Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Svømmefugle => Emne startet af: Anja Jensen efter 30 August , 2013, 22:20

Titel: Ænder i haven?
Indlæg af: Anja Jensen efter 30 August , 2013, 22:20
Hvilken slags ænder egner sig til følgende behov:
- ikke larme for meget
- ikke flyve for meget
- rolige og venlige
- ikke ødelægge græsplænen fuldstændig
- kunne lide snegle (!!)

Hvordan indkvarterer man sådan nogle ænder, som nok skal gå i frugthaven? Hvad for et hus er godt?
Skal de lukkes inde om natten, når de ikke rigtig kan flyve, eller er det nok at de kan "flyve" op i frugttræerne? (jeg tænker på rovdyr).
Indhegning og bassin er mindste problem...

Håber nogen kan hjælpe med mine spørgsmål...  :)
Titel: Sv: Ænder i haven?
Indlæg af: pilegaarden efter 30 August , 2013, 23:25
Hvilken slags ænder egner sig til følgende behov:
- ikke larme for meget = Moskus
- ikke flyve for meget = Fed landand eller stækket Moskus
- rolige og venlige = det er et spørgsmål om hvor meget de er 'i hænder'.
- ikke ødelægge græsplænen fuldstændig = lille græsplæne kan være et problem - stor græsplæne bør kunne tåle det, dog afhængigt af antal ænder
- kunne lide snegle (!!) = Moskus (der er sikkert også andre egnede racer)

Hvordan indkvarterer man sådan nogle ænder, som nok skal gå i frugthaven? Hvad for et hus er godt?
Skal de lukkes inde om natten, når de ikke rigtig kan flyve, eller er det nok at de kan "flyve" op i frugttræerne? (jeg tænker på rovdyr).
Indhegning og bassin er mindste problem...

Moskus foretrækker at være i det fri. Ikke stækkede dyr vil efter min erfaring søge op i træerne hvis træerne er store nok til at grenene kan bære. Stækkede dyr kan selvfølgelig ikke flyve op i træerne og bør derfor enten have en sø at søge tilflugt fra rovdyr i, eller lukkes inde for natten.

Ræven går over hegn på op til 2 m i højden hvis der ikke er hegn/tråd med strøm på.
Titel: Sv: Ænder i haven?
Indlæg af: hanemikkel efter 31 August , 2013, 00:07
Jeg synes ikke mine orpingtonænder larmer ret meget. Man hører dem stort set kun, hvis de får øje på mig, inden de er blevet fodret, og selv her er det ikke slemt. Resten af tiden sover de, leger med vand eller leder efter føde. Så de er meget mere stille end mine haner.

De er ikke håndtamme, men jeg har heller ikke gjort meget for det.

De flyver ikke (selv om de ikke er stækket), og spiser masser af snegle. Men de har heller ikke adgang til foder 24-7.

De har god plads og ødelægger derfor ikke græsplænen. Men laver dog nogle små huller på ca 2-3 cm i diameter.

Ænder er ikke så krævende i forhold til hus. Hvis der blot er tag på og læ op i ca. 40 cm's højde. Resten kan være trådnet. Da de heller ikke skal have siddepind er det oplagt at lave et let og flytbart hus (med mindre du har mange). Så slipper du for rengøring, og de har hele tiden et rent underlag (jeg flytter deres hus 1-2 gange om ugen).

De skal naturligvis ikke flyttes når de ruger. Men det gør orpingtonænder vist nærmest aldrig.

Er du ikke interesseret i æg og kød? Hvis du er, så bør det i hvert fald have betydning for dit valg af race.
Titel: Sv: Ænder i haven?
Indlæg af: Anja Jensen efter 31 August , 2013, 13:05
Tak for svar  /o

Tja, jeg skal nok i tænkeboks med de ænder.
Er virkelig glad for at være blevet hønemor, så mon ikke der til foråret kommer et par orpington eller moskus ænder i den anden ende af haven  ;)

Man bliver bidt af de fjerkræ  :laugh:
Titel: Sv: Ænder i haven?
Indlæg af: JNTS efter 09 ſeptember , 2013, 22:12
Cayuga eller sachsen ænder vil jeg så anbefale :)
Begge kan ikke flyve, og begge enormt smukke at kigge på.
Larm synes jeg ikke vi hørte fra dem, kun som hanemikkel beskriver.
Så der er da lidt racer at vælge imellem :)
Titel: Sv: Ænder i haven?
Indlæg af: ChristianKj efter 10 ſeptember , 2013, 08:04
Jeg har tre moskusænder rendede frit rundt og de to skiftes til at have ællinger. De er meget stille og rolige, der er ingen larm, de snadrer ikke i græsplænen men i alt det løse jord/marker der er omkring huset. Desuden er de fantastiske fødesøgere - de finder selv det føde de skal bruge.

