Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Kønsbestemmelse => Emne startet af: Signalhorn efter 13 Juli , 2010, 17:52

Titel: Kønsvisning hos lys sussex
Indlæg af: Signalhorn efter 13 Juli , 2010, 17:52
Jeg har 6 store lys sussex kyllinger, udklækket 22. maj. Jeg går og venter spændt på, hvordan kønsfordelingen er. Hvor tidligt plejer man at kunne kønsbestemme lys sussex? Der er en enkelt med markant mørkere og større kam, ellers følges de meget godt ad.
Titel: Sv: Kønsvisning hos lys sussex
Indlæg af: Tina Holmberg efter 13 Juli , 2010, 18:13
Umiddelbart lyder det jo til at du kun har en enkelt hane, men jeg har før set 1-2 haner i "høneskjul" i den alder.
Vedhæfter et foto af 6 uger gammel hane & høne kylling til sammenligning, selvom dine må være lidt ældre nu.
Titel: Sv: Kønsvisning hos lys sussex
Indlæg af: Signalhorn efter 13 Juli , 2010, 18:26
Hej Tina

Ja, det er jo din hane, der skal muntre sig med resultatet, så mon ikke han også beder til, at der kun er en enkelt hane :D

Dit 6-ugers foto af hanen viser faktisk større kam end den største i mit kyllingebur, selvom de er lidt ældre. Kan være jeg kan fremtrylle et billede eller to en af dagene...
Titel: Sv: Kønsvisning hos lys sussex
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 13 Juli , 2010, 19:17
Billeder vil afgjort kunne afgøre kønnet.
Titel: Sv: Kønsvisning hos lys sussex
Indlæg af: Christina efter 13 Juli , 2010, 20:23
Uh ja, et af dine fantastiske billeder, tak :D
Titel: Sv: Kønsvisning hos lys sussex
Indlæg af: Tina Holmberg efter 13 Juli , 2010, 23:17
Johan: Du kan godt med lidt held have mere end en hane gående. Det kommer an på om den unge vil indordne sig. Ud af de 4 unghaner jeg havde, din incl., var der kun en som var kamplysten, og den blev et hoved kortere ;D
Titel: Sv: Kønsvisning hos lys sussex
Indlæg af: Signalhorn efter 14 Juli , 2010, 00:10
Mht. flere haner er jeg nok vaccineret lige foreløbig. Indtil jeg slagtede den sidste konkurrent til den, jeg hentede hos dig, havde jeg i flere omgange haft flere haner i flokken. Der var ikke nævneværdige problemer hanerne imellem, men den heftige konkurrence om damerne var temmelig voldsom. Også for voldsom. Der kom en vidunderlig ro over det hele, da der kun var én hane tilbage :) Og så oplevede jeg både i år og sidste år, at skrukken lagde sig ret hurtigt efter, at jeg reducerede til kun én hane :)
Titel: Sv: Kønsvisning hos lys sussex
Indlæg af: Jette Jensen efter 14 Juli , 2010, 08:22
Kanon billede (som altid fra din hånd)

Lur mig om ikke nogen af de ansvarlige her vil sætte det i leksikon...
Titel: Sv: Kønsvisning hos lys sussex
Indlæg af: Tina Holmberg efter 14 Juli , 2010, 13:19
Jette: takker ;D
Titel: Sv: Kønsvisning hos lys sussex
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 14 Juli , 2010, 14:19
Tina, så er dit billede lagt i leksikon under sussex. Jeg opretter under avl en side hvor vi kan samle alle billeder som dette.

Så har nogen billeder af hane/høne kylling af de forskellige racer, så send dem gerne og oplys race og alder. Så kan vi få dem samlet.

Her link til sussex i leksikon: http://fjerkrae.dk/leksikon/pmwiki.php/Racebeskrivelser/Sussex
Titel: Sv: Kønsvisning hos lys sussex
Indlæg af: Signalhorn efter 14 Juli , 2010, 21:08
Her er et par billeder. De var ikke meget for det og blev temmelig skræmte, da der kom et kamera ned i buret. Så vidt jeg kan vurdere - også ud fra dit billede Tina - er der mindst en hane og 3 høner på mine billeder. Men jeg er stadig usikker.

(http://www.signalhorn.dk/images/sussex01JG.jpg)
(http://www.signalhorn.dk/images/sussex02JG.jpg)
(http://www.signalhorn.dk/images/sussex03JG.jpg)
Titel: Sv: Kønsvisning hos lys sussex
Indlæg af: Patricia efter 14 Juli , 2010, 22:25
afgjort en hane den foreste. de andre ligner høner
Titel: Sv: Kønsvisning hos lys sussex
Indlæg af: Tina Holmberg efter 14 Juli , 2010, 23:40
Ja, man kan godt se de ikke er trygge ved situationen.
Kigger jeg på det første billede, tror jeg du har 2 haner. Den ude til højre, langs muren, og den der står bagers og skuler hen mod dig.
Ellers ligner de jo en sand høne farm /o

Den som er pillet i nakken, er den bare syndebuk? Eller forsøger de allerede at træde høner?
Titel: Sv: Kønsvisning hos lys sussex
Indlæg af: Signalhorn efter 15 Juli , 2010, 00:08

Den som er pillet i nakken, er den bare syndebuk? Eller forsøger de allerede at træde høner?

Faktisk ingen af delene. Sådan har den set ud, siden den smed dunene. Den opfører sig normalt og virker ikke kuet, så jeg ved faktisk ikke, hvad der er galt...
Titel: Sv: Kønsvisning hos lys sussex
Indlæg af: løv efter 15 Juli , 2010, 07:55
Det med kammene på hønsene, synes jeg slet ikke man kan regne med...jeg har eller har haft de fleste af mine racer parvist, altså 2 damer og næsten med dem alle sammen har der været temmelig stor forskel på kammene, osse som voksne. Måske er det fejl (standartsmæssigt), da jeg nok ikke altid får de mest korrekte, fordi jeg ikke udstiller. Nu da jeg selv har kyllinger af forskellig art, tør jeg i hvert tilfælde ikke vurderer deres køn udfra kammen. Mere farven (svært med sussex og lign.), saddelfjerene og halesætningen  :)
Titel: Sv: Kønsvisning hos lys sussex
Indlæg af: Susanne Ebbe efter 16 Juli , 2010, 06:11
Jeg kan kun se en sikker hane på billederne. Kig også på deres ben. Hanerne har kraftigere og længere ben.