Hvidløg skal sættes i efteråret. Surt Mikkel, men prøv at lade dem stå til næste år. Måske er der en chance. Og de skal tages op ca. nu, hvor de begynder at visne i bladene. Lader man dem stå for længe, forsvinder kraften. Så op med dem, Mother. De er garanteret lækre.
Alm. løg skal ikke sættes for dybt, og så skal de høstes, når de begynder at knække. Hvidløg skal have ret meget gødning, hvorimod alm. løg ikke behøver. Jeg sætter altid løg og gulerødder ved siden af hinanden. Løgfluer kan ikke lide lugten af gulerødder, og gulerodsfluer kan ikke lide lugten af løg. Og hvis man har plads, kan hvidløg og jordbær rigtig godt lide at stå tæt ved hinanden.