Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Mobning  (Læst 2912 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Marie1

  • Bruger
  • Indlæg: 581
Mobning
« Dato: 05 Januar , 2017, 20:06 »
Jeg ved godt, at der har været skrevet om dette emne flere gange, men jeg har ikke haft problemet før, så jeg har ikke været særlig opmærksom.

Nu har jeg en høne, der bliver mobbet og holdt udenfor. De andre hakker ud efter den, nogen gange så det bløder.
Om natten sidder den helt alene, mens alle de andre varmer sig hos hinanden.

Jeg fodrer flere steder, især når de får noget godt, så den også kan komme til, men det er det eneste, jeg har haft fantasi til.

Kan/skal man gøre noget?
Jeg synes det er rigtig synd, men ved ikke hvad jeg skal gøre.
Håber bare at de snart må komme ud, det bliver ihvertfald ikke bedre af, at de er lukket inde.


Offline Dorthe S.

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 97
Sv: Mobning
« Svar #1 Dato: 06 Januar , 2017, 14:49 »
Er det alle de andre høns, som går efter den ene høne?
Jeg havde en værre ballade i min hønseflok på et tidspunkt, og det skyldtes i bund og grund to bøller, som var rigtig stride ved en enkelt høne. Af og til lagde de sig simpelthen ned på hende, så hun nærmest blev holdt fast, imens de hakkede hende. Det gav en masse ballade i hønseflokken, og jeg måtte gang på gang ud og rede den forfulgte høne. Det foregik, selvom hønsene gik ude og havde masser af plads.
Jeg skilte mig simpelthen af med de to mobbere. Sikken en fred og ro, som kom i hele flokken, da de var væk. Og de to mobbere kom til en flok med en hane, som satte dem på plads. Så alt i alt endte det godt for alle høns her. 
Men det kommer selvfølgelig an på, om det er alle de andre høns, som "mobber". Man kan jo ikke skille sig af med en hel flok. Jeg håber for dig, at hønsene snart kan komme ud, for det er klart, at et lille område forværrer sådan en situation.
Med venlig Dorthe

0,7 silkehøns stor
1 kleinermünsterlænder

Offline Stinej

  • Bruger
  • Indlæg: 6
Sv: Mobning
« Svar #2 Dato: 09 Januar , 2017, 00:49 »
Jeg har en høne, der på et tidspunkt var noget voldsom. Primært overfor en specifik høne i min lille flok (6 i alt), som hun angreb meget voldsomt. Dette foregik især, syntes jeg at bemærke, lige efter hanen havde været på ryggen af den angrebne høne. Jeg skilte mig af med hanen, for han var tilsyneladende ikke i stand til at holde ro i flokken, og så læste jeg et råd om, at man kunne forsøge at 'ryste op i hakkeordenen' ved at fjerne den aggressive høne nogle dage (helt væk, så hun ikke kunne se resten af flokken). Det gjorde jeg, hun gik vel ca. 3 dage i en aflagt marsvine-løbegård i min forhave uden at kunne se de øvrige høns. Og da jeg lukkede hende tilbage i flokken var problemet fuldstændigt løst. Hun har ikke siden kastet sig over den anden høne, de har levet næsten 1 år sammen i fred og fordragelighed.

Jeg ved ikke, hvor sikker en strategi, det er. Men det er måske værd at prøve, hvis man har en høne, man ellers er glad for.

Mvh Stine