Hvad gør din race til noget særligt?

[Lene Lestat]

Svanegæs er en mindre gås end de fleste andre af vores gåseracer. Gasen vejer 5 kg. og gåsen 4 kg.
 
Det de ikke har i størrelsen, de har de helt bestemt i elegancen.
De er meget smukke og har en flot holdning, med en S formet lang hals. Gasen får med tiden en stor knop/horn over næbbet. Gåsen har en mindre knop/horn.
Man skal ihvertfald slagte de dyr som bliver gule over knoppen og de dyr, som har hagepose.

De er meget årvågne og ser alt (gode vagthunde). Jeg har en sø (næsten kvadratisk) med et 1-2 m. land omkring, hvor de bor det meste af året. De kommer dog ind og bor i stalden, når søen fryser til is.
De skrapper en del op når der sker noget (fremmede på besøg, eller nogen kommer forbi nede ved vejen). Så hvis man har krakilske naboer er det ikke Svanegæs, man skal have.

De er rolige og fornuftige dyr og de flyver ikke. Mit hegn omkring søen er vel 80 - 110 cm.

Mine Svanegæs holder til på vandet om natten eller på deres flydende platform på midten af søen, og 7-9-13 så har jeg aldrig fået taget nogle Svanegæs af rævene
(til trods for at rævene kommer hver nat).

Svanegåsen smager fortrinligt, de er fine i kødet og ikke så fede, som f.eks hybrid slagtegæs.

Se billeder af dem i mit galleri, eller læs mere på www.lestat.dk

[Søs, Tisted]

Jeg er meget glad for mine store kochin.

De første fik jeg for ca. 6 år siden som rugeæg. I år har jeg så købt en ny kok, samt rugeæg sendt med post fra Sjælland, for at få helt nyt blod.

De er velegnet som klappedyr.
De er meget godmodige og madglade.
Flyver helst ikke, da de jo er temmelige gumpetunge.
Er gode til at slagte, da de jo er store - Haner 4,5-5kg, Høne 3,5-4kg
Lægger ikke mange æg, men dog rigeligt til, at vi også sælger af dem.

[Trine B]

dværg langshan høns.

vi havde længe snakket om at vi ville have høns igen, vi har haft orpington før.
vi kiggede i diveres hønsebøger, og faldt også for nogle racer, men der var ingen vi sådan sagde wow til. vi besluttede at vente og så kigge på div. dyrskuer.

på Roskilde dyrskue, gik vi ned får at kigge på hønserne.
fandt så nogle gul/blå wayandotter, nøj de var fine og til salg. vi kiggede videre og faldt så for disse dværg langshan, rigtig fin blå/grå farve. vi satte os på hug for at se nærmere på dem. og vupti to høns og en hane kom for at snakke, med det samme.

de er simpelt hen så nysgerrige og tillidsfulde. det var det vi faldt for. gik så ind for at snakke med dem der stod på standen og de fortalte at der ikke var så mange af dem i DK. det gjorde dem ikke mindre interasante he. så dem måtte vi have med hjem...

vi er sstadig glade for dem, men savner nogle æg... håber virkelig de snart lægger nogle.
det er ret svært at finde info om denne race, så har søgt lidt på engelsk. og lagt lidt info på min hjemmeside www.roennekildegaard.webbyen.dk

[Susanne Ebbe]

Mange tak skal i have. Bliv endelig ved. Vores racebeskrivelser i leksikon bliver rigtig gode med alle jeres erfaringer 

[Magnus]

Jeg går jo ind for Danske Landhøns. Vi skulle jo egentlig kun have Australorps, men fik så et par Sølvhalsede Dværglandhøns luksket med om bord. Det spændende ved dem var jo naturligvis at de var sjældne. Og selvom vi blev nødt til at skifte hanen ud (ingen befrugtning), fik vi snart en masse kyllinger (i forhold til hidtil) ud af det. En høne rugede 11 kyllinger ud af 12 æg. De var jo naturligvis lidt sky på det tidspunkt, men hold da helt ferie en energi! Bare der var en lille åbning i vores gamle, faldefærdige hønsegård (som vi heldigvis har fået skiftet), så var der mindst én høne eller hane ude. Og siden, da vi fik dem flyttet sammen til avl, gik det faktisk endnu bedre. Vores ene stamme er noget af det hyggeligste man kan forestille sig (billeder i galleriet under dværghøns, landhøns), mens vores anden stamme har været præget af nogle gamle rappenskralder, der alle sammen tæver hinanden. Og alle vores kyllinger fra i år er helt super håndtamme.