Jeg lukker dem ikke ind om natten lige nu - men det gør jeg med slagteænderne når de er klar :)
Titel: Sv: Ænder i haven?
Indlæg af: Danny Westh efter 10 ſeptember , 2013, 08:18
Hvis du eks. bor i et villa kvarter så er der KUN en race at vælge imellem i forhold til "larm" og det er Moksus ænder. Alle typer af landænder larmer/snakker betydeligt mere. Så kan det godt være at nogen mener de ikke larmer men hvis du har sarte naboer så mener de helt sikkert at de larmer. Jeg synes heller ikke at mine dyr larmer overhovedet men når jeg sommetider har besøg "fra storbyen" så mener de besøgende at dyrene larmer meget. Jeg høre heller ikke mine haner selvom jeg går ude hele dagen men naboer 300 meter væk har sommetider hentydet til at de godt nok galer meget....

Dit problem med moskus er så også at det nærmest er den race der flyver bedst. Du kan dog stække deres vingefjer men de forskellige racers støj niveau kan du ikke gøre noget ved.
Alle ænder æder vist snegle men det er ofte de unge dyr der tager den største andel.
Jeg tror at alle ænder vil sætte deres spor på en græsplæne, specielt hvis ænderne går et "for lille" areal.

Danny
Titel: Sv: Ænder i haven?
Indlæg af: JNTS efter 10 ſeptember , 2013, 10:02
Hmm Danny, af ænder og høns, så larmer vores høner betydelig mere end ænderne gjorde, selvom vi havde Cayuga og Sachsen ænder :)

Da vores ællinger blev større, og vi så havde en hel flok af ænder, da larmede de lidt mere, men kun når de gik frit i haven.
Holdte vi dem i deres andegård, så var de langt mere stille.

Så hvad larm angår, vil jeg stadig helst have ænder  :D
Titel: Sv: Ænder i haven?
Indlæg af: hanemikkel efter 10 ſeptember , 2013, 10:21
Jeg vil også fastholde, at jeg godt kan sammenligne mine ænders larm med den der kommer fra mine haner. Og her er det hanerne der larmer mest. Højest og især oftest.

Alt er naturligvis relativt, og jeg kender ikke Anjas naboer. Men jeg kan se, at hun har hund. Og jeg har aldrig mødt en hund der larmer mindre end mine orpingtonænder.

Det er naturligvis træls hvis man skal til at skifte ænder som man er blevet glad for. Og moskusænder er ganske rigtigt de mindst larmende.
Men spørgsmålet er også om man automatisk skal lade naboerne bestemme om man må ha ænder med lyd. Må man så til gengæld bestemme om de skal bruge plæneklipper og hæksaks med motor? Om deres børn må lege i haven? Om de må have radioen med på havearbejde? Osv. osv.
Naboer som sikkert gladeligt køber buræg, og ænder til jul der aldrig har set en solstråle.
Titel: Sv: Ænder i haven?
Indlæg af: Danny Westh efter 10 ſeptember , 2013, 13:39
Jeg har aldrig sagt at ænder larmer mere end høner og haner, hunde, plæneklippere, hækkeklippere, børn og radioer så det er vist jeres egne konklusioner ;)

Jeg siger bare at den eneste anderace der ikke "larmer" er Moskus ænder. Så kan det godt være at i mener "jeres" anderace ikke larmer men de "snakker" helt sikkert en del mere end Moskus ænder gør.

Personligt vil jeg hellere have landænder end moskus ænder så det er ikke fordi at jeg vil forsvare "min" race. Blot ren oplysning.

Danny
Titel: Sv: Ænder i haven?
Indlæg af: JNTS efter 10 ſeptember , 2013, 15:13
Danny, det var fordi du skrev at Moskus var den eneste race der duede i en villa have, i forhold til larmen, og der er vi ikke enige :)

Hvis du eks. bor i et villa kvarter så er der KUN en race at vælge imellem i forhold til "larm" og det er Moksus ænder. 

Derfor skrev jeg, at vi både havde Sachsen og Cayuga ænder, som begge "larmede" væsentlig mindre end vores høns alene. Her har jeg ikke medtaget larmen fra hanerne :)

Jeg mener snildt der er flere anderacer der kan gå an i et villa kvarter, hvis man i forvejen må have høns i villa kvarteret.

