Tak Marianne det lunede. Desværre er grunden til mine lange skriblerier nok, at jeg igennem mange, mange år har været opdrætter af først siameserkatte, så heste og hunde, helt nøjagtigt i ca 40 år efterhånden og der har været forkæmper for, at man har et ansvar, ligeså snart man begynder at lave afkom og især, hvis man videresælger til avl.
Det har givet mange drag over nakken og først nu er det begyndt at give pote indenfor hestene og man har fået øjnene op for vigtigt det er. Det glæder selvfølgelig mit opdrætterhjerte og det er jo de mange års erfaring jeg tager med mig herind. Det kan folk ikke vide og da det er et fjerkræsforum interesserer de sig jo selvsagt ikke for heste
Gode gener skal man have med, når man opdrætter og her synes jeg man er ret lemfældig til tider. Det skal ikke gå stærkt, men man bør nok undersøge så meget som det kan lade sig gøre for at opnå gode resultater.
Dyrene skal jo fungere, også racehøns skal lægge pænt med rimeligt store æg, må gerne have lidt sul på kroppen og være helbredsmæssigt stærke.
Sælgere skal ikke bare kyle nogle dyr med utøj i hovedet på intetanende kunder, eller snyde om dyrets afstamning o.s.v.
Det mindste jeg synes man kan forlange er, at sælger kan oplyse om dyrets dyder og mangler, det kan man jo kun, hvis man ved hvordan de skal se ud.
Nu skal jeg nok slutte for denne gang.
VH Gunni.