Desuden har jeg de store brune. Det var dels fordi de er super flotte, dels fordi de er "de rigtige". Og min hane - som desværre er halvt sølvhalset - er helt enormt drengerøvsagtigt sej. Han var den mest håndtamme i sit kuld, og han kom spænende og sagde madlyde når jeg kom, allerede inden han var helt voksen. Det gjorde den daværende førerhane ikke engang.

Desuden var Danske Landhøns Danmarks første. Og de er langt mere naturlige end f. eks. Italiener, som jo mest er til æglægning. Desuden kan en Dansk Landhane smage helt pragtfuldt. 

[Lene Lestat]

Jersey Kæmper er  den største race vi har i Skandinavien, den kommer selvfølgelig fra U.S.A. Hanen skal min. veje 5,9 kg udvokset, hønen 4,9 kg, men meget gerne større. Det er dog desværre nemmere at lave dem for små end store nok.
Derfor kan det være en ide at veje sine avlsdyr.

Deres vigtigste særpræg(kardinal punkter) er kropsformen (lang, bred og med lige sider), størrelsen og meget vigtigt gule fodsåler !! Meget ofte ses blege fodsåler eller fodsåler, som er samme farve, som løbene. Dette kan være på grund af krydsning med bla. Australorps. Der er rigtig mange der forveksler disse to racer med hinanden, selvom de selvfølgelig har hver deres racepræg.

De er anerkendt i farverne sort, blå randtegnede og hvide, der er også spættede dyr, som kommer ved parring mellem blå dyr, disse er ikke anerkendte, men ligeså ægte som de andre og kan bruges til videre avl af  blå.

Den hvide variant er den mest sjældne (måske uddød her i Danmark)

Det er en virkelig dejlig, rolig, stor og ikke så flyvende race, der lægger godt med store (60-65 gr.) brunskallede æg, også om vinteren. Ved korrekt fodring selvfølgelig.

Den er populær hos folk og jeg har mange efterspørgsler på dem, "desværre" er de fleste købere, nogle der "bare" skal have havehøns til eget æggeforbrug, misforstå mig ikke nu ikke, det er der bestemt ikke noget galt i at have. Det er jo derfor de fleste af os har høns.

Men racen savner virkelig nogen seriøse avlere, som vil avle og udstille dem, for det er der kun et par avlere, der gør !!

Racen hører til i special Klubben for Orpington.

Se dem i mit galleri og læs mere på www.lestat.dk

[Mette Marie Andersen]

Hejsa
Ja, jeg er altså til Wyandotter! Jeg startede i sin tid med Danske Landhøns, men de var altså for 'nervøse' til min smag. De blev skiftet ud med Dværgwyandotter og dem var jeg rigtig glad for; rolige, nemme at gøre tillidsfulde og så producerede de æg året rundt. Meeeeen der er jo ikke meget mad på sådan en så vi ville gerne have noget større. Valget er faldet på store Wyandotter og jeg har nu en fin lille flok på 1,3 sølvrandede der er 4½ måned gamle. De er bare 'min race'; totalt rolige, kælne og tillidsfulde. Så er det spændende hvordan de er som ægproducenter. Jeg forventer ikke at de skrukker (som mine dværgwyandotter gjorde irriterrende ofte), så kyllinger må udruges i maskinen.
Og så er de altså bare flotte (skal nok prøve at få lagt nogle billeder ind i nær fremtid).
mvh
Mette

[Hanne Lottrup]

 :DMette - tak fro input!

Vedr wyandotter - hm - jeg kan ikke helt stå for dem. Måske min næste race.

Hvordan er de socialt?
Hvordan er hanen?
Kan de gå med kyllinger sammen med flokken?
Er de gode skrukker, når kyllingerne kommer?

[Lene Kongstad]

Her mit bidrag til Leksikonet.
Egentlig ville det også være rart med en side hvor medlemmerne er præsenteret i alfabetisk rækkefølge og måske med en lille historie om tiden som hønseholder og hvilke racer man har/haft.
Hvis den allerede findes eller er under opbygning håber jeg ikke at jeg som ny fornærmer nogen. Jeg er medlem af et andet forum hvor vi er præsenteret på den måde. Det er smart, også rent geografisk.

