet alt efter hvor koldt det nu er udenfor. De skal tørre en dag eller helst to, for at fjerene når at komme helt på plads.
Når de er helt tørre og inden de skal afsted, bliver de 'nusset' færdig - får studset lidt fjer langs kammen, får lidt glycerin masseret ind på løb/fødder og hoveddele og hvis der ellers er noget der trænger til en klud el. lign. De får også lige en klud fugtet med lidt eddikevand kørt over fjerene, det skulle give en ekstra god glans til fjerene.
Jeg synes de finder sig pænt i det hele, og de bliver helt sikkert nemmere at håndtere, jo flere gange man har fat i dem.
Mine små sebrighter får i øvrigt samme tur, men dem holder jeg bare under vandhanen, det er nemmere med dem