Hmmm - det blev så sent i går, så det blev kun lige til et godnat ude i stalden.
Andemor har åbenbart ikke i sinde at vise mig de små endnu - de puttede sig rigtigt her til morgen, så det bliver først i eftermiddag at jeg kan lave en tællerunde. Meeen kan da se, at der er gener fra vores afdøde andrik Stinkadus, for der titter gule og sorte dun frem
Indtil videre har der været roligt - jeg var ret nervøs, for kun 1½ meter fra andemors rede, havde vores gås Gurli lavet sin rede og ruger p.t. på (ubefrugtede) æg. Ind til andens rede havde jeg afskærmet med tråd, hævet 30 cm., så andemor kunne gå under, men gåsen ikke komme ind. Gåsen Gurli jager gerne en and af reden, det har jeg prøvet. Så gad vide hvad hun nu gør - for jeg er sikker på, at ællingerne nok skal finde vej op i hendes kæmpe-kæmpe rede.
Sidste år boede Gurli for sig i et dertil indrettet gåsehus og da hun så ællingerne første gang tænkte jeg bare: åh - åh - det går galt. Gåsen spænede efter de kun 3 dage gamle ællinger rundt om sø, ned i sø og op igen. Nå, det var heldigvis kun 10 minutter, så var der fred og ro - og siden den dag blev gåsen Gurli personlig livvagt for samtlige ællinger...
- så jeg håber at det gentager sig i år...