Min (nuværende) race er Fransk Maran.
Jeg har en stamme Brune/kobberfarvede og en stamme gøgespættede.
De er kendt for at ligge meget mørkebrune æg med en god hård skal og stor blomme. Chokolade æg
Farven på æggene svinger efter hønens alder og årstiden.
De har fjer på benene, dog ikke så meget som mille fleur.
Det er en pænt stor hønserace, ikke vild med at flyve.
De ruger gerne og er omsorgsfulde kyllingemødre.
Kyllingerne er forholdsvis tidligt kønsvisende. Hanekyllinger,hos de gøgespættede er en smule lysere i fjerdragten. Ligesom hanen er det.
De har et meget kødfuldt bryst og er en fortrinlig slagterace.
De er desværre ikke så udbredte i DK. Endnu....
MVH: Lene, Rungsted
 

[Susanne Ebbe]

Hej Lene.

Velkommen til forum. Har du et link til det forum, hvor i har den medlemspræsentation du skriver om? Så vil jeg da lige lure den af  

Vi har her på forum denne tråd:
http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,275.0.html

[Liv]

Jeg har kun haft mine dværgwyandotter siden maj, men jeg vil da gerne fortælle, hvordan mine høns er at have gående.

Jeg har lige nu en hane, tre voksne høns og 6 kyllinger på ca 8 uger.

Min hane er meget rolig og utrolig rar. Når han og hønsene går ude i haven har han dog det største besvær med at holde styr på dem. Skrukken og kyllingerne vimser rundt så resten ikke kan følge med, de to andre høns går deres egne veje, nogle gange sammen og ret tit alene, så hanen render rundt og prøver at være hos dem alle på én gang. Men når han kalder på dem, når der fx. sker noget farligt, så lytter de alle og løber hurtigt hen til ham. Da skrukken besluttede at flytte op på pinden i hønsehuset, da kyllingerne var kun 4 uger gamle, tog han en kylling under hver vinge og varmede dem. Han galer ikke meget, selvom der er mange haner i nabolaget, og hans gal er ikke højlydt, nærmest lidt hæst. Så vi hører ikke meget til ham. Han er meget kærlig over for hønsene og er med hver eneste gang en høne skal lægge et æg, dertil er næsten hvert æg, der bliver lagt, befrugtet, så han gør sit arbejde godt!

Min skruk har været en stabil ruger og en god kyllingemor (bortset fra at hun flyttede lidt tidligt op på pinden). Hun er lige begyndt at lægge æg igen og selvom kyllingerne er 8 uger gamle, så tager hun sig stadigvæk af dem. Jeg turde ikke have kyllingerne med flokken fra starten af, da jeg havde hørt at der kunne blive problemer, men da de kom ind i flokken ved 3 ugers alderen var der ingen problemer. Jeg vil ikke have betænkeligheder ved at lade skrukke gå med flokken fra starten næste gang.

Skrukken er den højeste i hirakiet og kyllingerne har vidst fået den opfattelse at de også er højt i hirakiet, de finder sig ikke i hug fra den laveste høne i hirakiet, de hugger tilbage. Socialt tror jeg de fungerer som de fleste hønseflokke. Den stærkeste høne er ikke urimelig over for de andre høner og udover at den laveste høne lige nu er lidt presset, så fungere flokken ret godt.

Da jeg fik hønsene var de ca 1 år og ikke tamme. Nu kommer de hen til mig, når jeg viser mig i haven. I dag spiste alle kyllinger, hanen, skrukken og den laveste høne (hun fik et par hak af skrukken) korn af min hånd for første gang. Vi har en hund, som kan gå forbi dem på ca 1 meters afstand, før de synes at det er uhyggeligt og min søn på 9 måneder kan komme ind på en afstand af en halv meter af dem, på trods af at han råber højt og fægter vildt med arme og ben af ren begejstning over dem.

De er gode at have som fritgående havehøns. De kan godt flyve, men gør det ikke. Vi har et hegn om haven på mellem 1-1,20 meter og de er aldrig fløjet ud af haven. De spiser hjertens gerne de lækre sommerblomster og stauder, især hostaer, men de skraber ikke meget og bortset fra halve blade og klatter over det hele, så kan det ikke ses på haven, at de går frit flere timer om dagen.

