Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: sorenfl efter 03 Marts , 2019, 19:42

Titel: Blodmider
Indlæg af: sorenfl efter 03 Marts , 2019, 19:42
Hønsene lægger normale æg her i husstanden, men de skæller fra benene om natten, dvs. der må være en vis grad af blodmider til stede.. Giver altid Hermexid-pulver i maden og drysser lidt ud i sandet i hønsegården, men det er åbenbart ikke nok..
Hvad kan man ellers prøve med?
For længe siden havde den ene høne blodig afføring, men det stoppede, da jeg gav mere Hermexid.
Titel: Sv: Blodmider
Indlæg af: Hans-Kurt efter 03 Marts , 2019, 20:09
Der er gode råd her: http://fjerkrae.dk/leksikon/pmwiki.php/Sygdomme/Blodmider

Jeg tror ikke du skal sprede det i hønsegården, men på sidepindene, da det er om natten de hærger. Har du undersøgt om det nu også er blodmider dyrene har ?.
Titel: Sv: Blodmider
Indlæg af: sorenfl efter 04 Marts , 2019, 11:54
Nej, der er ingen dyrlæge i nærheden, og han er sikkert også dyr! Men deres skæl fra benene må komme fra blodmider rent statistisk, vil jeg tro. Dog ikke dem alle, der har lige mange skæl.
En god ide at putte pulveret på siddepindene også. I praksis elsker de dog også at ligge oven på et af hønsehønsene frem for at bruge pinde. Pinde, sand, mad. Men måske også der findes andre metoder/midler at give dem?
Titel: Sv: Blodmider
Indlæg af: Marie1 efter 04 Marts , 2019, 12:06
Der ligger også skæl under pindene hos mig, og jeg er næsten 100 % sikker på at jeg ikke har blodmider. De har fine glatte ben.
Titel: Sv: Blodmider
Indlæg af: Marianne Vedel efter 04 Marts , 2019, 13:10
Jeg synes nu ikke j,eg har hørt om skæl i forbindelse med blodmider. Blodmider sidder som regel i plamager/klumper i revner og sprækker, under redekasser, hvis de da står på gulvet. Man kan tørre et stykke hvidt køkkenrulle hen under siddepindene om aftenen i mørket, hvis der er blodpletter på papiret har man blodmider.
Jeg bruger at "kalke" mit hus indvendigt med hemexcide blandet i vand, drysse hemexcide i redekasserne samt "male" sidepindene med lugtløs petroleum.
Titel: Sv: Blodmider
Indlæg af: sorenfl efter 04 Marts , 2019, 15:08
Du har ret, Marianne. Det er klart skæl pga. kalkben at vurdere ud fra fotos.

Ikke alle hønsene er angrebet lige meget, og vi har ikke bemærket det før, så det er nok først blevet slemt for nylig. Den eneste høne, der ikke lægger æg for tiden, er angrebet mest, så det er jo logisk nok.

Vil satse på en spray og få en medhjælper til at holde dyrene imens,tror jeg.
Titel: Sv: Blodmider
Indlæg af: Marianne Vedel efter 04 Marts , 2019, 17:51
Du kan nøjes med at dyppe fødder og løb i en høj beholder med ganske almindelig husholdningsolie, det skal gøres dagligt i en periode, det er ganske ugiftigt, og det tager kalkmiderne, samtidig med at det blødgør kalkaflejringerne på løbene.
Titel: Sv: Blodmider
Indlæg af: sorenfl efter 05 Marts , 2019, 12:06
Olie - altså bare spiseolie a la olivenolie, rapsolie osv. eller hvordan?
Titel: Sv: Blodmider
Indlæg af: Gok efter 05 Marts , 2019, 17:09
Det er korrekt, en spiseolie du bruger i køkkenet kan bruges.
Mineralsk olie (f.eks. motorolie) må naturligvis IKKE bruges  ::)
Titel: Sv: Blodmider
Indlæg af: sorenfl efter 06 Marts , 2019, 10:10
ok, vi kan prøve med noget spiseolie af en art. Hvad betyder 'løb'? ("fødder og løb skrev du). Det lader til, at det mest er hønen med æglægningsproblemer. De andre er ikke ramt i så høj grad hvis overvhoedet.
Titel: Sv: Blodmider
Indlæg af: Gok efter 06 Marts , 2019, 10:24
Løb = ben
Titel: Sv: Blodmider
Indlæg af: sorenfl efter 06 Marts , 2019, 10:59
ok, tak. Og hvor længe skal man "dyppe" dem dagligt?
Titel: Sv: Blodmider
Indlæg af: Marianne Vedel efter 06 Marts , 2019, 11:03
Som "Gok" skriver mener jeg helt almindelig (gerne billigste) spiseolie, og ja, løb = ben 😊
Titel: Sv: Blodmider
Indlæg af: Gok efter 07 Marts , 2019, 07:50
ok, tak. Og hvor længe skal man "dyppe" dem dagligt?

Det drejer sig om, at olien dækker skællene på benene fuldstændigt, således at man er sikker på, at der lukkes af for lufttilførslen ind under skællene. Det betyder, at miderne ikke kan få luft og dør.
Det er svært at sige noget om tiden for behandlingen, men jeg forestiller mig også, at hønen i mange tilfælde ikke er samarbejdsvillig  ;D

Jeg har ikke været ude for kalkmider på mine høns, men jeg er sikker på, at de bestemt ikke ville være samarbejdsvillige, hvis jeg en dag ville dyppe deres ben i en beholder med spiseolie  8)
Min metode ville sikkert være, at sidde på en stol, fastholde hønen, og pensle olien på fødder og ben i en mængde, så jeg var sikker på, at alle skæl var dækkede. Derefter ville jeg slippe den meget utilfredse høne løs og håbe på, at olien bliver hængende længe nok til at der er en virkning på miderne.
Hvis penslen ikke er alt for blød, kan den sikkert være med til at fjerne en del af "kalken".
Titel: Sv: Blodmider
Indlæg af: Lone efter 12 Marts , 2019, 07:05
Skæl, der drysser ned fra pinden om natten? Det er ikke bare de små svøb fra nye fjer, som hønen pudser af, når hun gør sig klar til natten. For jeg har da aldrig set skæl fra ben/løb drysse af, lige frem i hobetal, hver nat.
Kalkben ses tydeligt på benene/løbene ved at de kraftige skæl løfter sig lidt og får en hvid (kalkagtig) masse imellem.
Skæl fra fjerene ligner små stykker hvide, spaltede sugerør.
Titel: Sv: Blodmider
Indlæg af: Lone efter 26 Marts , 2019, 10:03
Nu har jeg holdt lidt øje hos mine høns:
Der ligger hver morgen lidt 'snulder' under pindene, især tydeligt, når jeg lige har spredt rent, gulligt træmel under sovepindene. Lidt jord, som falder af fødderne under aftenens 'pedicure'. Og så lidt gråhvide fjerskæl, som jeg er ret sikker på, bare er de afstødte svøb fra nye fjer, som falder af, når dyrene sidder og pudser sig klar til natten. For jeg vil med 98% sikkerhed sige, at de hverken har kalkben eller andet utøj.
Titel: Sv: Blodmider
Indlæg af: Gok efter 26 Marts , 2019, 18:08
Det der er sket er, at forskellige meninger er kommet frem. Disse meninger er så kommenteret af andre, og på den måde er der sket misforståelser.
Ingen tvivl om, at dine gokker ikke fejler noget, ingen blodmider eller kalkben, men bare "skæl" fra nye fjer  /o