Ingen af vores ænder har larmet så meget som vores silker og kochin høner, når de proklamerer at de har lagt et æg  ;D
Titel: Sv: Ænder i haven?
Indlæg af: Miss Christina efter 10 ſeptember , 2013, 15:54
det er så ikke alle steder det er tilladt at have svømmefugle (ænder gæs osv. osv.) i sin have
selvom man må have Høns

bare så man lige er obs. på det  :)
Titel: Sv: Ænder i haven?
Indlæg af: Anja Jensen efter 10 ſeptember , 2013, 18:54
Tusind tak for svarene.

Hælder efterhånden til moskus, tror jeg...
Og bare en hun og en han, eller hvad er mest passende? Og hvor mange m2 skal de så have at gå på?

Ang. lugt - er det nogenlunde som med høns eller?
Hønsene lugter jo ikke så meget, når bare man holder rent i huset...

Skal så lige have undersøgt, om det overhovedet er tilladt her...  ???
Titel: Sv: Ænder i haven?
Indlæg af: ChristianKj efter 10 ſeptember , 2013, 19:05
Jeg vil umiddelbart sige en andrik og to hunænder - så slider han ikke så hårdt på den ene, plus når den ene ruger så har han selskab af den anden :)
Titel: Sv: Ænder i haven?
Indlæg af: maja1981 efter 10 ſeptember , 2013, 20:54
jeg vil også sige min. to hunner til en han. og moskus bliver du ikke ked af - de er skønne ænder.

ærgeligt du ikke bor her i nærheden. så var du velkommen til at komme og se alle mine. og kunne også have solgt dig nogle ællinger i smukke farver  :)

mine går ude hele året. og har huse/chelter de søger ly i. dog bruger de dem mest for at komme væk fra sommersolen.

ænder sviner nok mere end høns. men har de plads nok og går ude er det ikke noget problem syntes jeg.
jo mere plads de kan få jo bedre.
men 2-3 ænder kan fint gå på 50 kvadratmeter. og så har de stadig græs.

det du skal tage mest højde for er at moskus er eksperter i ællinger. så det kan hurtigt blive for lidt plads når de har fået første hold på 10-25 ællinger hver (hvis de selv får lov at ligge æg og ruge)

kan fortælle at jeg har fået 210 ællinger fra 9 ænder i år. og har enda måtte tage ægene fra dem til sidst da de blev ved. kunne have fået langt flere ::)
Titel: Sv: Ænder i haven?
Indlæg af: hanemikkel efter 10 ſeptember , 2013, 20:54
Præcis JNTS

Angående lugten Anja. Så er det ikke den samme lugt, og hos os kan vi nok bedre lide lugten af hønsemøg.

Min vi kan kun lugte ællingerne som ikke har så meget plads. De voksne ænder som har god plads - med græs over det hele - kan vi ikke lugte noget.

Det er svært at sige med pladsen Anja. Men de skal nok have mindst 200 kvm hvis ikke græsset skal ødelægges, og gerne mere. Ellers skal de holdes i en mindre indhegning en god del af tiden (især når græsset ikke vokser). Og i de indhegning må du regne med at alt bliver spist, trampet ned eller dræbt af overgødskning.
Titel: Sv: Ænder i haven?
Indlæg af: ChristianKj efter 10 ſeptember , 2013, 21:06
Ja jeg vil også knytte en kommentar til formeringen af moskusænder. De er hurtige til at fomere sig - men omvendt lader man dem gå frit i naturen så er der mange farer såsom rovfugle og lign. og det holder da bestanden lidt nede men det er IKKE noget problem at skaffe både sig selv og naboen juleanden med 1,2 moskusænder :)

Hvad angår hus/ly - ja det har de også hos mig, men bruger det ikke meget. Den ene hun lægger sine æg der - men den anden hun bruger skoven til det.

Derudover er de super sociale - vi har eksempelvis en af vores der sidder på trappestenen fra mørkets frembrud til solen står op. Hun holder vagt og hvæser af forbipasserede - ikke at det lyder rigtigt farligt, men meget sødt er det :)
Titel: Sv: Ænder i haven?
Indlæg af: Anja Jensen efter 05 Marts , 2014, 01:16
Det lyder rigtig hyggeligt ^-^

Så er der jo det der med, at høns og ænder ikke må gå sammen...
Det kunne ellers være perfekt, hvis de kunne tulle rundt i haven sammen ;D

Jeg tror, jeg skal prøve at finde nogen i nærheden, som holder ænder. Det er vist den bedste måde at træffe endelig afgørelse på ::)