Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Måske alligevel ællinger  (Læst 4225 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline HanneJ

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 183
    • MinVenKatten
Måske alligevel ællinger
« Dato: 21 April , 2008, 08:40 »
Lidt pudsigt....det ser ud til at den enlige and vi har, er ved at gøre reden klar til rugning.

Det bliver lidt af et eksperiment jeg vil prøve - hun har p.t. 6-7 æg, hvoraf jeg forventer at ca. 5 er befrugtede. Så nu vil jeg prøve at lægge nogle af de andre æg under hende også - og så se om hun begynder rugning og hvad/hvor mange "små gule pus" det kan blive til....(hvis det overhovedet bliver til nogen)...

Jeg er ikke klar over, hvor længe æg kan ligge - men i princippet er der egentlig ikke den store forskel i forhold til tidligere, hvor ænderne lagde æg og gik fra reden. Jeg håber nu at de par dage hvor æggene har ligget ikke gør nogen forskel, men der kan selvfølgelig være noget med fugt eller lign. De æg jeg lægger under hende var der ikke påbegyndt rugning på. Så jeg krydser andefødder og poter....

Offline Hanne Lottrup

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 338
Sv: Måske alligevel ællinger
« Svar #1 Dato: 21 April , 2008, 10:55 »
Ej hvor spændende Hanne!!

Glæder mig til at høre og se mere!!

Vidste du at høns kan selvbefrugte æg i op til en måned efter at hanen har forladt hende og svømmefugle endnu længere?
(De har sådan nogle sædlommer i deres æggeledere der gemmer på sæden. Ret smart! ;) )

Offline HanneJ

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 183
    • MinVenKatten
Sv: Måske alligevel ællinger
« Svar #2 Dato: 21 April , 2008, 13:06 »
Aj - det var da genialt - ligesom Tommy også skrev at de kunne skifte køn...altså hønsene.... ;D

Har aldrig haft høns - så det er lidt ukendt land....

Så hvis alt det andet lykkes, så er der kun liiiige det problem, at inde i stalden, har gåsen Gurli lavet rede og lagt æg kun 2½ meter fra det andehus hvor anden ligger.

Så længe Gurli ikke selv ruger, så  jager hun gerne en and af reden - så der har jeg lavet "forhøjet" indhegning - hævet tråden så anden kan gå under, men Gurli ikke. Ganske vist kan Gurli sagtens vælte det og når de små "gule" måske kommer, gør hun det sikkert - for hun bliver total overstadig og overtager rollen som "andemor"..... sidste år var hun ihvertfald den perfekte mor til ællingerne...

Jeg satser derfor på, at Gurli også snart bestemmer sig for at ruge - så har jeg en chance for at det hele går op i en højere enhed... :)

Offline Hanne Lottrup

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 338
Sv: Måske alligevel ællinger
« Svar #3 Dato: 21 April , 2008, 13:29 »
Det lyder bare så hyggeligt! Held og lykke :) ;)

Offline Mette Nygaard

  • Hønsegufs-expert :)
  • Global Moderator
  • Indlæg: 1 235
  • Jeg samler ikke snegle, det har jeg ænder til :)
Sv: Måske alligevel ællinger
« Svar #4 Dato: 21 April , 2008, 23:42 »
Aj, hvor godt  :D
Sig til hvis jeg skal sende supplerende andeæg til dig ;)
Bå-båååårk!!! (hønsegufs-kald)

1.11 lyse sussex(-lignende)
0.1 Lille My (3farvet dværg-sussex) samt 4 døtre heraf
0.1 Prinsesse (orpington) i hønsehimlen :'( - og en ny i bestilling ;)
2.11 Moskusænder - anført af Rasmus Rapand
0.3 tossede får
1.1 tåbelige gårdkatte: TossePer og Prinsesse Misse
1 tårnfalkekasse :)

Offline HanneJ

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 183
    • MinVenKatten
Sv: Måske alligevel ællinger
« Svar #5 Dato: 22 April , 2008, 14:36 »
Tak for tilbuddet - det luner altid og gør det lidt nemmere at komme i gang igen....

Hæ, i går fik jeg mærket æggene (hvis det så ellers kan læses om 1 måned) - nå, men der ligger nu 5. stk. U'er (æg udefra - altså anden rede) + 7 E'er (egne æg). Så nu har hun 12 æg at hygge sig med - sjovt at de er fuldstændige ligeglade med at mængden lige øges eller for den sags skyld mindskes....

Er så spændt på at se til aften - i går gik de begge allerede ind kl. 19.30 - 1 time før normalt og lagde sig i deres respektive reder. Anden går også og siger: "iirp - iirp - iirp" (øh,noget i den stil.. ;D) - et sikkert tegn på at rugningen er forestående....nu mangler lige den omhyggelige foring af reden med dun, før jeg er 100% sikker.

Så tager jeg lige det med gåsen og problemet nyklækkede ællinger op om 1 måneds tid. De første 2-3 dage skal de have fred og ro - gåsen Gurli kan jo sagtens mase en ælling - så de skal lige have et par dage til at blive helt mobile....