Det er høns jeg er gald for at have, men de lægger meget små æg og har ikke meget kød på kroppen, så jeg har dem kun for hyggens skyld. Jeg har anskaffet mig australorps for æggene og kødets skyld, men det er en helt anden historie.

Nu har jeg jo skrevet en halv roman, det hele kan næppe komme i leksikonnet, men der nå meget gerne "klippes" i teksten.

[Susanne Ebbe]

Debatten om maraners evt. fjerede ben fortsætter her: http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,1927.new.html#new

Susanne/Admin

[Mette Marie Andersen]

Hej Hanne
Mine wyandotter er meget sociale og virker rimelig godmodige over hinanden. De er nogle 'selskabspapegøjer' af rang; de har en træstamme i hønsegården og sætter man sig på den så kommer de allesammen hen og skal sidde ved siden af eller på en - meget hyggeligt. Hanen er jo kun en stor kylling (og ja, det er så også gældende i overført betydning  , men indtil videre er han enormt flink og venlig. Han er så småt begyndt at forsøge at træde damerne, men ingen af dem parterne ud til at ane hvad de foretager sig endnu, så det ender altid med at den unge dame løber væk med en forbavset lyd.
Hvordan de er med kyllinger ved jeg af gode grunde ikke endnu, men jeg kunne forestille mig at det var at sætte kyllinger sammen med flokken fordi de virker så enormt rolige og godmodige. Jeg har ladet mig fortælle at de ikke skrukker, men det må tiden jo vise. Mine har jeg udruget i maskine, så sansynligheden for skrukhøner er nok ikke så stor.
Det jeg er faldet totalt for er deres rolighed og tillidsfuldhed - og så er de jo altså superflotte synes jeg 

[Berit]

Jeg kan kun tilslutte mig MMAndersen jeg har også nogle dejlige Sølvrandet wyandoter, jeg ved heller ikke om de bliver skruk, meeeen der har jeg jo silkehøns til at ruge ud.
Mine Wyandoter går sammen med blomsterhøns, og deres adfærd smitter desværre lidt af på wyandoterne, blomsterhønsene er lidt flyvske, og ikke så rolige som jeg husker wyandoterne.

[Indianer]

Kan kun tilslutte mig det andre skriver.
Jeg har Araucana, som lægger grønskallede æg.
En dejlig sød race. Kan nemt blive håndtamme.. Lægger en fin størrelses æg og et godt antal. Hanen er utrolig flot synes jeg. farven og glansen. Alle gæster påpejer dog ørekvasterne, som i de flestes øjne ser lidt spøjse ud. Jeg synes de ser fine ud.

Jeg har også to Marans.
Ville gerne have flere, men ham jeg købte dem af, ville ikke af med flere. (Kørte endda helt fra Randers til KBH efter dem..)
Det er bare en sød race. Ikke nær så tam som Araucana, men meget madglad, så man kan lokke dem til. Ser enormt morsom ud, når de kommer rendende i håb om mad. 2 høns lægger i snit 2--3 æg om dagen. Meget flotte store kinder chokoladefarvede æg med tyk skal.

Så har jeg en landhøne, som er flyttet ind af sig selv! Den kommer fra et andet sted i byen, og er selv fløjet herover. Vi har haft den i nogle mååneder nu, og den ser ud til at være faldet rigtig godt til i den flok, som går frit i haven.. Lægger minimum et stort flot hvidt æg om dagen. Er meget nervøs og basker op ved hurtige bevægelser. Synes ikke den er specielt køn, men intelligent det er den.

Så har jeg tre Australorps. Men de er endnu ikke fuldvoksne. De ser nu ud til at blive nogle pænt store damer. De er allerede større end deres "mor", som er en Langshan.

Den anden hane jeg har er en Langshan. Dertil har jeg tre langshan damer. Det er bare en dejlig race. Dygtig hane, imponerende dygtig til at holde styr på alle de damer. Uden endda at hakke på dem. Idag var han ved at vise én af australorpskyllingerne hvordan man ligger på rede.
Langshan er også god til børn.

Nu har jeg lige fået klækkeklare æg fra silkehøns og Kochin, så jeg glæder mig til at lære de racer at kende..

Wyandotter gad jeg også godt en dag at eje og ligeledes Orpington.