Den ser sød ud din høne og sikke en speciel farve.
Er det længe siden, der har været blandet silke ind? Det ser ud til, den ikke har fem tæer, og den har da tilsyneladende også den rigtige farve løb? Jeg har ingen erfaring i at avle den blå farve væk fra øreskiverne, så jeg ved ikke, hvor nemt det er, eller hvor længe det vil tage. Hvilken slags kam har hønen, jeg har svært ved at se det.
Du har ret, det bliver nok svært at finde en isabel hane. Men jeg vil gætte på, at det kunne være muligt at finde en perlegrå - hvis ikke nu, så når kyllingesæsonen er ovre. Og den ville du sikkert med fordel kunne bruge sammen med din høne, der nok er lidt for rød i det af en isabel at være (men det kan kan være lyset, som snyder mig) - for perlegrå kan anvendes til at blege rød, som jeg skrev højere oppe i tråden.
Det er et spændende projekt, du har kastet dig i lag med, og jeg synes, det lyder som en god plan, du har lagt: først at prøve med den ene hane og dernæst, medens kyllinger vokser til, med den anden.
Held og lykke med det.